Bestyrelses-login
Giv en donation

Støtte til for tidligt fødte børn

Dansk Præmatur Forening er en støtteforening for familier med for tidligt fødte børn. Vores formål er at sikre børnene optimale betingelser og en god opvækst. Her kan du finde information om præmaturitet, foreningsaktiviteter samt beretninger fra familier.
Læs mere

Temanummer: Familielivet

Hele vejen rundt om for tidligt fødte børn i familien
Børnelæger deler deres tanker omkring hvordan det går de for tidligt fødte børn i dag og overvejelser ved den laveste grænse. Fagfolk deler deres viden om søvn, spisning og motorik samt tanker omkring de voksnes ansvar. Læs gribende beretninger ud over de sædvanlige fra familier, der fortæller hvordan de kom igennem de sværreste situationer. Der er også information om forskningsprojekter samt kurser og tiltag i kommuner, på hospitaler og private tilbud samt behandlinger, der styrker udvikling. 92 sider.
Bestil bladet her

Tidligere temanumre: Skole, Sociale relationer, Udredninger, Stimulation, Familie-/forældrereaktioner, Opfølgning, Trivsel, Belastningsreaktioner mm.

Hvad betyder den laveste grænse?

Der er kommet en offentlig debat om, der skal sættes en grænse for, hvor tidligt børnene må være født pga. potentielle senfølger. Det er en interessant vinkel, men desværre er det en meget simplificeret og uheldig drejning af situationen for børn, der er født for tidligt.

Hvert år fødes ca. 4700 børn for tidligt i Danmark, hvoraf kun ca. 50 børn er født omkring graviditetsuge 24-25. Senfølger er ikke begrænset til de tidligste børn – de findes over hele spektret. At sætte en arbitrær grænse ved uge 24+0, vil ikke ændre på billedet, for forsvindende få vil overleve uanset hvad. De fleste for tidligt fødte børn kommer til verden mellem uge 32-36 – over 4000 børn om året. Læs mere...

International Præmatur Dag

Den 17. november var der aktiviteter og tiltag over hele verden for at gøre opmærksom på for tidligt fødte børns behov. I Danmark modtog alle neonatalafdelinger en særlig pakke med kasser af dagbøger for forældre, bedsteforældre og søskende til for tidligt fødte børn samt mini-sokker i de allermindste størrelser. Skoler og institutioner i udvalgte kommuner modtog informationspakker med inspiration, råd og vejledning til hvordan de kan støtte de sarte børn, der har behov for hensyn. Vores website har fået nyt design og et nyhedsbrev kommer snart. Tak til alle, der arbejder for at sikre vores børn en god trivsel.