Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige der er født 6 uger fortidlig, pga. hun havde en drejet tarm og ikke havde fået nærring nok vejede hun kun1620g. Hun blev opereret samme dag hun blev født. 

Vi har fulgt alt hvad vi har fået besked på, jeg har læst alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, og det er faktisk gået rigtig godt med hende indtil nu. Hun er 2 år, og startede stille og roligt op i dagpleje da hun var 1 år. I starten talte hun for 2 børn, da hun havde brug for ekstra omsorg./ Det blev hurtigt fjernet pga. besparelser.

De sidste par måneder er det så begyndt at gå rigtig dårligt, hun vil ikke i dagpleje, hvis en af de andre børn snakker om deres mor eller far begynder hun at græde og siger far og mor på arbejde, hun føler sig virkelig forladt ved at hun skal derover fortiden. Hun er en meget bestemt ”dame” og sidder gerne hele formiddagen i en sækkestol( op til 4 timer) og nægter at ligge hendes bamse fra sig, tage sutten ud, og vil ikke lege med de andre. Hun rejser sig kun hvis hun skal have noget at spise eller er tørstig. Hun skriger hvis de andre børn nærmer sig.

Vores dagplejemor er ved at tage kontakt til en pædagog. Men jeg har brug for en anden synsvinkel også, hvilket er derfor jeg skriver til dig, i håb om at du kan hjælpe os. Vi har brugt så meget tid og mange krafter på at få hende så ”normal” som muligt, og jeg vil gøre alt for at vi/hun ikke skal tage skridt tilbage, men at vi kan hjælpe hende.

Hun bliver sjælendt passet ud over dagpleje. Hun bliver afleveret 07.30 og hentet 15.30. Vi er meget opmærksomme på at der ikke sker for meget i weekender, og der sker stort set aldrig aktiviteter i hverdagen.

Venlig hilsen

Katja

 

Kære Katja!

Når jeg sammenholder din datters alder med de vanskeligheder, du beskriver, mener jeg egentlig ikke, at situationen behøver at have noget at gøre med at være født for tidligt.
 

Din datter er bestemt og stædig og så stærk og vedholdende, at hun kan sidde i flere timer i en stol. Her ser jeg en trodsealder-reaktion. Samtidig er hun følsom og kan ikke overskue at være væk fra jer forældre, hverken om morgenen eller når hun hører ordene " far og mor".Hun længes og det er hårdt for hende, men det kan være en reaktion, som der skal være plads til.
 

Det lyder til, at I har taget alle gode forholdsregler og lavet en god hverdag uden stress, så I skal ikke have dårlig samvittighed, I gør det godt.I må ikke blive usikre i denne situation, men rumme jeres barns reaktioner som en del af hendes personlighed lige nu.Hvis I viser at I er sudikre, får hun også den fornemmelse og det er ikke godt for hende, tværtimod. Så stå ved , at I gør det godt og lad være med at gå for meget ind i at hun er ked af det om morgenen.
 

I dagplejen har alle dagplejemødre en pædagog tilknytttet og det er da en god ide for dagplejemor og jer at tage en snak med hende, gør det evt. sammen.Sammen med dagpeljemor kan i først tage en snak om hvordan I evt. kan gøre afleveringen bedre for jeres barn, forandre små ting, er alt , som det skal være? Afleveringen skal være struktureret i faste rammer, kom gerne på et tidspunkt, hvor det kun er jeres barn, der afleveres, så der er ro på.Sig farvel ogvink på helt samme måde hver dag og gør det godt, men kort. Dagplejen kan på samme måde bruge en stund sammen med jeres barn, gerne sammen med et andet barn, på at læse en bog, drikke saft, spise en frugt og hygge lidt, når I er gået.
 

Hvis hun er ked i løbet af dagen, må dagplejen være klar til at tage sig af hende, berolige hende, finde en rar dukke eller bamse eller dyne og give et lille kram og ellers sige med overbevisning, at far og mor kommer igen.Gerne samme reaktion hver gang.
 

Prøv at tale med dagplejemor og pædagog om dette og prøv at undgå at se dette som et udslag at at være født for tidligt, men snarere at udtryk for en aldersvarende reaktion hos en stædig lille pige i trodsealder.
 

Venlig hilsen
Anette Albeck,
børnepsykolog