Jeg er mor i en familie med 4 børn, hvoraf de ældste er tvillingedrenge født uge 33+4 som nu er knapt 7 år. Den ene af tvillingerne har det svært og det frustrerer især mig og gør hverdagen i familien meget anstrengt.

I mit arbejde er jeg fagperson med døgnvagter (og har derfor mange fridage, hvilket gør at tvillinger oftest har kort dage i SFO) og kan til tider være meget i tvivl om, om jeg observerer de ting ved min søn qva mit arbejde og tillægger det mere betydning end godt er.

Mine tvillinger (der fungerer fint og har god udvikling) startede i friskole sidste august. Vi valgte bevidst en lille friskole og det er vi meget glade for. Derudover har vi fravalgt fritidsaktiviteter og tager kun på spontane besøg, hvis min søn foreslår det.

Vi gør mange ting i hverdagen for at det fungere "nogenlunde", men nu er ferien startet og erfaringen siger os, at min søn får det sværere. Ugerne op til ferien har allerede været svært med meget snak om 1. klasse og de flere anderledes dage. Udover den ekstra svære tid lige nu er jeg blevet mere "skarp på" min søns adfærd, fordi jeg er blevet bedt om at sætte fokus på det af min psykolog. Jeg har heldigvis taget mig sammen til at komme til psykolog, da jeg det sidste halve år har været "kørt langt" ned mentalt. Der er flere årsager, men en del "starter" ved situationen omkring min søn, hvoraf skyld over den tidlige fødsel har betydet meget for mig.
 

Jeg kunne blive ved med at skrive om min søn, vores tanker, overvejelser og følelser (hvilket jeg gerne vil hvis det er nødvendigt), men vil gerne have Jer med på banen: - Hvad tænker I i forhold til udredning? Skal/skal ikke? Psykiatrisk udredning? PPR vurdering?
 

Moren

Kære moren,

Som jeg læser dit brev, har I fire dejlige børn, hvoraf din søn giver jer nogle hovedbrud. Jeg tror, at en stor del af din søns vanskeligheder skyldes hans for tidlige fødsel. Nogle præmature børn er mere præget deraf end andre.

Du skriver, at de vanskeligheder der følger med at være for tidligt født nu burde klinge af. Jeg vil sige, at hans (begge drenges) præmaturitet har de med sig hele livet igennem. Udfordringerne ændre sig, de får nogle erfaringer både mht. sig selv og i samvær med andre, som de skal forholde sig til og kan lære af. Du skriver, at din søn er en begyndende ”fighter”, så det tyder på, at han er ved at opbygge et selvværd, der kan hjælpe ham i en positiv retning. I har en fantastisk indsigt i, hvad der skal til, for at din søn fungerer bedst i dagligdagen. Også hvad en ferie kan give af kaos for ham, da en daglig genkendelig struktur, som han er meget afhængig af, brydes. 

Dit spørgsmål er, om din søn skal udredes? Jeg kan forstå, at han er udredt sansemotorisk, sprogligt og indlæringsmæssigt og hjælpes bl.a. med motorik og sprog. Da må I have været i kontakt med PPR, og mit bud er, at de absolut skal følge ham løbende. At få stillet en diagnose, hvis der er en sådan?, vil kunne betyde, at den støtte han har brug for i hverdagen, bliver mere centreret om hans problemer. Dem kender I jo, og er rigtig gode til at imødekomme dem, og det skal de også være i skolen.

Det vigtigste for ham er, at han bevarer troen på sig selv og at han bliver ved med at turde tage nye udfordringer men i sit eget tempo.

Det er meget svært, når et af ens børn kræver større opmærksomhed. Vi kan hurtig føle skyld over for de andre børn og føle sig utilstrækkelig samtidig med at være på forkant med nye situationer.

I skal blive ved med at hjælpe ahm til at få en overskuelig dag hjemme og i skolen.

I kan som forældre styrke hans selvtillid og troen på eget værd, ved at anerkende ham, som han er, og udfordre ham på de ting han kan og gerne vil, så han fortsat kan være en glad og rask dreng.

Venlig hilsen

Grethe Wolf