Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Særligt sensitive børn 22-07-2010 19:25
By adminadmin Reply

Hej fagpanel,

Min datter blev født i uge 30+5 i 2004 og er nu næsten 6 år gammel. Hun blev meget let overstimuleret som lille og skreg de første år af sit liv væk (groft sagt). Ved 3 års alderen aftog problemerne - formentlig i sammenhæng med at hun selv kunne mærke, hvornår hun havde brug for at trække sig fra sociale sammenhænge osv. 
 
Hun har altid virket sensitiv i forhold til mange stimuli - mad, lyde, lugt, lyspåvirkning, berøring, følelser (både egne og andres). Vi har puttet hendes sarte væsen i "præmaturkassen" og har f.eks. forklaret hendes behov for langsom tilvænning til alt nyt med, at hun var for tidligt født. Men for et års tid siden stødte jeg på begrebet "særligt sensitive børn" og Elaine Arons forskning (se om begrebet på f.eks. www.sensitiv.dk). Jeg kunne i den grad genkende min datter i dette begreb, og der er ikke tvivl om, at hun er særligt sensitiv, som Elaine Aron definerer det, dvs. at hun oplever sanseindtryk stærkere end de fleste.
 
Nu til mine spørgsmål: Er der sammenhæng mellem for tidlig fødsel og særlig sensitivitet? Kan det være, at for tidligt fødte er mere disponerede for at blive særligt sensitive? 
 
Er der i øvrigt påvist nogen sammenhæng mellem for tidligt fødtes usynlige senfølger og deres intelligens? Altså at intelligensen på nogen måde spiller ind i forhold til sandsynligheden for at få usynlige senfølger/sensitivitet?
 
Min datter er jo, som hun er, uanset om det er på grund af den for tidlige fødsel, eller at sensitiviteten blot ligger til hende. Men eftersom vi i de første 5 år nærmest pr. automatik har forklaret hendes skrøbelighed og sensitivitet med den for tidlige fødsel, er det interessant at få den anden vinkel på også. Så jeg er spændt på, om I ved noget om dette emne :-)
 
Mange hilsner
 
Moren

 
Re: Særligt sensitive børn 22-07-2010 19:26
By adminadmin Reply

Kære Mor! 

 

Jeg svarer på dit sidste spørgsmål først. Det er altid sådan, at hvis man har en god intelligens, gode kognitive evner, så er man bedre rustet til at klare eventuelle vanskeligheder eller handicaps. I din datter tilfælde vil en god intelligens betyde, at hun med tiden lærer, hvordan hun bedst tackler det faktum, at hun er sensitiv, lærer at tage hensyn, lærer gode metoder i livet.

 

For tidligt fødte er særligt disponerede for sat være sensitive, har ikke så meget filter som mange andre.Derfor kan det være sådan, at der er mange mennesker, der er for tidligt fødte, der kan høre indenfor gruppen af særligt sensitive.Indenfor en helt almindelig befolkningsgruppe er der en del, der er særligt sensitive og det kan være godt at være opmærksom på i vores stressede liv. Men da jeg ikke har læst bogen, kan jeg ikke udtale mig yderligere.

 

Venlig hilsen
Anette Albeck, psykolog