Bestyrelses-login
Giv en donation

Støtte til for tidligt fødte børn

Dansk Præmatur Forening er en støtteforening for familier med for tidligt fødte børn. Vores formål er at sikre børnene optimale betingelser og en god opvækst. Her kan du finde information om præmaturitet, foreningsaktiviteter samt beretninger fra familier. #praematur #fødtfortidligt
Læs mere

World Prematurity Day 2017

Den 17. november markeres International Præmatur Dag over hele verden med aktiviteter, der sætter fokus på de mindste børn. Mens vi ser store teknologiske fremskridt og forbedringer for familiecentreret pleje i mange lande, er der stadigvæk udfordringer med forebyggelse og statistikker, der viser et øget antal af børn født for tidligt globalt.

Her i Danmark markerer vi begivenheden med en hilsen til personalet og familier med indlagte børn på neonatalafdelinger. Små fremskridt kan have en stor betydning og i år har vi valgt at fejre dagen med en lille gave af mini-tavler og klistermærker, der kan hjælpe familier holde øje med at markere de første store og små sejre i tilværelsen. Når familien kommer hjem, kan de bruge tavlen til at huske alle de gode fremskridt og mindes om de positive begivenheder fra den tidlige start.

International Præmatur Dag giver også anledning at ankerkende og sige en stor tak til personalet på neonatalafdelingerne for det vigtige arbejde og den omsorgsfulde pleje, der hjælper familierne videre. 

De bedste hilsner,

Bestyrelsen
Dansk Præmatur Forening
info@praematur.dk 

Tema: Bag om udfordringer

Udgives i oktober: Læs temaartikler om bl.a. den præmature hjerne, prognoser for de mindste for tidligt fødte, erfaringer fra andre lande,genvarianter og betydningen for tidlig fødsler, behandlingsmuligheder og nye produkter. Der er flere beretninger om den første tid, at få barn nr. 2 efter en for tidlig fødsel, på gymnasiet med udfordringer i rygsækken, en voksen for tidligt fødte og forældreerfaringer med børnehypnose, børneyoga og mere. 96 sider i bogform. #praematur #fødtfortidligt

Medlemmer får bladet automatisk tilsendt. Bliv medlem her... eller bestil bladet her...

Tidligere temanumre: Sansning og motorik, Nye bøger, Fortællinger, Tiltag til udvikling, Tanker og følelser, Hjernen, Praktiske redskaber, Råd til familier, Ny forskning, Skrøbelige børn, Udvikling og udfordring, Den gode udvikling, Skole, Sociale relationer, Familielivet, Stimulation mm.
 

Den laveste grænse

Debatten om der skal sættes en grænse for, hvor tidligt børnene må være født pga. potentielle senfølger er blusset op igen. Det er en interessant vinkel, men desværre er det en meget simplificeret og uheldig drejning af situationen for børn, der er født for tidligt. 

Hvert år fødes ca. 4000 børn for tidligt i Danmark, hvoraf kun ca. 50 børn er født omkring graviditetsuge 23-25. Senfølger er ikke begrænset til de tidligste børn – de findes over hele spektret. At sætte en arbitrær grænse ved uge 24+0, vil ikke ændre på billedet, for forsvindende få vil overleve uanset hvad.  

De fleste for tidligt fødte børn kommer til verden mellem uge 32-36 – ca. 3000 børn om året. Mens der sættes fokus på de få, med dramatiske billeder af de allermindste børn, lider denne gruppe af moderat for tidligt fødte børn af en mangel på opmærksomhed. For interessant nok er det her, de allerfleste børn med senfølger befinder sig. De moderate for tidligt fødte har en lavere risiko for senfølger end de mindste børn, men fordi gruppen er så stor antalsmæssigt (3000 børn i forhold til 50 børn om året), er de fleste for tidligt fødte børn med senfølger født efter uge 32. Hvis vi skal sætte en nedre grænse på grund af senfølger, skal det dermed sættes ved uge 37. For ifølge forskningen kan bare én uge for tidligt påvirke udviklingen for nogle børn.

Betragtninger ved en fast grænse
Regler og tal kan være attraktive for nogle, der vil have orden i en usikker verden. Desværre er det ikke så nemt. Det problematiske i at sætte en arbitrær grænse (for det vil det jo være) er, at der er mange faktorer på spil. Graviditetsugen og fødselsvægten er ikke de eneste parametre.
Læs mere

Når du er mor til et for tidligt født barn

Bog af Katrine Wochner

Når du er mor til et for tidligt født barn giver et indblik i, hvordan det er at blive mor før tid, hvad livet med et for tidligt født barn kan byde på, og hvordan man kan tackle det. Bogen indeholder både personlige historier og indlæg fra fagfolk. Udgivet af People's Press.
ISBN-13 978-87-7137-254-0. Køb bogen her... Se også et interview med Katrine og sygeplejerske og klinisk antropolog Helle Haslund-Thomsen på TV2 Lorry her...