Bestyrelses-login
Giv en donation

Beslutningsreferat 2012

Generalforsamling
i Dansk Præmatur Forening 

Tid og sted:
Lørdag den 24. marts kl. 10.00 – 13.00 i Sct. Jørgens Gaard, Kolding
 

1. Valg af dirigent og referent

Niels Henrik Hansen blev valgt som dirigent, og Lone M. Rasmussen blev valgt som referent.
 

2. Godkendelse af forretningsorden til generalforsamlingen

Forretningsordenen blev enstemmigt godkendt.

3. Fremlæggelse af bestyrelsens årsberetning og handlingsplan for 2012

Årsberetning

Medlemmer
Vi har pt. ca. 932 medlemmer, ca. 35 institutioner.

Medlemsstøtte og rådgivning
Telefon og e-mail kræver 25-30 timer om ugen. Der er mange henvendelser om skoleproblematikken og mange henvendelser fra fagpersoner.

5 indsatsområder fra sidste års handlingsplan
Vi har arbejdet med følgende 5 indsatsområder fra sidste års handlingsplan:
1. Organisationsidentitet
Vi er i gang med implementeringen af det nye design. Vores hjemmeside har fået nyt design og vi har fortsat udviklingen af Livsbladet.
Vi har arbejdet med indførelsen af vores mission, vision og værdier:
Mission:
Sikre, at for tidligt fødte børn får et godt liv
Vision:
Vi vil være den mest saglige og uafhængige støtteorganisation i Danmark for familier og pårørende til for tidligt fødte børn samt til fagfolk, der er i berøring med for tidligt fødte børn.
Værdier:
Rummelig (vi møder familien til for tidligt fødte, hvor de er)
Saglig (vi støtter og formidler viden uden at problematisere)
Troværdig
Fremadrettet

2. Informationsformidling og PR
Informationsformidling

Website
Vi har høj trafik på vores hjemmeside og en meget høj position på søgemaskiner. Mange henvendelser via e-mail eller telefon er baseret på besøg på hjemmesiden. Vi har fortsat vores fokus på nyheder og kalender. Godt 800 læste vores artikler om grænserne for, hvornår det er i orden at redde et menneskeliv.

Publikationer
Livsbladet
Vi har videreudviklet vores design og sat fokus på positive billeder. Vi har primært haft artikler fra fagpersoner.
Bladet er blevet større, flere sider og større oplag (3.000), og er udgivet 3 gange, 2 gange med 88 sider og 1 gang med 100 sider.
Modtagerne er medlemmer, fagfolk og udvalgte politikere. Og så har vi haft meget løssalg.

Pjecer
Vores pjecer er meget populære, så vi har måttet genoptrykke flere af dem.

Nyhedsmail
Vi har etableret en nyhedsmail, hvor vi har ca. 500 modtagere. Den giver god trafik til hjemmesiden.

Facebookgruppe
Vores Facebookgruppe er meget aktiv. Det er en lukket gruppe, hvor der pt. er ca. 350 medlemmer.

PR
Vi har fortsat arbejdet med vores strategi, som er journalister, har en positiv tilgang til sagen og er løsningsorienteret.

3. Medlemsstøtte
Tendensen er, at de medier, der anvendes mest i forbindelse med medlemsstøtte er e-mail, debatfora, telefon, Livsbladet, Facebookgruppen og emnerådgivningen. På sidstnævnte har vi fået nye rådgivere, især inden for skoleområdet.
Der har været lidt udskiftning i vores fagpanel, og der er mange studieopgaver.

4. Aktiviteter
Lokalgrupper
Vi har i 2011 haft lokalgrupper Roskilde, Næstved, Fyn, Sydjylland, Vejle, Århus og Nordjylland, som har arrangeret lokalgruppemøder, foredrag og familiearrangementer.
Foredrag
Nogle af emnerne for foredragene har været:
• Senfølger, skolebørn, EFT på lang sigt
• Sanseintegration, sanseindtryk, sansemotorik
• Hjerneforskning
• Spædbarnsterapi
• Aktivitetsdage med fokus på sansemotorik

Aktiviteter
Vi har i 2011 haft følgende aktiviteter:

• Informationskampagner institutioner og/eller skole i følgende kommuner:
Hørsholm, Dragør, Høje-Taastrup, Glostrup, Greve, Hvidovre, Næstved, Haderslev, Vejen, Randers, Ringkøbing/Skjern, Jammerbugt, Frederikshavn
• International Præmaturdag
• Tanker fra hjertet – dagbogen til landets neonatalafdelinger
• Minisokker til landets neonatalafdelinger

5. Fundraising
I vores ansøgninger om midler har vi fokuseret på informationsformidling.
Vi har desuden modtaget en del § 18 midler til foredrag og materialer.
Foruden dette er vi i gang med projekt ”skolebog” og ”børnebog”

Handlingsplan 2012

Vi har i vores handlingsplan for 2012 valgt at fokusere på de samme emner som i 2011:

1. Informationsformidling og PR
Vi vil udvide samarbejdet med fagfolk (kommuner, neonatalafdelinger, Videncenter for Præmaturitet og forskere)
Vi vil udsende skole-, dagpleje, og opfølgningskampagner
Vi vil udvikle vores Facebookgruppe-design og udbygge intranettet
2. Medlemsstøtte
Vi vil udvide telefontiden og dele besvarelsen af e-mail
Vi vil arbejde videre med at fastholde/finde kompetente fagpersoner til vores fagpanel
Vi vil rydde op i listen over emnerådgivere
Vi vil fortsat yde støtte til studerende
Vi vil have flere lokalgrupper: Nordsjælland, Holstebro og Esbjerg
3. Aktiviteter
Vi laver et endnu ikke nærmere bestemt event i forbindelse med International Præmatur Dag til november.
Vi vil understøtte flere foredrag og aktiviteter i de nuværende lokalgrupper
4. Fundraising
Vi vil have større fokus på fundraising og projektansøgninger til børnebogsprojektet og hjemmesiden
5. Organisationsidentitet
Vi vil videreudvikle vores mission, vision og værdier og fortsætte udviklingen af vores design
 

4. Gennemgang og godkendelse af årsregnskab

Kasserer Pia Daniel fremlagde foreningens regnskab for 2011.

Regnskabet blev godkendt.
 

5. Gennemgang og godkendelse af budget for indeværende år

Kasserer Pia Daniel fremlagde foreningens budget for 2012, som kan rekvireres hos kassereren.
Budgettet blev godkendt.
 

6. Indkomne forslag

Bestyrelsen forslår en ændring i vedtægternes §8, hvor ordlyden ” Den ordinære generalforsamling afholdes efter skriftlig indkaldelse senest 3 uger inden afholdelsen.” ændres til ”Den ordinære generalforsamling afholdes efter indkaldelse via e-mail og/eller nyhedsbrev senest 3 uger inden afholdelsen.”
Forslaget blev vedtaget ved hjælp af ændringsforslag, og den vedtagne ordlyd bliver således: ”Den ordinære generalforsamling afholdes efter annoncering på foreningens hjemmeside og/eller indkaldelse via e-mail og/eller nyhedsbrev senest 3 uger inden afholdelsen.”
 

7. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår uændret kontingentsats (kr. 225 for almindelige medlemmer og kr. 500 for institutionsmedlemmer)
Forslaget blev vedtaget.
 

8. Valg i henhold til vedtægterne

Elizabeth Pöckel, Jette Lambertsen, Susanne Elefsen og Winnie M. Thomsen blev genvalgt til bestyrelsen.

Følgende suppleanter blev valgt for et år:
Tine Yngvardtsen Meyer
Britt Andersen
Pernille Jørgensen
Heino Rye Rahbek Nielsen
Lenette Vacher

Den nye bestyrelse, som vil konstituere sig umiddelbart efter generalforsamlingen, består således af følgende:
Elizabeth Pöckel
Susanne Elefsen
Pia Daniel
Lone M. Rasmussen
Jette Lambertsen
Winnie Motzfeldt Thomsen
Mette Ryhman Bak

Suppleanter
Tine Yngvardtsen Meyer
Britt Andersen
Pernille Jørgensen
Heino Rye Rahbek Nielsen
Lenette Vacher
 

9. Eventuelt 

I.a.b. 

 

Lone M. Rasmussen