Bestyrelses-login
Giv en donation

Født i uge 23-27 - ekstremt for tidligt fødte børn

<!--@ParagraphImageAltText-->

Hvert år fødes ca. 250 børn ekstremt for tidligt. Disse børn kræver som regel intensiv pleje over 2-3 mdr. 

Kun få neonatalafdelinger er kvalificeret til at behandle børn født så tidligt, da det kræver speciel viden, specielt udstyr og ressourcer.

 

Gestationsuge og dermed modenhed er vigtigere end fødselsvægten når det handler om prognose. Disse børn vejer typisk et sted mellem 450-1200 gr. ved fødslen og skal ofte igennem en række behandlinger pga. umodne organer og et svækket immunforsvar. Børnene bliver nemt stresset og skal skånes for lys og larme så vidt muligt. Derfor er disse billeder mørke.

 

<!--@ParagraphImageAltText-->

Vejrtrækning:

På grund af den for tidlige fødsel er barnets lunger ikke altid modne nok til selv at klare vejrtrækningsarbejdet. Barnet kan derfor have brug for hjælp til vejrtrækningen.

Via en lille plastikdims i barnets næse, blæses der luft evt. blandet med ekstra ilt. Det hedder Cpap (Continuous Positive Airway Pressure) og kan hjælpe barnet med at holde lungerne udfoldede, så barnet ikke skal bruge så mange kræfter på at trække vejret. 

Cpap-behandlingen kan vare fra dage til uger, alt efter hvor modne barnets lunger er.

 

<!--@ParagraphImageAltText-->

Curosurf=Surfactant:

De fleste børn vil også have behov for at få et lungemodnende stof, Curosurf. Dette gives via et lille plastikrør direkte ned i barnets lunger. Barnet er bedøvet mens lægen giver stoffet. Når lægen har givet Curosurf, kan plastikrøret som regel fjernes igen og barnet kan igen klare sig med Cpap.

Nogle børn har kortvarigt brug for behandling med respirator, som hjælper barnet med at trække vejret. Når barnet får denne behandling (Cpap, Curosurf, evt. respirator) vil lungerne gradvist blive normale. I nogle tilfælde bliver lungefunktionen først bedre for så at blive dårligere igen. Det problem kaldes BPD (Bronko Pulmonal Dysplasi). Behandlingen kan vare fra uger til måneder, det kommer an på hvor stive barnets lunger er. Barnets lunger bliver gradvist normale igen med alderen.

 

<!--@ParagraphImageAltText-->

Hjerne:

Når barnet er født så tidligt har det større risiko for at udvikle en hjerneblødning. Derfor får barnet rutinemæssigt scannet hjernen flere gange under indlæggelsen. Risikoen er størst de første 3-4 døgn efter fødslen.

En hjerneblødning hos et for tidligt født barn giver ikke nødvendigvis et handicap, som  en hjerneblødning hos en voksen person. De små hjerneblødninger giver ingen eller mindre varige problemer (f.eks. forsinket fysisk eller psykisk udvikling). De større hjerneblødninger kan medføre, at barnet udvikler spasticitet og evt. kognitive handicapper, når det bliver større eller i værste fald ikke kan overleve.

 

<!--@ParagraphImageAltText-->

Mad:

Når barnet er født i uge 23-27, er det ikke i stand til selv at spise sin mad. Derfor får barnet lagt en lille plasticslange (en sonde) gennem næsen og ned i mavesækken. Her igennem gives moderens udmalkede mælk. Indtil moderen kan dække barnets behov, gives bankmælk, d.v.s. mælk fra mødre, som har for meget og som så sælger det til en mælkecentral.


Barnet vil med tiden kunne die al sin mad ved mors bryst og man ved, at for tidligt fødte børn har lige så gode muligheder for at blive ammet fuldt ud, sombørn født til tiden. Vejen frem mod fuld amning starter med at barnet ligger hud-mod-hud hos sin mor.

I starten, mens vejrtrækningen er meget ustabil, ligger barnet oprejst mellem mors bryster. Når vejrtrækningen er mere stabil, kan barnetligge, så det kan få fat i brystet. Det meget lille barn vil i starten kunne slikke lidt mælk i sig. Som tiden går og barnet vokser, vil det begynde at die og have mindre og mindre behov for sondemad. Størstedelen af de for tidligt fødte dier fuldt ud hos deres mor omkring terminstidspunktet.

 

Rigshospitalets videncenter for amning af børn med specielle behov har et rigtig godt website der fortæller om "Mælkevejen" - en beskrivelse af det præmature barns vej til amning. Den kan ses ved at klikke her.
 

Mave:
Når barnet er født så tidligt er dets mave ikke altid modent til at modtage mad. Derfor er det med stor forsigtighed, det får mad, da det kan udvikle en betændelsestilstand i tarmene (NEC= Nekrotiserende Entero Colit). NEC behandles med faste, antibiotika og evt. operation. 

 

<!--@ParagraphImageAltText-->

Gulsot:

De fleste børn, der er født for tidligt, vil udvikle gulsot. Det er en ufarlig tilstand, men skal behandles, da det ellers kan føre til sløvhed og slaphed.

Gulsot behandles med lys (fototerapi), som er helt ufarligt. Lysbehandlingen har den bivirkning, at barnet taber mere væske gennem huden. Derfor får barnet ekstra væske under lysbehandlingen, enten i form af mere mad eller væske ind i en blodåre.

Under behandlingen får barnet en tætsluttende stofbrille på, der beskytter øjnene mod lyset.

 

Prognose:

Barnet forventes kun at være udviklet svarende til alderen regnet fra terminstidspunktet = korrigeret alder. Ca. 10% af børnene udvikler spasticitet i en eller anden grad, alt fra meget let grad til meget svære grader, hvor barnet ikke kan gå uden hjælpemiddel. Ca. 20% af børnene vil udvikle sig langsommere end andre børn og evt. have brug for ekstra hjælp i skolen. Enkelte børn har på udskrivelsestidspunktet stadig problemer med lungerne og har måske brug for ilt i hjemmet.