Bestyrelses-login
Giv en donation

Født i uge 33-37 - for tidligt fødte børn
 

<!--@ParagraphImageAltText-->

Hvert år bliver ca. 7 procent af alle børn født for tidligt. Langt de fleste af disse er født mellem uge 33-37, inkl. flerlinger.

Nogle af børnene kan være syge eller umodne, og dermed kræve særlig eller langvarig pleje. Andre har kun brug for lidt hjælp med vejr-trækning, spisning og varme i en kortere periode fra få timer til få uger indtil de er moden nok til at klare disse ting selv. Børn kan typisk spise og trække vejret selv omkring gestationsuge 34, men der er stor forskel i modenhed blandt børnene og dermed hvor meget støtte de har brug for i de første uger.

<!--@ParagraphImageAltText-->

Vejrtrækning:

På grund af den for tidlige fødsel er barnets lunger ikke altid modne nok til selv at klare vejrtrækningsarbejdet. Barnet kan derfor have brug for hjælp til vejrtrækningen. Via en lille plastikdims i barnets næse, blæses der luft evt. blandet med ekstra ilt. Det hedder Cpap (Continuous Positive Airway Pressure) og kan hjælpe barnet med at holde lungerne udfoldede, så barnet ikke skal bruge så mange kræfter på at trække vejret.  Cpap-behandlingen kan vare fra dage til uger, alt efter hvor modne barnets lunger er. 

Curosurf=Surfactant:

Nogle enkelte børn vil også have behov for at få et lungemodnende stof, Curosurf. Dette gives via et lille plastikrør, direkte ned i barnets lunger. Barnet er bedøvet, mens lægen giver stoffet. Når lægen har givet Curosurf, kan plastikrøret som regel fjernes igen og barnet kan igen klare sig med Cpap. Nogle børn har kortvarigt brug for behandling med respirator, som hjælper barnet med at trække vejret. Når barnet får denne behandling (Cpap, Curosurf, evt. respirator) vil lungerne gradvist blive normale. 

<!--@ParagraphImageAltText-->

Mad:

Nogle børn vil kunne die hos deres mor fra start, mens andre ikke er så modne, men har brug for at få deres mad på sonde (en plasticslange ført gennem næsen ned i mavesækken). Efterhånden som børnene modnes kan de spise mere og mere selv og få mindre og mindre på sonde.

Når barnet får sondemad, får det så vidt muligt,  dets mors udmalkede mælk. Indtil moderens produktion af mælk kan dække barnets behov, får barnet mælkeerstatning eller bankmælk (mælk fra kvinder der har for meget og sælger det til en mælkecentral). De fleste for tidligt fødte børn dier fuldt ud hos deres mor ved termintidspunktet.

Rigshospitalets videncenter for amning af børn med specielle behov har et rigtig godt website der fortæller om "Mælkevejen" - en beskrivelse af det præmature barns vej til amning. Den kan ses ved at klikke her.

<!--@ParagraphImageAltText-->

Gulsot:

De fleste børn, der er født for tidligt, vil udvikle gulsot. Gulsot er en ufarlig tilstand, men skal behandles, da barnet ellers kan blive slapt og sløvt. Gulsot behandles med lys (fototerapi), som er helt ufarligt. Lysbehandlingen har den bivirkning, at barnet taber væske gennem huden. Derfor får barnet ekstra væske under behandlingen, enten i form af mere mad eller i form af væske i et drop. Under behandlingen får barnet en tætsluttende stofbrille på, som beskytter øjnene mod lyset. Ofte skal barnet i fototerapi af flere omgange og ofte er det et par dage af gangen.

<!--@ParagraphImageAltText-->

Hjernen:

Børn der fødes mellem uge 33 og 37 har en meget lille risiko for at få en hjerneblødning. Derfor scannes disse børn ikke rutinemæssigt.