Bestyrelses-login
Giv en donation

Generel information om præmaturitet

 

<!--@ParagraphImageAltText-->

I Danmark fødes ca. 4000 børn hvert år for tidligt, det svarer
til ca. 7% af det samlede fødselstal.
Af de 4000 er der ca. 250, som fødes ekstremt for tidligt.

Hvad vil det sige at være født for tidligt? Børn født i følgende gestationsuger:

Født til tiden: uge 37-42
For tidligt: uge 33-36
Meget for tidligt: uge 28-32
Ekstremt for tidligt: uge 23-27
 

Man kan også opdele efter fødselsvægt:

Lav fødselsvægt:  under 2500 gram.
Meget lav fødselsvægt:   under 1500 gram.
Ekstrem lav fødselsvægt:  under 1000 gram.


Nogle kendte årsager til for tidlig fødsel:

(Omkring 1/3 af alle for tidlige fødsler kender man ikke årsagen til) 

Flerlinger fødes oftere for tidligt end enlinger.

Behandling for livmoderhalskræft, f.eks. keglesnit.

Stressfulde begivenheder kan sætte gang i fødslen, dog er der ikke dokumentation for at almindelig daglig stress kan sætte  den i gang. Svangerskabsforgiftning: Ca. 1/3 af alle for tidlige fødsler skyldes svangerskabsforgiftning. Symptomerne er hovedpine, ødemer, for højt blodtryk og protein i urinen. Nogle gange kan sengeleje hjælpe.

Problemer med moderkagefunktionen, foranliggende moderkage eller for tidlig moderkage løsning.

Vandafgang. Nogle gange vil lægerne forsøge at stoppe fødslen med noget medicin såsom Ventoline, så de kan nå at give moderen noget andet medicin (Celeston) til at modne barnets lunger. Hvis scanninger viser at barnet ikke vokser over en periode, som det skal (ofte fordi moderkagen ikke fungerer optimalt) vil lægerne nogle gange skønne, at barnet har bedst af at komme ud. For ikke at stresse barnet, laves der kejsersnit.

Alder under 20 år eller over 35 år.

Urinvejsinfektion eller anden infektion.