Bestyrelses-login
Giv en donation

Vigtige informationer til sundhedsplejersker

<!--@ParagraphImageAltText-->

Hvordan er et præmaturt barn anderledes?

I Danmark fødes godt 7% af en årgang for tidligt, dvs. ca. 4500 børn. Flere og flere af de ekstremt for tidligt fødte overlever, og dermed stiger antallet af for tidligt fødte børn med brug for særlig støtte under opvæksten, både hvad angår neurologisk, psykisk, følelsesmæssig og fysisk udvikling.


Fysiske mén efter en for tidlig fødsel er naturligvis ikke svære at få øje på, men vi vil gerne gøre opmærksom på de ofte usynlige senfølger, som præmature børn i større eller mindre grad kan have. Vi mener, at en større opmærksomhed på disse senfølger vil kunne forebygge en eventuel fejludvikling hos det enkelte barn.

 

Sundhedsplejersken er en central person, den fagperson forældrene i første omgang spørger til råds. Det er derfor kritisk at sundhedsplejersken er i stand til at vurdere barnet ud fra dets præmaturitet - ikke kun mht.  fysisk udvikling, men i høj grad også mht. den psykiske udvikling, som kræver ekstra opmærksomhed og anderledes vejledning, når der er tale om et præmaturt barn. 

 

Hvad er de usynlige senfølgere?

 

En for tidlig fødsel betyder i sagens natur umodne organer og uudviklet nervesystem. Nogle vanskeligheder som f.eks. hjerneforstyrrelser, vejrtrækningsproblemer, mave-tarmproblemer, infektioner m.m. kan umiddelbart afhjælpes, mens andre kan følge barnet i årene fremover.


De fleste for tidligt fødte børn har nogle fælles træk. Børnene er ofte sarte og oversensitiv overfor sanseintryk. De kan blive overstimuleret og reagere med stress signaler. Et for tidligt født barn vil i de fleste tilfælde ikke være alderssvarende mht. fysisk og psykisk udvikling.


Der kan være konstateret senfølger i løbet af barnets første leveår, men ofte viser de sig først senere i børnehave- eller skolealderen.


Typiske senfølgere for præmature børn


Fysisk

• sen motoriskudvikling

• spastiske lammelser

• syns- og hørehandicap

• problemer med mave-tarm-systemet, herunder spiseforstyrrelser

• astma og astmatisk bronkitis

• kronisk lungebetændelse og mellemørebetændelse

• svækket immunforsvar

• lav vækst


Psykisk

• sproglige forstyrrelser

• problemer med at integrere sanseindtryk

• skrøbelig og ustabil psyke

• søvnproblemer: ustabilt søvn-mønster, mareridt, angst, uro 

• hyperaktivitet

• opmærksomhedsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, svækket hukommelse 

• adfærdsvanskeligheder inkl.  samspilsproblemer og sociale vanskeligheder

• indlæringsproblemer


Det er vigtigt at pointere at mange for tidligt fødte børn slipper for senfølgere. Men de børn, der får senfølgere vil typisk have nogle af de ovennævnte vanskeligheder.

 

Hvad kan du gøre?

Sanser og motorik

Sansemotoriske problemer er årsag til en lang række funktionsnedsættelser.  Derfor er det vigtigt at sikre at barnet får motorisk stimulation og henvise til fysio- eller ergoterapeut hvis det skønnes nødvendigt.


Spædbarnsmassage kan styrke båndene mellem forældre og barn, men man skal være opmærksom på, at det præmature barn de første måneder efter fødslen vil overstimuleres af massage.


Søvnproblemer er udtalte og meget hyppigt forekommende hos præmature børn. De typiske vanskeligheder er angst og utryghed ved søvn, indsovningsproblemer, ustabilt søvnmønster, urolig søvn, afvigende søvnbehov samt mareridt.  Søvnproblemer kan ofte afhjæpes ved at reducere stress påvirkninger og overstimulation.


Behov for ekstra støtte

De meget sarte børn vil have behov for ekstra støtte, evt.  i form af særlige pasningsordninger og træningstilbud. Mange for tidligt født barn kræver ikke kun særlig opmærksomhed i spædbarnsalderen, men ofte i hele førskolealderen og op igennem skole tiden. 


Forældresamarbejde

Forældre til et for tidligt født barn har været meget igennem og er ofte mere ”hudløse”end andre forældre. De er givetvis mere opmærksomme end normalt på barnets signaler og -udvikling - både fysisk, psykisk og socialt.


Nogle forældre vil stille spørgsmål, der ikke umiddelbart hører hjemme under sundhedsplejerskens fagområde. I Dansk Præmatur Forening præsenteres vi fx ofte for spørgsmål som: „Hvorfor dunker barnet hovedet mod sengegærdet?” eller „Hvorfor har barnet så svært ved at falde til ro, når vi kommer hjem?”. Dette vil kunne besvares af en fysio- eller ergoterapeut, som via sin faglige indsigt kan fortælle, at der bl.a. kan være tale om overstimulering af et umodent og belastet nervesystem. Rigtig mange spørgsmål handler sidst, men ikke mindst om barnets sociale liv, hvor en del forældrene oplever, at barnet er påvirket af angst, utryghed, manglende selvtillid, lavt selvværd samt nedsat sansemotorisk og perceptuel funktionsevne. Disse spørgsmål kræver selvsagt også, at der sættes tværfagligt ind, hvis barnet skal kunne hjælpes optimalt.


For mere information bestil vores pjece til læger og sundhedsplejersker i sektionen Foreningens publikationer.