Bestyrelses-login
Giv en donation


 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register


Hjæælp!!! 27-07-2007 10:41
By RieRie Reply
Hej med jer,

Det er første gang jeg skriver herinde, er først blevet gjort opmærksom på foreningen og senfølger generelt for nylig. Vi har en datter på 1½ år. Hun blev født i 32+0 men klarede sig ufattelig fint, var ude af c-pap i løbet af 2 døgn tror jeg det var.
Jeg var utrolig syg selv efter hun kom ud og kunne derfor ikke være der, så det var far der var "mor" i en periode. Efterfølgende var der nogle perioder hvor jeg var indlagt og hun blev passet af bedsteforældre. Ca. det 1 halve leveår i perioder svarende til nogle dage hver måned blev hun passet.
Vores egenlige problem er at hun får nogle helt vilde raseri anfald. Igår hentede jeg hende i vuggestue og hun blev så vred at hun hele vejen hjem i bilen skreg sindssygt højt og sad og knaldede hovede baglæns ind i autostolen. Da jeg tog hende ud, slog og sparkede hun mig så jeg lod hende ligge på græsset. Hver gang jeg tilbød hende at komme med ind og jeg kom over til hende fortsatte hun med at græde og slå. Til sidst gav jeg hende sele på og kørte en tur med barnevognen. Så faldt hun ned og hyggede sig resten af aftenen.
Hun er i forvejen en pige med en MEGET stærk vilje og stædighed jeg ikke før har hørt om og bryder i gråd hver gang der bliver sagt nej til noget.
Jeg har utrolig svært ved at takle de her raseri anfald og da jeg først har hørt om senfølger nu, ved jeg slet ikke hvordan jeg skal reagere. Skal jeg lade hende rase af i fred eller skal jeg tage hende op og holde hendes arme så hun ikke slår? Hun er nærmest ikke til at komme i kontakt med når hun raser. Jeg kan ikke finde ud af om det er en senfølge eller bare temperament.
Min sundhedsplejerske er ikke så meget inde i for tidligt fødte, så jeg tror ikke hun kan hjælpe lige i denne situation.
Hun vågner rigtig tidligt hver morgen ml 5-6 og er bare ikke glad. Hun græder og lyser først op når vi skal ud af døren og i vuggestuen. (hun er også utrolig aktiv og sidder sjældent stille) Hun har samtidig svært ved at lege selv - især morgener, så vi kommer ofte ud af døren hvor min mand og jeg er uvenner og halvdelen af de ting vi skulle have med har vi glemt. Min sundshedsplejerske foreslog at vi i en periode kørte hende i vuggestue når de åbnede så vi selv kunne få lidt fred og overskud før vi skal på arbejde.
Dette blev en lang smøre, men jeg håber virkelig at der er en derude med et godt råd, inden jeg flytter hjemmefra UDEN mand og barn!

På forhånd tak
Rie.
 
Re: Hjæælp!!! 30-07-2007 22:58
By t.sanddahlt.sanddahl Reply
ups
 
Re: Hjæælp!!! 30-07-2007 23:01
By t.sanddahlt.sanddahl Reply
> Hej Rie!
> For det første! Giv ikke op! I fællesskab skal vi nok finde en løsning! Her er i hvert fald mine forslag til hvad der måske er galt, eller går galt!
> jeg har tendens til at tro at din datter måske bliver overstimuleret i vuggestuen! Og med en vuggestue er det svært at finde resurser til at give hende mere ro! Men i første omgang, kan du jo spørge pædagogerne, om ikke det kunne være den samme, der modtager din datter om morgenen! Det er min opfattelse at det er meget vigtigt for FTF-børn at der er rutiner! at det kun er 1 eller 2 af pædagogerne der har noget at gøre med dit barn! Det gælder både modtagelsen af dit barn om morgenen, ved madtiderne, bleskift og hele dagen igennem! 2) at de forsøger at vær meget obs på dit barn, begynder hun at komme i det røde feldt hvad angår aktivitet, eller bliver hun meget passiv, er det måske en ide at give hende en time-out! Den faste pædagog kan jo f.eks. tage hende med ud på gangen, eller ind i pauserummet, og ligge et puslespil eller et eller andet! Noget der får hende til at køle lidt af igen!
> Men det kan godt være svært i en vuggestue! Det kommer også an på hvor villige vuggestuen er til at hjælpe, og hvor forståelige de er over for problemet! Derfor kan du jo også overveje en dagpleje i stedet for vuggestuen!
> Det er også vigtigt at der er rutiner hjemme hos jer selv! at det hele bliver gjort på samme måde, og på omtrendt samme tid!
> Jeg ved ikke om din datter sover i sin egen seng, og måske også i sit eget værelse, men du kunne jo prøve, når hun vågner om morgenen, at tage hende over i jeres seng, og se om hun så ikke ville putte en lille time mere! Men det kommer jo selvfølgelig også an på hvornår hun går i seng om aftenen!
> Et tredje råd, ville være at lytte til dit barn! Sig: jeg forstår godt at du synes det er træls, men du er nød til at gøre hvad jeg siger! Og når hun bliver lidt ældre: Jeg forstår godt dit problem, og jeg har hørt det, men lige nu er du nød til at... så snakker vi om det når vi kommer hjem, feks!
> Lige nu ville jeg nok bare lade hende rase ud, hvis det var mig! Ignorer hende når hun er så sur, og når hun så er faldet ned, gå hen til hende og sig, der blev du da godt nok sur, hva! Men det var godt at du blev god igen!
> Et fjerde råd: Gå til en ørelæge og få tjekket hendes øre hvis hun da ikke allerede har fået dræn i ørene!
> 5) Du kunne evt. også prøve børstemetoden! Jeg er ikke helt inde i dens funktionalitet, men det kan din sp, sikkert fortælle mere om! eller måske andre her på siden kan give et besyv med, var det en ide??
>
> Så: Rutine, Rutine, rutine, tryghed, tryghed, tryghed, og forståelse, og tålmodighed! Det hjalp i hvert fald for os! Ja, og så lige dræn i ørene! :-)
>
> En anden mulighed kunne jo også være ADHD, men det ville jeg ikke male på væggen nu! Prøv om det andet hjælper!
>
> Jeg kan ikke huske om det var i dette forum, eller om det var inde på Yahoo støttegruppen, at der engang var en der skrev! Når de kæmpede med deres børn, og det blev for meget for dem, lavede forældrene en aftale med hinanden: Den der først gik fra forholdet tog børnene! Jeg synes egentlig det var en lidt sjov aftale, men måske også ret effektiv, for når det er børnene, der truer med at splitte forholdet ad, er det måske ikk lige dem man har mest lyst til at hænge på på fuldtid, alene!
>
> Held og lykke!
> Tina!



> > Rie wrote:
> > Hej med jer,
> >
> > Det er første gang jeg skriver herinde, er først blevet gjort opmærksom på foreningen og senfølger generelt for nylig. Vi har en datter på 1½ år. Hun blev født i 32+0 men klarede sig ufattelig fint, var ude af c-pap i løbet af 2 døgn tror jeg det var.
> > Jeg var utrolig syg selv efter hun kom ud og kunne derfor ikke være der, så det var far der var "mor" i en periode. Efterfølgende var der nogle perioder hvor jeg var indlagt og hun blev passet af bedsteforældre. Ca. det 1 halve leveår i perioder svarende til nogle dage hver måned blev hun passet.
> > Vores egenlige problem er at hun får nogle helt vilde raseri anfald. Igår hentede jeg hende i vuggestue og hun blev så vred at hun hele vejen hjem i bilen skreg sindssygt højt og sad og knaldede hovede baglæns ind i autostolen. Da jeg tog hende ud, slog og sparkede hun mig så jeg lod hende ligge på græsset. Hver gang jeg tilbød hende at komme med ind og jeg kom over til hende fortsatte hun med at græde og slå. Til sidst gav jeg hende sele på og kørte en tur med barnevognen. Så faldt hun ned og hyggede sig resten af aftenen.
> > Hun er i forvejen en pige med en MEGET stærk vilje og stædighed jeg ikke før har hørt om og bryder i gråd hver gang der bliver sagt nej til noget.
> > Jeg har utrolig svært ved at takle de her raseri anfald og da jeg først har hørt om senfølger nu, ved jeg slet ikke hvordan jeg skal reagere. Skal jeg lade hende rase af i fred eller skal jeg tage hende op og holde hendes arme så hun ikke slår? Hun er nærmest ikke til at komme i kontakt med når hun raser. Jeg kan ikke finde ud af om det er en senfølge eller bare temperament.
> > Min sundhedsplejerske er ikke så meget inde i for tidligt fødte, så jeg tror ikke hun kan hjælpe lige i denne situation.
> > Hun vågner rigtig tidligt hver morgen ml 5-6 og er bare ikke glad. Hun græder og lyser først op når vi skal ud af døren og i vuggestuen. (hun er også utrolig aktiv og sidder sjældent stille) Hun har samtidig svært ved at lege selv - især morgener, så vi kommer ofte ud af døren hvor min mand og jeg er uvenner og halvdelen af de ting vi skulle have med har vi glemt. Min sundshedsplejerske foreslog at vi i en periode kørte hende i vuggestue når de åbnede så vi selv kunne få lidt fred og overskud før vi skal på arbejde.
> > Dette blev en lang smøre, men jeg håber virkelig at der er en derude med et godt råd, inden jeg flytter hjemmefra UDEN mand og barn!
> >
> > På forhånd tak
> > Rie.
> >
>
>
 
Re: Hjæælp!!! 31-07-2007 22:19
By RieRie Reply
Hej Tina,

Tak for dit svar - dejligt med lidt opbakning! Hun har skoldkopper nu og efter hun har været herhjemme nogle dage og passet hos både mormor og farmor er det som om hun har skiftet humør og temperament. Hun tusser lidt mere rundt og virker mindre stresset og mere afslappet. Vi har talt om det måske er fordi der sker for meget i vuggestuen.
Vi har altid troet at jo mere der skete for hende jo bedre, netop fordi hun er så aktiv og "på" som hun er. Hun virker aldrig som om hun trækker sig ind i sig selv. Det var netop af disse årsager at vi valgte en vuggestue.
Ved du noget om man måske kan få nogen med meget forstand på dette ud og kigge på hende? Vi er så meget i tvivl om det har noget med for tidlig fødsel at gøre!
Vi skal til møde med vuggestuen i morgen, de ved ikke så meget om for tidligt fødte men håber at de måske kender til et sted hvor man kan få lidt hjælp. Med de normeringer der er i dag, så er det meget svært at forvente at der er faste pædagoger der skal passe hende modtage osv., desværre!
Hun har aldrig været ked af det i vuggestuen, hverken ved indkørsel eller afleveringer. Tværtimod løber hun tit den anden vej når vi kommer og vil ikke med hjem.
Vi prøver virkelig at forklare hende at hun ikke behøver at hidse sig op over ting, men for det meste så er hun allerede kammet over så hun ikke kan hverken høre eller forstå hvad vi siger til hende.
Synes nogen gange det virker som om hun kun forstår en "kommando" Hun elsker at rende rundt med sko på og hvis hun fx skal have skiftet bukser så vi er nødt til at tage skoene af først, er hun allerede så vred og hysterisk over det at hun ikke hører at hun bare skal have andre bukser på og så må hun gerne tage skoene på igen.
Hun har fået tjekket ører og vi er ret regelmæssige i både måltider og sengetider. Hun sover hos sig selv og vi tager hende næste altid ind om morgenen men for det meste rejser hun sig med det samme og siger nej og peger ned af trappen. Så er hun klar til at stå op!
Vil gerne vide mere om børstemetoden, kan ikke rigtig finde noget herinde om det. Er der nogen der kan forklare mig det?

Mange hilsener
Rie.


 
Re: Hjæælp!!! 01-08-2007 12:11
By t.sanddahlt.sanddahl Reply
Hej Rie!
Jeg kunne heller ikke rigtig finde noget om børstemetoden her på siden! Men jeg er sikker på der sikkert er nogle forældre her der har prøvet det!
Men jeg har fundet ud af følgende ting: Ergoterapeuter og fysioterapeuter har lidt forstand på sanseintergrationsproblemer som hurtigt leder til overstimulering! Derudover har jeg fundet ud af at kommunens PPR-afdeling kan lave en udredning på barnet for at finde ud af om det er noget de kan hjælpe med! Så det var måske en ide at kontakte dem! Det kan være at de har en ide til behandlingsmulighed, eller at de vil henvise til at i skal have en støttepædagog på jeres datter!
Der ud over har jeg læst mig til at Kranio-sakral-terapi heller ikke skulle være helt tosset, men det er ikke en behandlingsform som sygesikringen går ind og dækker!
Men du kan også gå ind under den fane her på siden, som hedder "til fagpersoner" Og så ind under "dagpleje/vuggestue"! Der står også hvad i selv og vuggestuen kan gøre for at forhindre overstimulation og symptomerne på dette!
Så her var da lidt du kunne arbejde videre med!

Mvh. Tina!

 
 

Gravid

Er du gravid og bekymret for at føde for tidligt?

 

Læs her før du går videre på vores website....