Bestyrelses-login
Giv en donation


 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register


Min søn skriger, når han skal spise. HJÆLP!! 05-08-2007 15:42
By LilithLilith Reply
Min kæreste og jeg har voldsomt brug for gode råd i forbindelse med vores søns spisning! Han er godt 4 måneder gammel og blev født i uge 33+5.

Da Arthur var ca. 6 uger gammel skiftede vi fra MM til MME, og han stortrives på det og vokser fint. I de første mange uger på MME spiste han rigtig flot og ville ofte gerne have mere end den vejledende sjette-del af kropsvægten. Men indenfor den sidste måneds tid er han blevet meget ked af at skulle have sin mælk, og vi kæmper en kamp!!! med ham, hver gang han skal spise. Vi kan ikke længere få lov at tilby-de ham sutteflasken med mindre, han er virkelig sulten, for så afviser han den bare med et vræl og bliver meget ked af at være blevet tilbudt den. Men selv de fleste gange hvor han er mærkbart sulten og nær-mest skriger på at få mad (fx hvis han vågner fra en lur og ikke har spist i de sidste 4 timer), resulterer spisningen i, at han uden varsel midt i at sutte bryder i et hjerteskærende skrig (!!!), hvor tårerne triller ned af kinderne på ham, han bliver ildrød i hovedet og ikke kan få luft. Vi er så nødt til at holde ham tæt i favnen og trøste ham samt vugge ham frem og tilbage, men alligevel skriger han ofte af sine lungers fulde kraft i flere minutter, hvor det nærmest er umuligt at komme i kontakt med ham, hvorefter (hvis det lykkes at berolige ham) han ikke vil spise mere mælk. Hvis han bliver tilbudt flasken igen, bryder han i det samme hjerteskærende skrig på ny, nærmest før han får sutten ind i munden. Der er ikke noget mønster i, hvornår i spisningen ”anfaldet” begynder, og han kan lige så vel blive ked af det, så snart han får flasken, som når han har spist alt fra 10 til 200 ml. Det resulterer i, at vi ofte må opgive at give ham mad, selvom vi ved, at han er meget, meget sulten, og det resulterer så igen i en meget pylret baby, som bare græder og græder, ikke vil noget som helst og ofte ikke kan falde i søvn, fordi han er sulten.

Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvad der er i vejen med ham. Det virker som om, det pludselig gør ondt på ham, når han spiser mælken, men en gang imellem spiser han raskt væk 200 ml uden så meget som det mindste kny, så hvis det er mavesmerter, der er tale om, er det i hvert fald noget, som kommer og går. Vi har også tænkt på, om han måske er meget følsom og ikke kan koncentrere sig om at spise, for nogen gange udløses skriget af en lyd i rummet, men lige så ofte sker det bare uden nogen form for var-sel. Vi har prøvet alverdens ting efterhånden - har skiftet mellem forskellige former for MME for at se, om han måske ikke kunne lide mælken (han har jo ikke mælkeallergi, for han får ikke udslæt, og nogen gan-ge spiser han mælken uden nogen form for brok), vi har prøvet at vugge ham i armen, mens hans spiser, at synge for ham, at give ham flasken mens han ligger ned på sofaen, i sengen, i kravlegården, siddende i skråstolen, men lige meget hjælper det. Og vi er virkelig desperate for at finde en løsning efterhån-den!!! For det tærer alvorligt på både Arthurs og vores kræfter at hvert måltid er en kamp! Det skal også lige siges, at vi selvfølgelig holder op med at tilbyde ham mere mælk, når han har sagt fra, så hans skri-geri skyldes altså ikke, at vi presser mere mad i ham, end han har lyst til…

Vi begyndte at give ham et måltid grød om dagen for et par uger siden (det er godt nok for tidligt i for-hold til sundhedsstyrelsens anbefalinger, men vi var jo nødt til at gøre et eller andet for at få noget mad i ham), og det vil han gerne have. Han skriger slet ikke, når han får skemad, men når han får tilbudt lidt vand eller frugtsaft i flaske sammen med grøden, bliver han ofte ked af det igen, indtil han finder ud af, at der ikke er mælk i flasken.

Vi prøvede at snakke med vores SP om problemet for et par dage siden, og hun tog det slet ikke det mindste alvorligt. Hun sagde, at når han blev ked af at få flasken, var det nok bare fordi, han ikke var sulten, at vi var overbekymrede, og at hun var sikker på, at hun da sagtens ville kunne få ham til at spise sin mælk selvom vi ikke kunne. Det gjorde mig simpelthen så rasende! Vi regner med at ringe til vores praktiserende læge i morgen og se, om hun kan finde på en løsning, men det regner jeg bare ikke rigtig med at få noget ud af.

Er der nogen, der har gode ideer til, hvad der kunne være i vejen med Arthur og hvad vi evt. kan prøve for at få ham til at spise sin mælk uden tårer? Eller til hvor man evt. henvender sig for at tale med nogle professionelle, som kan hjælpe? Arthur er en meget glad og opmærksom dreng, som kommunikerer me-get og gerne vil kontakten med både os og fremmede. Han har problemer med at falde i søvn/sover uro-ligt, ligesom mange andre herinde har beskrevet (jeg nævner det kun, fordi vi har overvejet, om de to ting måske kan hænge sammen…?), men når han ikke lige skal spise eller falde i søvn, er han heldigvis en fryd at være sammen med :-)

Håber meget, at nogen kan hjælpe, for ingen af os kan snart holde til det her mere!!

Knus og rarlige sommerhilsner
 
Re: Min søn skriger, når han skal spise. HJÆLP!! 05-08-2007 23:50
By t.sanddahlt.sanddahl Reply
Hej!
Det lyder ikke rart! Men et par ideér fra min side, kunne være: er der stort nok hul i sutten på flasken! Hvis han skal bruge for mange kræfter på at få mælken ud, kan det jo godt være irriterende! 2) I kan også prøve at skifte selve sutten ud, med en normal gummi-sut(de brune) eller siliconesutten(den gennemsigtige) alt efter hvad i bruger nu! 3) i kan også prøve at give ham mælken forsigtigt i en tud-kop, eller med ske!
4) prøv at tænke tilbage på dengang han begyndte med sit skrigeri! Er der noget i gør anderledes nu i forhold til dengang?? 5) få undersøgt om han evt. skulle have mælke-allergi selvom at i ikke tror det! Bedre at være på den sikre side! 6) Få tjekket hans øre for væske! Det bliver mere og mere almindeligt at børn har væske i ørene, og er der meget, tror jeg godt at det kan gøre ondt når han synker. 7) Får han bøvset nok under måltidet! prøv at tage ham op for at bøvse en ekstra gang, eller masere hans mave blidt under måltidet!
Jeg tror ikke i skal være så bange for at give ham vælling og grød nu! Så længe i er OBS på at han har det helt fint med det, og har daglig afføring!
Godt at i vil tage en snak med jeres læge! Det kan godt være at hun har nogle idér, ellers ring til jeres neonatalafdeling, som i jo sikkert stadig er tilknyttet!
Håber det lykkes for jer!
Held og lykke!
Mvh. Tina
 
Re: Min søn skriger, når han skal spise. HJÆLP!! 15-09-2007 22:01
By MieAaenMieAaen Reply
Hejsa

Min søn skreg så meget og nægtede at spise, at jeg til sidst opsøgte Børnemodtagelsen fordi jeg mente der måtte være noget helt galt med ham. Han spiste alt for lidt og tabte sig. Han kunne ikke tåle mælken og fik derfor ondt i maven af at spise. Vi gik over til grød og blendet mad, da han var to måneder korrigeret alder, og det fungerede fint. Han fik almindelig mad blendet, f.x kogte kartofler med smør og laks, eller fint blendet ris og kødsovs, spædet op med lidt modermælkserstatning. Han elskede det og trivedes fint på det i det følgende år, indtil han kunne spise rugbrød. Hans far forkælede ham med avancerede små lune retter krydret med kanel, soya og lignende, og de to hyggede sig rigtigt. Han kunne også spise den blendede mad meget hurtigere end mælken, og kunne bedre synke den (han har aldrig udviklet den rigtige synkebevægelse og havde derfor problemer med fejlsynkning) og blev derfor ikke stresset.

Håber dette kan hjælpe jer - eller at I har fundet ud af det allerede.

Mange hilsener
Mie
 
Re: Min søn skriger, når han skal spise. HJÆLP!! 13-02-2009 17:01
By CharlieCharlie Reply
> > Hej. Charlie er født i uge 30 + 2 og har klaret sig helt fint.. han er i dag 2.5 måned gammel og er en meget glad og opmærksom dreng. vi har dog det problem at han i de sidste par dage har haft problemer med at spise.. han græder når han får flaske og når han får bryst.. det skal siges at det kun er min mælk han får, og at han hellere vil spise af bryst lige pt.. han har ellers elsket sin flaske da det jo går lidt hurtigere.. selvom jeg har masser af mælk. Jeg bliver ked af at se ham vise tegn på ubehag når han får mad hver 3-4 time.. Han har haft lidt bøvl med maven i form af luft og tynd mave.. men har aldrig afvist sin mad. Han har altid været meget madglad og det kunne sjældent gå stærkt nok. Nogen der har prøvet det samme?
>
> Anja
 
 

Gravid

Er du gravid og bekymret for at føde for tidligt?

 

Læs her før du går videre på vores website....