Bestyrelses-login
Giv en donation


 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register


Det går ikke altid skidt! 10-08-2007 14:16
By GermannGermann Reply
Hej

Da min kæreste fødte vores tvillinger 2 måneder for tidligt, brugte vi mange aftener på at læse om alle de problemer som forældrer til for tidligt fødte børn har haft... meget af læsningen blev læst med tårer i øjenene... hvorfor skulle dette lige ramme os?

Jeg fortalte min kæreste at mange af de forældrer og bedsteforældrer som skriver i dette forum, nok tyspisk vil skrive om deres problemer for at få dem luftet. Dem uden problemer har måske ikke så stort et behove for at skrive om dette, og derfor var der ikke så mange positive fortællinger. Jeg tror stadig at min lommefilosofi holder stik.
Jeg besluttede at hvis vi skulle slippe uden problemer, så ville jeg skrive om dette i forummet.

Da vi i sin tid sad som nybagte forældrer til fortidligfødte, ja der søgte vi ret faktisk efter positive historier i dette forum, men vi fandt stort set kun "problem historier".

SÅ! hermed en postitiv historie!

Vi startede med to måneder på sygehuset. Fødselsvægten var 1200g og 1500g. Der var overhovedet ikke nogle komplikationer med vores to piger, de skulle bare spise sig noget størrer. I starten kunne de ikke spise selv, men det kom med tiden.

Efter 2 måneder på sygehuset kom vi hjem til 3 måneders kolik *2. Ja, det var ikke ligefrem sjovt, men pigerne var raske og deres lunger... ja de fejlede i hvert fald ikke noget. Hovedsagen for os var at pigerne var raske. Vi fik en masse hjælp af vores forældrer da nattesøvnen var ikke eksisterende.

Nu var pigerne 5 måneder (3) og der faldt betydelig mere ro over tingene. De begyndte at sove om natten og de kunne smile og grine.... det begyndt at ligne noget.

Børnene er idag 11 måneder (-2=9) og stortrives. De vejer 7,5kg og 8,5kg det er ikke sværvægtere men de er raske og har det godt. De kan skrald grine, og suser begge to rundt i en gåvogn og ridser fodlisterne og åbner køkkenlågerne. De kan sidde på numsen, men har ikke rigtig fundet ud af at kravle endnu... selv om de tager store "tilløb" til det.
De kan gå hvis vi holder deres hænder og det er noget af det bedst de ved.
De kan vinke og ryste på hovedet. Og hvis jeg hoster, ja så sidder der to små piger og hoster lige som far.
De har lige fået et gyngestativ, og når vi "går" med dem i stuen, ja så styrer de selv fra stuen, ud i gangen, ud af hoveddøren og over til gyngestativet.

Vi lægger dem i seng kl 19:30 og der er næsten altid ro kl 20, også sover de til kl 7 næste morgen.

De spiser grød og mos og de spiser meget og vi har altså ingen problemer med at få dem til at spise. Munden står åben når skeen kommer.

Ja, nu skal det hele jo ikke lyde alt for rosen rødt :-) selvfølgelig er der dage der er bedre end andre, men sådan er det jo med alle børn. De kan blive snottet og pylleret.
Vi har ikke andre børn og har derfor ingen sammenligningsgrundlag, men vi mener altså ikke at vores børn er meget anderledes end andre børn født til tiden. Vi kan tage dem med ud at handle og besøge venner og familie, og de elsker at komme ud og opleve.

Jeg tror (endnu en lommefilosofi) at mange forældrer til fortidlig fødte har en tendens til at tro at alverdens problemer skyldes børnene for tidlige fødsel.

Det kan da godt være at vores piger får indlæringsproblemer i skolen... hvem ved, skyldes det så deres for tidlige fødsel?? Jeg fik selv ekstra timer i folkeskolen og jeg er enda født til tiden!

Det lyder måske som om jeg lukker øjenene for at de er født for tidlige... men det gør jeg altså ikke, det er jeg fuldt bevidst om.

Når jeg læser om forældres problemer herinde, ja så er det "naturligvis" fordi deres børn er født for tidlige. Når jeg så sammenligner med alle dem som jeg kender som også lige har fået små børn til tiden.... ja så har de altså også deres problemer... så klap lige hesten, måske skyldes det hele ikke at barnet er født for tidligt.

Jeg ved at der også er nogle herinde som har alvorlige problemer og at det direkte kan henledes til barnets fortidlige fødsel, Dette er jeg naturligvis klar over.

Jeg ved godt at vi måske slap heldig fra børnenes for tidlige fødsel, men det var der altså også mange andre fra sygehuset der gjorde, så det går ikke altid skidt.

Mvh. Jan
 
Re: Det går ikke altid skidt! 11-08-2007 00:26
By t.sanddahlt.sanddahl Reply
Hej Jan!
Først og fremmest, Dejligt med en solstråle historie! hvis i ikke allerede har gjort det, vil jeg da foreslå at skrive en beretning ind til vores beretnings-samling her på websiden!
Og jeg vil give dig ret i at der selvfølgelig er mange flere "problem-beretninger", og at debatforumet er fyldt med problem-spørgsmål! Det vil der altid være, og det er nok også foreningens største opgave, at støtte de forældre som oplever senfølger og andre problemer i forbindelse med ftf!
Jeg ved godt, som nok alle præmatur-forældre, at disse senfølger, og problemer ikke nødvendigvis skyldes for tidligt fødsel, og det gør vi også et stort projekt ud af at understrege, MEN, det er fakta at disse problemer og senfølger ses hyppigere hos præmatur-børn end hos "normalt" fødte børn! Og derfor siger man som regel at hvis der er en senfølge at det nok skyldes den for tidlige fødsel, og hvad det har omfattet! Men det er kun dejligt at du kommer med sådan et indlæg, så vi lige endnu engang kan få understreget at det ikke NØDVENDIGVIS skyldes for tidligt fødsel!
Du har også ret i at senfølgerne sagtens kan nå at dukke op endnu for jeres tvillinger! MEN mal ikke fanden på væggen før det faktisk dukker op!
For vores søn skete det først da han startede i dagpleje! Han kunne bare ikke klare at omgås fremmede mennesker, og vores dagplejer kunne ikke tage børnene med i byen! Heldigvis, nu hvor han er 2½! Går alt fint igen! han stor-trives, og er både med i legestue og det hele, uden det genere ham! Han er lidt bagud med sproget, men det skyldes at han har haft vand i ørene, som vi fik lagt dræn for i maj måned! Og det er der mange børn der får, så det skyldes ikke FTF! Nu kan vi ikke gøre andet end at håbe og krydse fingre for at der ikke dukker mere op for vores søn! Ligesom i ikke kan gøre andet for jeres tvillinger!
Mvh. Tina

 
 

Gravid

Er du gravid og bekymret for at føde for tidligt?

 

Læs her før du går videre på vores website....