Bestyrelses-login
Giv en donation


 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register


Støttepædagog 30-08-2007 21:44
By MieAaenMieAaen Reply
Min søn Thorbjørn blev født i uge 26, var kritisk syg af ødelagte lunger (5 uger i respirator), er opereret for ROP, og var indlagt 16 uger. En sej tur for sådan en lille gut, som nu er 3½ år. Thorbjørn går i børnehave, men her ser man at han ikke har venner, helst leger for sig selv og ikke "behøver" hverken de andre børn eller voksne. Herhjemme leger han normalt med sin storebror (8½ år), men virker på mig som en 2½ årig. Hans sprog er ikke så godt, han har udtaleproblemer og kender ikke særlig mange ord, men han er glad for at tale. Vigtigst af alt er Thorbjørn altid glad og har en utrolig positiv tilgang til alt, men han er også fræk som børn skal være.
Nu har børnehaven indstillet ham til en støttepædagog og udredning ved psykolog på grund af hans sociale problemer, og vi er blevet foreslået at lade ham gå i en støttegruppe (hvilket vil betyde skift af børnehave) hvor der er høj pædagognormering. Det er en gruppe, hvor der er en adfærdsvanskelig dreng og en mongolpige, hvilket jeg måske heller ikke mener er den rigtige løsning for et basalt set normalt barn, der bare har haft en ret så forfærdelig start på livet. Jeg er ikke så lun på at han skal skifte institution, for efter et halvt år virker det endelig som om han er ved at falde til, og han leger da også sporadisk med andre børn efterhånden. Vigtigst, han virker glad for at være der. Har nogen af jer andre erfaringer med støttepædagoger, alternativt sådanne små støttegrupper som vi er blevet foreslået?
 
Re: Støttepædagog 31-08-2007 11:56
By annielanniel Reply
Hej Mie

Min erfaring med små børnegrupper er, at her er der være god plads til det enkelte barn.
Her er der en voksen nomering som tilgodeser de særlige behov der måtte være.

For tildigt fødte børn er ofte behovsbørn, som har brug for, at der er nærværende voksne med god tid omkring det.

Du nævner en adfærdsvanskelig dreng og en mongolpige i gruppen.

Adfærdsvanskelige børn er ofte normaltbegavet.
Børn med Down Syndrom (mongolisme) er ofte meget søde og rare børn at være sammen med.

Vi har allesammen godt af at vide, hvilken mangfoldighed vi mennesker består af.

Et tilbud om en lille (støtte) børnegruppe er ikke en endelig udskillelse. Du kan være sikker på, at ligeså snart din søn vurderes klar til det, vil den særlige opmærksomhed du/I tilbydes nu blive indstillet.
Og det kan så evt. først være når han skal starte i skole.

Jeg synes I skal tage mod det tilbud I har fået, for det er trods alt en meget barsk start på livet jeres søn har fået.

mvh Annie Larsen
 
Re: Støttepædagog 09-09-2007 21:37
By MieAaenMieAaen Reply
Hej Annie

Tak for dit svar. Selvfølgelig har du ret i, at for tidligt fødte børn har brug for nærværende voksne med god tid - det kan vi jo se herhjemme, hvor Thorbjørn kan meget mere end i børnehaven. Jeg har bare været ked af, at mit barn ligesom blev set som værende anderledes på samme måde som et mongolbarn eller et hyperaktivt barn. Men hans behov er jo forskellige fra andre børns. Man kan ikke bare sende ham ind i en børnegruppe og forvente, at han vokser af sig selv. Han har brug for en tryg voksen, der tager ham ved hånden og viser ham vejen.

Thorbjørns læge siger, at der er en pris som skal betales for at have overlevet at blive født så tidligt. Jeg har oplevet ham som et barn, som ikke kunne tåle nogen stimuli det første år, og som derfor er kommet et år bagud i forhold til andre børn. Men som basalt set et normalt barn med normale behov. Men han er et barn, som fysisk set er på størrelse med et normalt halvandetårigt barn (han vejer 12.7 kg. og er 90 cm. høj) og som har et sprog som svarer til en 2½ årigs. Han er både fysisk og mentalt yngre end sin alder. Men han er fræk som en treårig, gynger vildt, hopper ud fra høje punkter (op til halvanden meter! Det kan en mor næsten ikke bære at se...), tæver sin storebror og er en rigtig rod med krudt i rumpen og masser af godt humør. Så på nogle punkter er han alderssvarende. Bare i maskotformat!

Vi har besluttet at tage imod tilbuddet om en specialgruppe, og han flytter børnehave nu i morgen. Pædagogen er indstillet på at sætte sig ind i, hvad det vil sige at være præmatur, og det er jeg meget glad for. Hun virker rolig og tryg, og jeg tror det er lige hvad Thorbjørn har brug for. Han vil kunne lege med børn, som er yngre end ham selv, og det kan også være en fordel. I den anden børnehave var han omgivet af børn, som virkede mindst 2-3 år ældre end ham og fungerede på et niveau hvor han slet ikke kunne være med.

Hvis andre har erfaring med specialgrupper hører jeg meget gerne fra jer :-)

Hilsen Mie

 
Re: Støttepædagog 10-09-2007 16:25
By Olivers morOlivers mor Reply
Kære Mie,
Jeg er selv mor til en dreng født i uge 26 med 3 ugers respiratorbehandling og ROP, som dog ikke blev operationskrævende, men hvor han i dag bruger briller og skal opereres for skelen i løbet af vinteren. Min søn var 3½ år, da han begyndte i børnehaven og var den stille, tilbageholdende, observerende dreng, som fandt sig i hvad som helst fra andres side, legede for sig selv og ingen venner havde. Min søn har så været den forsigtige type, som har været sen motorisk udviklet, og ikke har turdet... Til gengæld har han et fantastisk nuanceret sprog og er tryg.
Efter 1 år og 3 måneder i børnehaven kom han hjem og fortalte, at han har fået en venni. Nu er han lidt fræk og lidt vild og pædagogerne i hans børnehave glæder sig enormt over det. Selv er vi jo bare stolte af knægten!
Det jeg vil sige til dig er, at jeg forstår din bekymring og tror, at det er det rigtig valg, som I har truffet. Mit indlæg er ment som en opmuntring til jer - vi ved jo godt, at ting tager tid og med præmature tager de lidt længere tid :-)
Håber at du kommer med en opfølgning her i tråden. Held og lykke til jer.
Tanker fra
Olivers mor
 
Re: Støttepædagog 15-09-2007 21:44
By MieAaenMieAaen Reply
Kære Olivers Mor!

Tak for din opmuntring - og for din beretning om Oliver. Han minder mig om et andet præmaturbarn jeg kender (sidekammerat til Thorbjørn på intensiv neonatal), som også er forsigtig og kan komme til kort overfor børnehavekammerater, hvis de er for voldsomme.

Thorbjørn har taget meget godt imod specialgruppen. De laver små lege som fremmer f.x mundmotorikken (blæse sæbebobler, blæse små biler over bordet til hinanden o.l.) og er i svømmehal (varmtvandsbassin) med fysioterapeut en gang om ugen. De leger med de andre børn først og sidst på dagen, hvor der ikke er så mange børn og støj, og midt på dagen er de i fred og ro i deres gruppe. Thorbjørn virker lettet og gider faktisk ikke sige farvel til mig, når jeg går. Han leger lige så godt. Han har for første gang forstået, hvordan man bruger en computermus, fordi gruppen har en speciel mus og nogle enkle, sjove programmer. Han har for første gang lavet stort på toilettet på en institution, tidligere har han holdt sig til han var hjemme, så det er klart et godt tegn. Han taler meget derhenne, og viser omsorg og empati overfor andre børn - det var netop de ting som hans børnehave skrev i rapporten om ham, at han ikke kunne! Det kan han altså udmærket, når han får stille og rolige omgivelser. Og han har altså kun gået der en uge.

Jeg oplever for første gang, at han har en pædagog som er interesseret i hvad det indebærer at være præmatur. Hun har f.x gået tilbage i deres papirer og har sammenlignet Thorbjørn med et andet præmaturt barn, de har haft for fire år siden. Hun observerede også allerede i løbet af de første par dage, at Thorbjørn nogle gange bliver fraværende og sidder og kigger ud i luften og tilsyneladende er helt væk. Det havde hans forrige børnehave ikke observeret på det halve år, han gik der. (Jeg tror faktisk, han sidder og dagdrømmer og skaffer sig lidt fred på den måde - det er i hvert fald ikke en epileptisk abscence). Jeg er meget optimistisk nu og tror at gruppen er det rigtige tilbud til Thorbjørn, også selvom de andre børn i gruppen er meget forskellige fra ham.

Mange hilsner og gode ønsker til dig og Oliver
fra Mie
 
Re: Støttepædagog 16-09-2007 11:59
By annielanniel Reply
Hej Mia

Hvor er det bare dejligt at læse, at Thorbjørn allerede så hurtigt viser, hvilken stor betydning, at et lille miljø kan gøre/give ham.

Må jeg bruge dit lille indlæg i Livsbladet?
Svar meget gerne på bladredaktion@praematur.dk

mvh Annie Larsen, redaktør af Livsbladet
 
 

Gravid

Er du gravid og bekymret for at føde for tidligt?

 

Læs her før du går videre på vores website....