Bestyrelses-login
Giv en donation


 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register


Legeteksbesøg 03-06-2008 15:05
By JohannesmorJohannesmor Reply
I går var Johanne og jeg på legetek for første gang. Jeg havde selv fundet ud af at min kommune (thisted) havde et legetek og at Johanne som for tidligt født var en del af målgruppen, så jeg kunne bare henvende mig.

Det var en super god oplevelse. En sød specialpædagog tog i mod os. Hun var rigtig god til at sige hvad hun så. Johanne er født 30+5 og er nu 8½ mdr i faktisk alder. Pædagogen kiggede på den måde Johanne legede på og hendes motoriske udvikling, og sagde fx, prøv at se hvordan hun fastholder koncentrationen om legetøjet, selv når vi sidder her og snakker osv.

Jeg gik derfra med en rigtig god fornemmelse af Johannes udvikling og selvtillid omkring hvad jeg ser. (jeg kunne faktisk godt se det, hun så).

Det svinger rigtig meget hvor bekymret jeg er for Johanne. Nogle dage tror jeg vi kommer igennem uden særlig mén, andre dage synes jeg hun er så frygtelig sart overfor indtryk.

Det bedste var at jeg kunne sige, at min værste frygt nok er, at hvis der skulle være noget "galt" med Johanne og nogen så ville komme og sige om 3-5 år at jeg kunne have forebygget, hvis bare jeg havde gjort det rigtige noget før. Derfor vil jeg gerne gøre mest mulig nu eller måske snarere bedst mulig nu.

Jeg gik derfra med ny inspiration til passende stimulering, en hængekøje med indbygget barnevognsele, en følelse af at Johanne virkelig trives og udvikles og at jeg gør en super indsats, at det var ok jeg var kommet, selvom mit barn er så fint og en ny tid i august.

Det er da fantastisk!
 
 

Gravid

Er du gravid og bekymret for at føde for tidligt?

 

Læs her før du går videre på vores website....