Bestyrelses-login
Giv en donation


 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register


Risici for senfølger?? 11-12-2008 11:59
By MaudesmorMaudesmor Reply
Hej

Håber der nogen som kan hjælpe mig i dette forum?.. Jeg blev for 3 mdr mor til Maude.. Maude er født 7 uger for tidligt og vejede 1894 gr. Hun er lige fra starten klaret sig rigtig godt. Havde "kun" brug for ilt 1 dag, c-pap 4 dage og selvfølgelig sonde til hun selv kunne spise.. I dag 3 mdr efter vejer hun 3930 gr, er glad, trives og græder sjældent.. Døjer dog lidt med maven, da hun ikke selv kan komme af med sit afføring (hvis meget normalt for ftf børn?) Ellers svarer hun meget godt til en baby på 1 mdr, som hun skulle have været :-)

Men mine bekymringer drejer sig om, at jeg har meget svært ved at finde noget info om, hvad sandsynligheden for om hun får nogle senfølger?? Hvornår viser de sig? Og hvor mange der er født "kun" 7 uger for tidligt slipper helt for senfølger?? Mange gange hører man kun om de mindre gode historier!!! Håber der er nogle som kan hjælpe mig med mine spørgsmål?

Mvh
Kathrine, Maudes mor
 
Re: Risici for senfølger?? 11-12-2008 14:02
By LenemorLenemor Reply
Hej Kathrine.

Først tillykke med din lille pige - hun vokser jo fint.

I marts 2008 blev vi selv forældre til en lille pige. Født 8 uger for tidligt, og ligesom jeres lille guldklump, klarede hun det rigtig godt. Fik også lidt lys mod gulsot, men ellers gik det rigtig godt. Da hun var 3 uger gammel - og vejede 2000 g præcis - kom vi hjem.

I starten var jeg konstant opmærksom på alle hendes rutiner, og når hun brød dem. Alt blev skrevet ned i en dagbog. Hver gang der var det mindste, var jeg sikker på at det var en reaktion på hendes for tidlig fødsel.
Alle steder fra fik vi at vide, at man ikke kunne sige noget om hvorvidt hun ville få efterreaktioner, og - hvis hun fik nogen - hvad det kunne være.
Desværre kom vi hjem fra Skejby ugen inden strejken gik i gang, så vi havde ikke meget hjælp fra sundhedsplejersken. Vi var alene med alle vores tanker.
Jeg tilmeldte mig alle de forums jeg kunne komme i nærheden af, og begyndte langsomt at vænne mig til tanken om at vores pige er præmatur - og hvad der dermed kan komme af følger. Det forum jeg har fået allermest glæde af, kan du finde til venstre for denne tråd - i Yahoo støttegruppe.

I dag er vores pige 8½ mdr (6½ i korr. tid). Og hun klarer sig bare rigtig godt. Hun har kunne sidde flot og oprejst i 2 mdr. og har lige fået sin første fine tand. Hun er lille af at være 8½ mdr., men følger sin egen kurve. Hun er nede på 1 flaske om dagen og har sovet igennem siden hun var 4 mdr. (2). Da hun var mindre var hun power-napper, men med køb af en kørepose til barnevognen er det nu vendt, så hun lystigt sover 2x2 timer dagligt.

Mit allerbedste råd - og jeg ved godt, at det kan være svært - er at "glemme" at Maude er præmatur. Brug din energi på at nyde jeres skønne lille pige, i stedet for at bekymre dig om noget som måske/måske ikke sker. Det tog mange måneder før jeg kunne se forbi det faktum at Karoline er præmatur.
Vi holder selvfølgelig stadig øje med om hun bliver overstimuleret, men det bliver "almindelige" børn jo også. Endnu har vi ikke oplevet nogen problemer.

Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med noget statistik, men forhåbentlig give dig en positiv historie.

Mvh.
Lene - mor til Karoline født 8 uger for tidligt.
 
Re: Risici for senfølger?? 19-02-2009 21:44
By MiaF2MiaF2 Reply
Min pige er født 7 uger for tidlig og er i dag 2½ år. Der har været lidt som følge af den for tidlige fødsel, f.eks bange for at falde i søvn, maveproblemer som i også har. I dag er hun lille af sin alder og har brug for lidt mere søvn end andre på samme alder, men ellers mærker jeg ikke den for tidlige fødsel.

Det er ikke nemt det ved jeg, men prøv at lade være med at tænke så meget over det, for der behøver ikke komme nogen senfølger.
 
 

Gravid

Er du gravid og bekymret for at føde for tidligt?

 

Læs her før du går videre på vores website....