Bestyrelses-login
Giv en donation


 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register


Er det mon en senfølge?????? 15-06-2004 02:42
By olesmorolesmor Reply
Hej piger Nu har jeg virkelig brug for nogle råd, jeg ved ikke om det er en senfølge eller hvordan landet ligger....Jeg må nok lige advare jer, det bliver nok en smule langt... Jeg fødte for 2 år og 5 mdr. siden en rigtig dejlig dreng 6 uger før tid, han var stor og fin vejede 2232 gr og kom rigtig hurtig efter det hele...Vi blev udskrevet efter 14 dage... Vi har haft en rimeligt nemt forløb med vores dreng, da han var 4 uger gammel var vi lige indlagt til operation da han fik en indsnævring på hans 12 finer tarm, men det var hurtigt overstået og dejlig igen....Senere igen var vi indlagt til observation da han havde mange skrige ture og jeg var bange for at de havde lavet en fejl under operationen, men det vidste sig heldigvis bare at være fordi at han fik for meget at spis (var røget på flaske) Tiden gik og han voksede sig rimelig stor og stræk, var meget glad for alt mad, kunne de fleste ting på næsten de rigtig tidspunkter (skulle jo også give ham en chance, da han jo var født for tidligt) Da han var ca. 1½ blev han igen lagt i en hurtig narkose da han skulle have klippet hans tungebånd det var alt for kort og han kunne ikke udvikle et sprog, det gik også fint og i dag snakker han som et vandfald *SS* Men desværre også omkring da han er 1½ får jeg konstateret brystkræft og skal hele møllen igennem med operation, kemo og stråler, det var en hård tid for os alle, men vi kom igennem den og er på den anden side nu...Ole har siden min operation sover i smørhullet hos mor og far, da jeg ville beskytte ham ekstra hvis nu det skulle påvirke ham det jeg gik igennem, de er jo mere følsomme end man lige regner med...Og desværre hver 3 uge var han hos bedsteforældre mens jeg fik min kemo skulle lige komme mig igen inden han kom hjem.... Nu er mit problem så at Ole har ændre adfærd rigtig meget, jeg må indrømme at det er skide svært at forklare, men han kan uden nogle har rørt, generet eller forbudt ham noget begynde og græde og være rigtig ked....Han har aldrig nogen sinde i sit liv savlet (heller ikke da han fik tænder) Men nu når han bruger sut løber det ud af ham som et vandfald, det drypper bare fra hans hage hele tiden, og han er færdig med at få tænder, og jeg må nok indrømme at det er med til at bekymre mig, er det noget vi har overset....Mad er heller ikke nogen stor dille længere, jeg tilbyder ham mange små måltider og han tager også imod, men jeg kan smide dem ud efter 2 timer hvor han næsten ikke har rørt det...Jeg er sådan på herrens mark om det er en senfølge som er dukket op, eller om det er pga mine omstændigheder at han er blevet sådan....Og desværre er han jo stadig så lille at han ikke kan fortælle sin bekymret mor hvad der er galt...Jeg regner med at i morgen ringer jeg til hans gamle sundhedsplejerske for at høre hvad hun siger, hun må jo kunne lede mig de rigtig steder hen, for sådan her skal han ikke have det alt for længe, jeg vil have en glad og tilfreds dreng igen.. Undskyld det blev vist en længere smørere, og i må meget gerne give jeres erfaring og besyv med... Hilsen Inge --------------------------------------------------------------------------------
 
Re: Er det mon en senfølge?????? 16-06-2004 03:30
By annielanniel Reply
hej olesmor jeg mener ikke at din søns problemer alene kan skyldes hans fortidlige fødsel. Min umiddelbare konklusion er at det er en kombination af både hans "historie" og din sygdom. I har absolut brug for hjælp for at komme videre. Jeg synes det er en god ide at kontakte din sundhedsplejerske. Måske kan Kræftens bekæmpelse hjælpe jer fx. en psykolog, det ved jeg er muligt. hilsen Annie Larsen
 
 

Gravid

Er du gravid og bekymret for at føde for tidligt?

 

Læs her før du går videre på vores website....