Bestyrelses-login
Giv en donation


 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register


Hvor er alle tvillingerne ????? 25-05-2005 08:38
By JanneCJanneC Reply
Hejsa. Jeg har tvillingepiger på 20 måneder (født 9½ uge før tid) og selvom mage nok ikke tænker så meget over det, så er der meget stor forskel på at have et barn og så have tvillinger. Men hvor er alle de andre tvillingefamilier henne ? Jeg synes tit, at jeg mangler et godt råd eller bare at få læsset af til nogle der virkelig kan forstå frustrationerne ved at opfostre tvillinger. Et stort problem er bl.a sygdom, ender det aldrig...den ene smitter den anden og når den ene så endelig er blevet rask så.... smitter den anden tilbage igen...her i huset er en ganske almindelig forkølelse gerne 6 - 8 uger om at komme ud af døren. Men er det bare her det er sådan, eller er der andre der oplever det samme ???? Giv svar fra jer...jeg ved i er der ude..... kærligst Janne...
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 29-05-2005 09:13
By AnneBAnneB Reply
Kære Janne Ja, vi er her.... :o) - og ja, du har virkelig ret! Jeg er mor til tvillingedrenge på snart 14 måneder (født i uge 27) og kan godt nikke genkendende til din historie. Frustrationer, bekymringer osv. er der mindst dobbelt så mange af som ellers. Jeg har de sidste 14 måneder KONSTANT(!) haft bekymringer af den ene eller anden art. Den ekstra omsorg, et præmaturt barn har behov for, tager tid, og når der så er to, der begge har brug for ekstra omsorg og tiden bare ikke slår til, er det næsten umuligt ikke at få dårlig samvittighed. På en måde føler man, at man svigter lidt - også selvom man kæmper alt hvad man har lært. Ikke at kunne hellige sig sit barns behov 100% af tiden er virkelig hårdt, men når alt kommer til alt, så vil jeg for alt i verden ikke undvære mine to drenge! Kærlige hilsner Anne
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 30-05-2005 01:13
By JanneCJanneC Reply
Hej Anne. Hvor er jeg glad for at du har svaret. Og tillykke med drengene. Dårlig samvittighed. Ja, for mig er det blevet en følelse der er født sammen med mine piger og jeg har ingen forhåbninger om, at slippe af med den. Altid skal tvillinger dele. Selv fødselsdag. Jeg ville heller ikke bytte mine piger for noget i verden og det er dejligt med de dobbelte gælder, men..... hvad ville jeg ikke give for at kunne være der noget mere for dem, hver især. Her i familien er vi begyndt på at, når vi har en hverdagsfri, holde pigerne hjemme hver for sig. Det er noget af det bedste vi nogensinde har gjort. Min mand arbejder på skiftehold og har ofte fri på hverdage, så den ene uge har Laura fri fra dagpleje og ugen efter holder Cecilie en fridag. Det er de bedste dag vi har. Pigerne har hver især en fridag sammen med far og jeg er tit tidligt hjemme, så har vi tid sammen alle tre inden vi henter søster. Nu bliver mine piger snart 2 år og de har virkelig mange magtkampe, men de elsker hinanden og kan ikke undvære hinanden. Hvad med dine ? Kærlig hilsen Janne...
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 30-05-2005 08:01
By tinavjtinavj Reply
Hej Anne & Janne! Vi har tvillingedrenge på 15 mdr. født uge 34+0. Marcus trives fint, og har stort set ingen senfølger, men det har Jonas! Med 2 større børn (4 og 8 år - født til tiden) giver det virkelig noget at rive i. Den dårlige samvittighed er der altid overfor et af børnene, men ofte især Marcus, da han jo "bare" trives. Følges jeres børn helt ad i udviklingsmønster? Det skal siges at, Jonas vejede 700g mindre end Marcus ved fødslen, dette er dog stor set udlignet nu. Sygdom har vi heldigvis ikke været hårdt plaget af, da drengene stadig er hjemme, og de 2 store har stærke immunforsvar, og dermed stort set ingen sygedage. Men den tid vil også komme, hvor de skal i pasning, og ganske sikkert ryger vi ind i samme problem med sygdom. Venlig hilsen endnu en tvillingemor Tina Vanggaard Jensen
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 30-05-2005 11:15
By JanneCJanneC Reply
Hej Tina. Endnu en tvillingemor...*et stille jubel..skal jo ikke vække ungerne*. Mine piger blev født 9½ uge før tid. Laura 1315g og 38 cm og Cecilie 1940g. og 40 cm. Den forskel er aldrig blevet udlignet. Cecilie er lidt tungere, men højden er næsten den samme. Cecilie var den hurtigste til alt i starten, hun vendte sig først, sad først, kravlede først og gik først. Laura var 17 måneder da hun tog sine første skridt. Cecilie var 14 måneder. Jeg går stadig til kontrol på neonatalafdelingen på Hillerød sygehus da man var bange for at Laura var spastisk lammet i sine ben. Da man fik mistanken var Laura 6 måneder og straks satte overlægen på neonatalafdelingen "systemet" i gang med træning, fys og kontrol. Jeg syntes dengang, at det var en lidt hård behandling, men han lovede mig, at en tidlig indsats ville være guld værd. Han fik ret. Laura er ikke spastisk lammet, men nervetrådene som gerne skulle være omgivet af et fedtlag havde det ikke godt. Når man er født for tidligt og vejer for lidt i forhold til alder så er dette fedtlag ikke fædigdannet. Dette kan give spastisk lammelse og især hvis der ikke gøres noget med det samme. men hun er fino nu og vi regner med, at vi skal til sidste kontrol her til september. Tilbage til udviklingen. Cecilie var som sagt først til alt, men hun kæmpede også for det, hun øvede sig hver vågen time hun havde. Laura derimod var langsommere, men når hun havde bestemt sig for noget gjorde hun det bare, hun øvede sig ikke i 10 sek. hun gjorde det bare når hun var klar. Grovmotorisk er Cecilie stadig den bedste men finmotorisk er Laura langt bedre. på det sproglige område er Laura også længst, hun siger mange flere ord end Cecilie og mere korrekt. Så nej de følges ikke ad, ikke mine piger ihvertfald. Kærligst Janne...
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 31-05-2005 07:37
By AnneBAnneB Reply
Hej Janne og Tina Lige lidt om mine tvillingedrenge: De blev født 12½ uge for tidligt og vejede hhv. 1155 gram (Rasmus) og 1135 gram (Kasper). De første par måneder på hospitalet var selvfølgelig præget af mange bekymringer, men egentlig var det "kun" de sædvanlige umodne lunger vi havde problemer med. De trivedes og tog virkelig fint på. Da vi så kom hjem startede problemerne. Rasmus ville pludselig ikke spise, og det har vi stadig store problemer med. Det betyder at Rasmus nu vejer væsentlig mindre end Kasper. Til gengæld er Kasper den der halter mest bagud rent motorisk. Han kunne først sidde selv, da han var ca. 1 år (altså korrigeret 9 måneder) og ingen af dem kan endnu kravle i en alder af næsten 14 måneder. Det er bare enormt frusterende, at de er så meget bagud. Jeg har flere gange påpeget det overfor vores sundhedslejerske, og nu har vi så endelig fået bevilliget hjælp fra en fysioterapeut - og det håber jeg vil hjælpe meget. Vi har selvfølgelig prøvet at stimulere og øve deres motoriske evner så godt som muligt. Det har dog været svært at finde den ønskede tid til det, da Rasmus som nævnt har store spiseproblemer, hvilket har betydet at måltiderne (som der jo er en del af...) har været både krævende og tidsrøvende. Kærlig hilsen Anne
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 31-05-2005 08:55
By TenTen Reply
øhhh man behøver ikke at være en tvilling for ikke at kunne udvikle sig motorisk.. Vores søn 17 mdr...kan stadig ikke gå, ej heller med fysioens hjælp.. Han levede uden fostervand siden hans 26 uge(født ca uge 32, 1315g) og havde ikke mulighed for at træne sine lemmer inde i maven.. Og ja der er utroligt frustrende at se alle børn overhale ham inden om... Alle siger: øj hvor du heldig! så piller han ikke i alt...men jeg siger: hvor må det være dejligt bare at kunne sætte han ned... han er ved at blive tung som ind i H.... Men som det ser ud nu går der mindst 2 mdr endnu...tror jeg. Hvis vi er heldige når vi det inden hans 2 års fødselsdag. Så Anne...tålmodighed skal der til.. Tenna
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 01-06-2005 01:24
By Helle SHelle S Reply
Hejsa (og især hej til Tenna, da vi er i "samme båd") Motoriske problemer.... mon ikke alle præmature børn på en eller anden måde oplever det? Viktoria (født 10 uger for tidligt men også uden fostervand fra 26.uge) har nu rundet sin 1 års fødselsdag (d.5.maj) og er først nu ved at kunne møve sig rundt i en kombination af baglæns kravlen, og kvarte vendinger fra siddende til siddende. Egentlig er jeg ikke så bekymret, for hun udvikler sig tydeligvis fra uge til uge, og hendes nysgerrighed efter at kunne nå tingene er stor. Men spørgsmålet er, om det bliver til rigtig kravlen, og om hun ville have glæde af en fysioterapeut? Hun er glad for at stå og løfter forsigtigt et ben af gangen (det er hun lige startet på),når vi holder hende i begge hænder. Korrigeret er hun jo "kun" 10½ måned, men jeg genkender Tennas frustration, med at blive overhalet indenom af ALLE andre småbørn. Men jeg ved også godt, at tålmodighed er nøgleordet, og i stedet forsøger jeg at fokusere på alt det positive som Viktoria faktisk kan i dag (fx spise leverpostej-hapser... Mange hilsner Helle
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 02-06-2005 09:40
By SigneSigne Reply
Hej tvillingemødre og andre præmatur-forældre. Jeg har to drenge, der lige er blevet 1 år. Puhh sikken et år, hvor er jeg glad for at vi er kommet igennem det. Mine drenge blev født forholdsvist sent 35+5. Bertil vejede 2870 g og Kristoffer vejede 1507 g. Han havde fået alt for lidt næring. Denne dysmaturitet har desværre givet ham nogle senfølger så som: kropslig uro, motoriske problemer, mareridt, urolig, ustabil og meget let søvnmønster og sanseintegrationsproblemer. Vi så/anerkendte først disse ting efter ca. 9 måneder og begyndte selvfølgelig så at sætte den hjælp i værk, som vi kunne. Kranio Sakral Terapi har hjulpet Kristoffer vildt meget. Han har færre mareridt og han har udviklet sig voldsomt hurtigt motorisk. På 2 mdr. har han fra kun at ligge på ryggen og hamre begge ben samtidigt ned i jorden - lært at trille/rulle, sidde, krybe, kravle, rejse sig, stå og holde fast med kun én hånd og tage usikre skridt med en gå vogn!!!!!!! Det synes vi er helt vildt. Ja det er jo faktisk normalt nu. Han stortrives simpelthen, så længe han er i trygge omgivelser hjemme hos mig. Vi går også til fys. og ergo. med ham, og gennem ergoterapeuten har vi fået en kugledyne. Den har givet Kristoffer en meget dybere søvn, hvilket resulterede i at han har fået mere overskud om dagen. Det er som om han efter at have fået dynen (han har haft den en uge) først nu tør knytte sig til mig. Han kan nu sidde på min arm....stille og roligt - uden at bakse med arme og ben og vende hovedet bort og protestere. Det er så skønt. Jeg har grædt mange glædes tårer over dette, for tidligere kunne han ikke fordrage at blive holdt om. Han sidder også nogle gange helt stille på skødet af mig. Det kunne han heller ikke før. Ergo terapeuten og fysioterapeuten siger det er kugledynens skyld. De har set dette flere gange før. Dynen har simpelthen stimuleret hans berørings-/ og følesans, således at han nu kan rumme og oven i købet nyde at bive rørt ved. Vi er selvfølgelig henrykte. Nå men det var lidt om Kristoffer og hans dysmaturitet. Så er der det med tvillingeproblematikkerne som i andre skriver noget om - og gud hvor jeg kender det. F.eks. synes jeg også, at man har alt alt alt alt for lidt tid, til at tilgodese sine børns behov. Det er som om man bliver nødt til at stille sig tilfredst med at gøre det hele nogen lunde i stedet for godt og det synes jeg er meget svært, når det drejer sig om ens børn. Jeg kender også til det med at dele sol og vind lige. Det er svært når børnenes behov er så forskellige. Jeg har aldrig kunnet ensrette mine tvillinger, hvor end jeg gerne ville, for Bertils søvn er "normal" i forhold til Kristoffers. F.eks. sover Bertil nu kun middagssøvn og Kristoffer sover både formiddag og eftermiddag. Dette betyder: at jeg altid har et eller to vågne børn og vi kan aldrig komme ud af døren. Der er altid én der sover. Og da de var små skulle Kristoffer have meget mindre at spise og meget oftere. Ligeledes skal de stimuleres vidt forskelligt på alle andre områder, da Bertil er aldersvarende med alt og Kristoffer har nogle særlige behov. Det går ofte ud over Bertil, da nok ikke bliver stimuleret i den grad, han ellers ville være blevet, hvis han "kun" var én. Jeg kender også til ønsket om kun at have fået én - men vil for intet undværre nogle af mine skønne drenge. Jeg håber vildt på at hverdagen fra nu af begynder at rumme flere og flere fornøjelser i stedet for overvejende hårdt arbejde. Der var engang en tvillingemor på Yahoos tvillingelisten der skrev: Det første år med tvillinger var for hende overvejende hårdt arbejde. Det næste år var halvt hårdt arbejde og halvt fornøjelse og det tredje år var overvejende fornøjelse. Hertil skal siges, at hendes tvillinger var født til tiden med en normal tvillingefødselsvægt! Så det er nok ikke så underligt, at vi med diverse usynlige senfølger oveni, ind imellem er belastet til op over begge ører. Nå men det hun skrev håber og tror jeg i hvert fald på. Indtil videre har det i hvert fald holdt stik for os. Jeg synes det er dejligt at læse at man ikke er alene om disse frustrationer. Kærlig hilsen Signe.
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 02-06-2005 11:47
By JanneCJanneC Reply
Hej Signe. Pengene rækker kun halvt så langt, man har kun halv barselsorlov, men dobbelt så mange bekymringer, dobbelt så mange bleskift, dobbelt så mange sygedage og dobbelt så mange GLÆDER. De første 6 måneder var et helvede, de næste 6 måneder var et marreridt, de næste 6 begynder man at vågne op og de næste 6 måneder igen finder man ud af at man har haft det hårdt de sidste 18 måneder. Mine piger er nu 20 måneder. Der er øv-dage, dårlige dage, men der er langt flest af de gode dage. I disse dage er mine piger kramme og kysse-syge...."tror det er paradis...træerne ER vokset ind i himlen". De krammer mig og deres far, men også hinanden og trøster og krammer hvis en har slået sig og er ked af det. De er nogle bøller, laver en masse ballade og fis, både her hjemme og i dagplejen, men det kærlige og omsorgsfulde har de også, når det går galt. *Måske har jeg gjort et eller andet rigtigt...ved ikke lige hvad* Tiden går bare så stærkt med tvillinger og jeg kan faktisk ikke huske så meget fra de første 6 måneder mere. Det lyder som om det er løgn, men det bliver nemmere. Knus fra Janne... Edited by - JanneC on 02/06/2005 23:51:18 Edited by - JanneC on 02/06/2005 23:52:10
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 02-06-2005 12:02
By JanneCJanneC Reply
Hej Tenna og Helle. Nej, man behøver ikke at være tvilling for at have motoriske problemer, der er rigtigt. Men for os tvillingefamilier er det "sjovt" at se på hvorfor den ene har det og ikke den anden, især hvis tvillingerne er enæggede, som mine er. Ang. det at kravle. Det er MEGET MEGET MEGET vigtigt at børn kravler. Nogle børn også FTF springer dette trin over, men det er ikke sundt. Børn øver krydsmønstre når de kravler og dette har stor betydning for deres hjerneudvikling. Højre/venstre hjernehalvdelene lære at arbejde sammen. Jeg har som lærer elever (og de er ikke engang FTF) der i en alder af 8 år skal lærer at kravle, altså øve krydsmønstre. Gør alt hvad i kan for at få jeres børn til at kravle. Hilsen Janne...
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 02-06-2005 12:06
By JanneCJanneC Reply
Hej Anne. Køb en stor bold. Jeg har brugt den til træning af Laura og det har været guld værd, den stimulerer virkelig ungerne og de elsker at lege på den. Jeg købte en i netto en dag de var på tilbud for 100 kr. Det er sådan en pilates bold, den største man kunne få. Få evt. en fys til at hjælpe dig med nogle øvelser. Det bataler sig. Hilsen Janne...
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 21-06-2005 04:17
By RittigRittig Reply
Jah, jeg er her også! Annika og Lærke er lige straks 2 år, født 13 uger for tidligt og på 880g og 590g. Har det været hårdt? JA! Var de det værd? JA! Der var stor størrelsesforskel fra starten, og det er der stadig.De skiftes til at komme først med ting, men Lærke har nok et lille forspring. Lærke fik aldrig rigtig lært at kravle, til gengæld kunne hun gå 2 mdr. før Annika. De fungerer begge godt motorisk og socialt, og begge er så småt begyndt at sige nogle ord. Moar, Miau (vi har kat), sove, mad, mer, og den slags. "Motoriske problemer.... mon ikke alle præmature børn på en eller anden måde oplever det?" Næh, ikke rigtig. Mange andre problemer, men ikke så meget motoriske. Har vi været heldige? Mine guldklumper er også kommet i nysse-alderen, det er HERLIGT. Snakkes, Claus ClausRittig
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 04-07-2005 11:46
By JanneCJanneC Reply
Hej Claus og alle andre. Dejligt, at se en far herinde. Fædre burde komme herinde noget oftere. Det gør de måske også, de efterlader sig bare ingen indlæg. Jeg har et spørgsmål: Oplever I mange magtkampe mellem jeres tvillinger ? Og hvordan kommer de til udtryk ? Mine piger slås !!!! Laura (den førstefødte) er den mindste, men absolut den stærkeste og mest hysteriske. Hun er begyndt at bide Cecilie i ryggen, når hun kan komme til, uden at nogle ser det. Hun gør det både herhjemme og i dagplejen. Cecilie sladre ikke. Hun kommer ikke og hyler og siger av, men bider det bare i sig. Hvis vi ser at Laura bider eller Cecilie gør det, udløser det automatisk en time out her hjemme og det synes de ikke er sjovt. Men hvad gør I ?????? Janne...
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 25-10-2005 08:22
By BowlingfreakBowlingfreak Reply
Hej Jeg er 37 år og har et par dejlige drenge som er født ca. 5 uger for tidligt, de er lige blevet 1 år og de går begge 2, er utrolige livlige og nysgerrige, skal undersøge alt ting. Jeg har selvfølgelig haft mine bekymringer og stadig har, men jeg har sagt til mig selv, at når lægen siger de er som de "skal" være, så skal jeg lade være med at tænke for meget. Mine bekymringer er mest med deres vægt, vejer kun lige 7.8 kilo og 8.5 kilo.. Hvis der er noget i vil have at vide så spørg. Dorthe S. bowlingfreak
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 26-10-2005 08:29
By RittigRittig Reply
citat:Mine bekymringer er mest med deres vægt, vejer kun lige 7.8 kilo og 8.5 kilo.. Tjah, hvis det er nogen hjælp, så er mine tvillingepiger nu korrigeret 2 år, og de vejer 9,3kg og 10,7kg, og de betegnes som "lidt små, men ikke væsentligt". ClausRittig
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 30-10-2005 02:42
By JanneCJanneC Reply
Hejsa. Mine tvillingepiger er heller ikke så store. Ved korrigeret alder 2 år vejede Laura under 10 kg og Cecilie 11,5 kg. Jeg var også i starten meget bekymret for især Lauras vægt.Da hun var 1 år vejede hun under 7 kg. men overlægen på neonatalafdelingen i Hillerød sagde, at når hun voksede, sov godt og var glad og aktiv, så var der intet at bekymre dig om. Og vi skulle absolut ikke tvinge hende til at spise, da det meget nemt kunne udvikle spiseforstyrrelser. Med venlig hilsen Janne...
 
Re: Hvor er alle tvillingerne ????? 25-11-2005 11:39
By MorTilMilleMorTilMille Reply
Hej Signe, Dejligt at møde dig til foredraget med Jonna Jepsen, og læse din historie. Pyha, ... ved slet ikke hvordan du klarer det med 2, når jeg tænker på hvor langt nede jeg har været i perioder i dette år, bare at klare Mille og hele vores frygtelige start. Du må være en meget sej kvinde! Det er nok én den hårdeste periode i dit liv, du har gennemgået det sidste års tid. Det har gjort dig sårbar, men også smadder bom-stærk. Jeg tror du har helt ret i det, der med at det bliver nemmere og nemmere med tvillinger, da du også kommer til en punkt, hvor de 2 sammen kan aflaste dig, da de får meget mere glæde af hinanden og har hinanden og kan lege sammen. Jeg ved det selv ... fra min egen familie, ... da jeg selv har 2 tvillingesøstre, som er 9 år yngre. De første par år var bare smadder hårde for min mor. Og derfra var det en fryd. Men som søster har jeg også kunne mærke at al energi gik til dem, så jeg har måtte klare meget mig selv. Mine søstre var født en måned for tidligt, hvilket vel er ok normalt ved tvillinger og de har ikke lidt under de for tidlige fødsel - ud over nogle maveproblemer. Så det at du har et barn, der skal tages særligt hensyn til i forhold til det andet, må være smadder svært. Men det er tit den som er den skrøbelige, der ender som en bulder-basse. Sådan er det i hvert tilfælde med mine søstre og med et andet tvillingepar jeg kender. citat: Hej tvillingemødre og andre præmatur-forældre. Jeg har to drenge, der lige er blevet 1 år. Puhh sikken et år, hvor er jeg glad for at vi er kommet igennem det. Mine drenge blev født forholdsvist sent 35+5. Bertil vejede 2870 g og Kristoffer vejede 1507 g. Han havde fået alt for lidt næring. Denne dysmaturitet har desværre givet ham nogle senfølger så som: kropslig uro, motoriske problemer, mareridt, urolig, ustabil og meget let søvnmønster og sanseintegrationsproblemer. Vi så/anerkendte først disse ting efter ca. 9 måneder og begyndte selvfølgelig så at sætte den hjælp i værk, som vi kunne. Kranio Sakral Terapi har hjulpet Kristoffer vildt meget. Han har færre mareridt og han har udviklet sig voldsomt hurtigt motorisk. På 2 mdr. har han fra kun at ligge på ryggen og hamre begge ben samtidigt ned i jorden - lært at trille/rulle, sidde, krybe, kravle, rejse sig, stå og holde fast med kun én hånd og tage usikre skridt med en gå vogn!!!!!!! Det synes vi er helt vildt. Ja det er jo faktisk normalt nu. Han stortrives simpelthen, så længe han er i trygge omgivelser hjemme hos mig. Vi går også til fys. og ergo. med ham, og gennem ergoterapeuten har vi fået en kugledyne. Den har givet Kristoffer en meget dybere søvn, hvilket resulterede i at han har fået mere overskud om dagen. Det er som om han efter at have fået dynen (han har haft den en uge) først nu tør knytte sig til mig. Han kan nu sidde på min arm....stille og roligt - uden at bakse med arme og ben og vende hovedet bort og protestere. Det er så skønt. Jeg har grædt mange glædes tårer over dette, for tidligere kunne han ikke fordrage at blive holdt om. Han sidder også nogle gange helt stille på skødet af mig. Det kunne han heller ikke før. Ergo terapeuten og fysioterapeuten siger det er kugledynens skyld. De har set dette flere gange før. Dynen har simpelthen stimuleret hans berørings-/ og følesans, således at han nu kan rumme og oven i købet nyde at bive rørt ved. Vi er selvfølgelig henrykte. Nå men det var lidt om Kristoffer og hans dysmaturitet. Så er der det med tvillingeproblematikkerne som i andre skriver noget om - og gud hvor jeg kender det. F.eks. synes jeg også, at man har alt alt alt alt for lidt tid, til at tilgodese sine børns behov. Det er som om man bliver nødt til at stille sig tilfredst med at gøre det hele nogen lunde i stedet for godt og det synes jeg er meget svært, når det drejer sig om ens børn. Jeg kender også til det med at dele sol og vind lige. Det er svært når børnenes behov er så forskellige. Jeg har aldrig kunnet ensrette mine tvillinger, hvor end jeg gerne ville, for Bertils søvn er "normal" i forhold til Kristoffers. F.eks. sover Bertil nu kun middagssøvn og Kristoffer sover både formiddag og eftermiddag. Dette betyder: at jeg altid har et eller to vågne børn og vi kan aldrig komme ud af døren. Der er altid én der sover. Og da de var små skulle Kristoffer have meget mindre at spise og meget oftere. Ligeledes skal de stimuleres vidt forskelligt på alle andre områder, da Bertil er aldersvarende med alt og Kristoffer har nogle særlige behov. Det går ofte ud over Bertil, da nok ikke bliver stimuleret i den grad, han ellers ville være blevet, hvis han "kun" var én. Jeg kender også til ønsket om kun at have fået én - men vil for intet undværre nogle af mine skønne drenge. Jeg håber vildt på at hverdagen fra nu af begynder at rumme flere og flere fornøjelser i stedet for overvejende hårdt arbejde. Der var engang en tvillingemor på Yahoos tvillingelisten der skrev: Det første år med tvillinger var for hende overvejende hårdt arbejde. Det næste år var halvt hårdt arbejde og halvt fornøjelse og det tredje år var overvejende fornøjelse. Hertil skal siges, at hendes tvillinger var født til tiden med en normal tvillingefødselsvægt! Så det er nok ikke så underligt, at vi med diverse usynlige senfølger oveni, ind imellem er belastet til op over begge ører. Nå men det hun skrev håber og tror jeg i hvert fald på. Indtil videre har det i hvert fald holdt stik for os. Jeg synes det er dejligt at læse at man ikke er alene om disse frustrationer. Du kan finde min historie (i kort version) og kontaktdata - under min profil. Kh Signe - mor-til-mille Kærlig hilsen Signe. Signe Larsen
 
 

Gravid

Er du gravid og bekymret for at føde for tidligt?

 

Læs her før du går videre på vores website....