Bestyrelses-login
Giv en donation


 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register


Senfølger 08-09-2005 04:36
By SilleSille Reply
Magnus er født i 81, fødselsvægt 2280 længde 48cm. Tilbragte den første uge af sit liv i kuvøse. Ilttilførsel og varme. Sonde-modermælk de første par dage.Og gulsot. Hjem efter 10 dage og alt var fint. Knap et år gammel fik han lungebetændelse, blev indlagt og kom igen i ilt-telt. Herefter var alt fint. Som 3 årig fik han skelen og kom til talepædagog og som 6 årig startede han i skole. Har klaret skolegangen på normalvis bortset fra at han altid følte sig anderledes. Jeg har som mor altid beskyttet mit barn imod hele verden, ingen skulle komme og sige at der var noget galt med ham! Han var socialt meget ansvarlig og alm. begavet. Så kom ikke her! Nu er han 23 år og kæmper med dårlig ryg og for kort tid siden fik han pludselig noget der mindede om spastisk lammelse af sin ene fod og underben. Han har været igennem røntgen og neurolog m.v. men der kommer ingen diagnose ud af det, -han føler sig negligeret og mistænkeliggjort af lægeverdenen, -føler at de tror at han spiller komedie - At han var for tidligt født er jo noget som er så længe siden og som jeg troede vi havde lagt bag os da han var lille, at han forlængst havde indhentet det... Måske er det en stor fejl fra min side. En mistanke lurer... at hans problemer måske har noget med den for tidlige fødsel at gøre... Kunne han evt. have en skjult hjerneskade? Kunne dette være senfølger af hans for tidlige fødsel? - eller er det bare en fjollet ide´fra en bekymret mor?
 
Re: Senfølger 02-10-2005 09:40
By JeaniJeani Reply
Hej Sille, kan bestemt godt forstå du er bekymret, og den der med at det hele tiden vil lurer, den tror jeg ihvertfald også jeg har i mig. Efter at have læst dit indlæg, tænkte jeg bare "hold da kæft" stopper disse senfølger mon aldrig, jeg har da også altid haft den tro at evt. problemer var de første par år. Måske han skulle nævne at han er et fortidlig født barn, og spørge om det kunne have en betydning. Håber ihvertfald for Jer at der findes en grund, ellers vil den nok altid lurer. Mvh. Jeani
 
 

Gravid

Er du gravid og bekymret for at føde for tidligt?

 

Læs her før du går videre på vores website....