Bestyrelses-login
Giv en donation


 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register


Søvn 11-01-2006 08:47
By Helle LAHelle LA Reply
Hej med jer, Jeg vil gerne vide om der andre med børn i skolealderen, der (stadig) oplever problemer med deres børns søvn?? Vores 8-årige datter (født 29+4 1390g)sover utroligt dårligt. På en god nat vågner hun to gange og kalder på os - på en dårlig 4-5. Når vi kommer ind til hende siger hun altid, at hun er bange. Hun kan ikke sætte ord på, hvad hun er bange for. Hun kan generelt ikke lide stilhed. Derfor har hun altid en historie eller musik på CDen når hun er på sit værelse. Når hun falder i søvn om aftenen er det derfor også til en historie CD. På det seneste har den været sat på repeat hele natten i vores desperate forsøg på at få vores nattesøvn. Der er selvfølgelig også lys på værelset, da hun er mørkeræd. Der har været andre lige så desperate forsøg de senere år. På et tidspunkt gav vi op og satte en campingseng op i soveværelset - hun sov som en sten!! Men vi synes altså både for vores egen men også for hendes skyld, at hun skal kunne sove selv. (Hun kan jo fx ikke sove hos veninderne, og så er der jo lejrskole...). Bortset fra dette lige nu ret store problem har hun det rigtig godt. Der er ingen forskel på hende og resten af pigerne i 1. klasse. Hun har mange veninder og er rigtig godt med fagligt. Hun havde lidt problemer ved skolestart, hvor hun havde svært ved helt at finde sig i de nye rammer og hvor lærerne nok ikke helt forstod hende (I ved, det med behov for struktur). Men nu går det bare fantastisk og lærerne synes vi er pylrede, hvis vi engang imellem gør dem opmærksomme på hendes hårde start i livet! Er der nogen af jer, der har erfaringer og gerne forslag til hvad vi kan gøre??? TAK Helle
 
Re: Søvn 11-01-2006 05:38
By OlfapigenOlfapigen Reply
Hej. Vi har oplevet nøjagtigt det samme med vores store pige, og i over 2 år var hun næsten ikke ude af vores seng om natten. Dengang var vi meget frustrerede og forsøgte med djævlens vold og magt at få hende tilbage i hendes egen seng. Resultatet var en stresset og umulig pige. Så fik vi nr 2 pige, osse for tidlig født. Nu havde vi taget ved lære af storesøsteren, og selv om den lille, på snart 6 år, stadigvæk ind i mellem vil sove hos os, så går det hele meget nemmere. Vi giver alle tre børn herhjemme lov til at putte hos os når behovet opstår. Men vi sætter også klare grænser for hvor længe de skal være i vores seng. Vi har det princip, at er det fordi de har haft en dum dag eller er stressede af den ene eller anden grund, så må de sove der natten igennem. Men er det fordi de trænger til at hygge, så må de godt falde i søvn i sengen, men når vi skal til at sove selv, så bliver de lagt i deres egen seng. Hos os fungerer denne ordning ganske udmærket. Men du skal huske på, at skolestarten kan være meget anstrengende for en FTF, og de fleste reaktioner på forandringerne jo som regel ses derhjemme først. Vi er heldige med vores skole; de er meget lydhøre over for de hensyn der ind i mellem skal tages til vores pige, og vi har et godt samarbejde med dem. Men det har så sandelig også taget mange møder før vi fik banket ind i knolden på dem, at vores datter måske fik brug for mere støtte end de fleste på hendes årgang. Hvis lærerne på din datters skole mener at I pylrer om hende, var det måske en ide at printe nogle af folderne fra denne hjemmeside ud. Det gjorde vi, og det har hjulpet gevaldigt meget. held og lykke Olfapigen olfapigen
 
Re: Søvn 11-01-2006 10:52
By annielanniel Reply
hej Jeg kan godt genkende min nu 15 årige datter, med det du skriver. Mit råd til jer: Sæt campingsengen op igen i jeres soveværelse. Hun skal nok på et tidspunkt komme tilbage på eget værelse. Det at hun sover som en sten hos jer, fortæller jo tydeligt, at hun har den tryghed hun behøver. Regn ikke med at hun har lyst til at sove hos veninderne her og nu - men de må sikkert gerne sove hos hende. Jeg vil endda tro, at hun så ikke har problemer med at sove på sit værelse. Med hensyn til lejrskole - så sover børnene der som regel sammen nogle stykker, eller alle i en stor bunke. Det som stresser jeres datter (tror jeg) er at hun ikke kan rumme at ligge/være alene. Dette kan med stor sansynlighed føres tilbage til hendes for tidlige fødsel. Hvis lærerne synes i er pylrede så er det deres problem og ikke jeres. mvh anniel
 
Re: Søvn 14-01-2006 07:41
By LeneLene Reply
Hej Helle Jeg har 3 børn, to af dem er født for tidligt. Stine, den ældste sover heller ikke altid særlig godt. Hun har haft mange perioder, hvor hun havde meget svært ved at falde i søvn, det var som om hun ikke kunne give slip. Det passede med de perioder, hvor vi også i hverdagen kunne mærke, at hun ikke var helt på toppen. Lige for tiden falder alle 3 i søvn i vores seng, de to store siger, at de ikke kan lide at være alene, og når vi så går i seng, bliver de flyttet ind i deres egen seng. Stine (som er 10 år) sover som regel hele natten. Den yngste på 3 kommer også i sin egen seng, men han vågner stort set hver nat, og så kommer han ind i vores seng. Der sover han nemlig uden problemer. Han har altid haft et meget stort tryghedsbehov. Stine har også haft perioder hvor hun har sovet ved os, men det har mest været omkring indsovningen hun har haft problemer. Jeg har ingen problemer med at have børn i sengen om natten, så længe man kan se at behovet er der. Hilsen Lene (Stine uge 31+3 1995, Mathias uge 39 1998, Simon uge 35+3 2002)
 
 

Gravid

Er du gravid og bekymret for at føde for tidligt?

 

Læs her før du går videre på vores website....