Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Erfaringer med lioresal 18-01-2002 10:10
By KarinKarin Reply
Kære Gorm. Jeg er mor til tvillinger født 29 + 0, piger. (3 år) Tv. b fik i forbindelse med fødsel en hjerneblødning og har senfølge i form af hypoton cerebral parese i højre side. I praksis ser jeg: at hun har en rigtig god hjælpehånd i sin højrehånd - men at hun klart vælger at bruge venstre, at hun endnu ikke er gående (uden hjælp), at hun er spændt i specielt højre fodled, at hun står på tæer når hun rejser sig op (har netop fået fodkapsler). Hun er endvidere under behandling af skelebehandling på det venstre øje. H. Hørlykke fra Hillerød anbefaler efter at have kigget på mit barn at medicinere med Lioresal. Jeg er selvfølgelig interesseret i at hjælpe mit barn så meget som muligt men er bekymret for at skulle putte medicin på hende resten af livet - alle de steder jeg søger på dette præparat, får jeg et klart indtryk af, at man har erfaringer ved brug af dette hos patienter med voldsomt spastiske lammelser, det har mit barn ikke. Hvad er dine erfaringer, er det værd at prøve, bivirkninger, ophobning i kroppen ???? På forhånd tak KK.( KK@knmusik.dk )
 
Re: Spørgsmål: Erfaringer med lioresal 18-01-2002 10:12
By Gorm GreisenGorm Greisen Reply
Kære Karin, Jeg har kun selv meget lidt erfaring med lioresal. Jeg arbejder med behandling af nyfødte børn. Selvom hjerneskaden opstår i nyfødthedsperioden kommer spasticiteten normalt først senere. Jeg forstår din bekymring for at give medicin, som virker på nervesystemet, i lang tid. Du tænker vel på om det kan hæmme barnets udvikling. Jeg tror ikke, der er nogen risiko. Lioresal virker overvejende på det perifere nervesystem, men der kan komme bivirkninger som træthed. Det vil kunne ses, om bivirkningerne overskygger den gavnlige virkning. Henning Hørlyk har givetvis megen erfaring med lioresal, så det er vel bedst, at du spørger ham nøjere ud om, hvordan han har tænkt sig at justere dosis, og hvilke kriterier I skal bruge til at vurdere om det hjælper. Mange hilsner Gorm