Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Senfølger som voksen? 15-02-2002 10:12
By Birgitte SvenssonBirgitte Svensson Reply
Jeg er mor til Mia født 29/3 80 på Næstved sygehus. Fødselsvægt 1190 gram, længde 40 centimeter, antaget født i uge 29. Fik iltforgiftning og stive bronkier i tilslutning. Hun var døden nær adskillige gange og i perioder fik hun taget blodprøver hver halve time. Blev udskrevet 2/6 8o med vægt 2380 gram, røg ind medio august et par uger med lungebetændelse, led meget af mellemørebetændelser indtil ca. 12-års alderen, men er ellers frisk og rask og med en matematisk studentereksamen år 2000 med et snit på 9. Hun har faktisk også lige været gravid, men har fået det fjernet( vi havde fået at vide at hun antagelig var blevet steril på grund af en meget stor dosis røntgen). Jeg arbejdede 20 timer, da jeg fik hende og fortsatte for at gemme orloven. Jeg var der for det meste 2 gange nogle timer på en dag. Allerede som 4 måneder gammel måtte hun i dagpleje. På det tidspunkt udløste det ikke ekstra barsel. Jeg fik en måned ekstra på mig selv, men min læge frarådede mig at søge mere, det ville skade mit job som pædagog, mente hun. Som du ser: en solstrålehistorie i store træk, men som du ved, bliver præmaturforældre ved med at bekymre sig. Mia har altid været den søde pige, og jeg en lidt dominerende mor. Hun flyttede hjemmefra for 10 mdr. siden og der har været lidt vrisserier, som normalt i en frigørelsesproces, men det slog pludselig ned i mig forleden dag, om der er en sammenhæng til hendes for tidlige fødsel. Jeg har bare optaget det som pubertetsproblemer. Er der nogen muligheder for at få undersøgt, om man har nogen senskader, og hvor kan man henvende sig, for at få det konstateret og hjælp til at søge behandling, hvis der skulle være nogle. Mia har levet et normalt børneliv. Vi har altid prioriteret at være sammen med vores børn, der sjældent er passet af andre, udover deres daglige daginstitution og skole. Kan hun lide af seperationsangst ? Mia var spejder fra hun var 7 år, men kunne ikke klare at overnatte, de første 3-4 år, hun måtte hentes og blev det. Da vi i 2001 var på ferie, var hun ikke med, hun var flyttet herhjem for at passe hunden, men havde været helt unormal deprimeret og følt sig ensom, efter hvad hun fortalte Hun var også alene hjemme 1 uge i 1999, her var det det samme mønster, men knap så voldsomt, hun havde sine gymnasielever omkring sig . Det 1. halve år hun flyttede hjemmefra, ringede hun hver dag nogen gange mere. Hun er stadig hjemme i hvert fald 1 gang om ugen. Kan hun have problemer med sin korttidshukommelse? Siden 2.g. begyndte jeg at lægge mærke til, at hun blev meget glemsom, nærmest lidt stresset, jeg tænkte på flere ting, stoffer, spiritus og hun kunne da drikke lidt rigeligt ind imellem, men stoffer er faktisk udelukket, tror jeg. Men det er fortsat, hun er ikke startet på en uddannelse, har jobs , men ikke fuldtid. Hun får et job, når hun søger det (5 forskellige) men tager sig ikke sammen til at få ting ordnet. Til sidst, når jeg har været desperat og sat mig ned ved internettet med hende, selv om jeg har bestemt jeg ikke vil, får hun fundet noget. Hun glemmer alt, hvad hun har bestemt sig for at gøre, eller hun virker på mig, som om hun bare lader stå til, og hvad jeg ikke når idag, det når jeg en anden dag, jeg spørger til tingene, og nej, det har hun ikke ordnet, f.eks havde hun i løbet af et år 3 mobilabb., fordi hun ikke fik afmeldt det gamle, når hun fik et nyt. Og i starten rasede jeg, men følte hun blev stresset, så gav jeg slip, og lod hende selv om, at det ikke bliver ordnet. Hun er arbejdsom og pligtopfyldende i forhold til jobs. Hun virker, som om hun ikke kan overskue at vælge uddannelse Vil læse kunsthistorie, fik afslag 2001, og har siden august talt om at kontakte studievejleder, har ikke fået det gjort. Søgte ind på designskolen, havde 3 mdr. til at udarbejde mappe med arbejder, fik ikke lavet et eneste, virkede som om det var uoverskueligt, får stjålet pung og penge og mobiltelefoner på arbejde, glemmer at låse det inde, kører fra ting, hun lige har pakket for at tage med o.s.v. Jeg snakkede om det, sidst hun var her, hvor jeg hidtil har prøvet at ignorere det, indtil jeg er eksploderet, og råbt højt om for f.... at tage sig sammen. Det er gået op for mig, at hun måske ikke kan gøre for sit manglende initiativ og sin glemsomhed, og vi fik faktisk en god snak, hvor hun også selv føler sig utrolig glemsom. Så måske er det ikke blot ungdomssløvsind. Når jeg taler behandling, tænker jeg på, at hun kan få konstateret, om hun har nogle småskader, som hun evt. kan lære at kompensere for, og forstå og være opmærksom på selv. Jeg er godt klar over, det er peanuts i forhold til mange andre. Venlig hilsen Birgitte Svensson
 
Re: Spørgsmål: Senfølger som voksen? 15-02-2002 10:14
By Gorm GreisenGorm Greisen Reply
Kære Birgitte Svensson, Det kan være, at Mias problemer er senfølger til hendes for tidlige fødsel og komplikationerne efter fødslen, men man kan ikke sige det med sikkerhed. Den type problemer som du beskriver, kan man jo også se hos unge mennesker som er født normalt. Du skriver, at Mia har klaret sig flot igennem gymnasiet: det tyder ikke på hjerneskade. Du skriver om glemsomhed og manglede mål i tilværelsen og det lyder som noget, der er kommet til eller i hvert fald blevet værre. I så fald tyder det mere på en psykisk reaktion. Jeg ved ikke om mennesker, som er født for tidligt, har større risiko for psykiske problemer i voksenalderen. Jeg har været med til at lave to efterundersøgelser af unge i 18-20 års alderen som var født med vægt under 1500. De unge, som ikke havde kronisk sygdom eller handicap, havde en livskvalitet, som var næsten lige så god som sammenligningsgrupperne af unge, som var født med normal fødselsvægt. Vi målte livkvaliteten ved svarene på spørgmål om det daglige liv. Det er en god ide, at Mia bliver undersøgt nærmere. Hun skal begynde hos sin egen læge. Måske skal hun så undersøges hos en neurolog, måske hos en psykolog, måske hos en psykiater. Kun hvis de finder grund til det, skal hun undersøges med scanning eller andre tekniske undersøgelser. Den behandling der kan blive tale om, medicinsk eller psykologisk, afhænger ikke af, om årsagen er Mias for tidlige fødsel, eller noget helt andet. Behandlingen skal rettes med de problemer, hun har nu. Mange hilsner Gorm