Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

spørgsmål: Hjælp til udvikling 26-02-2002 10:44
By AnjaAnja Reply
Hejsa Jeg har en dejlig søn på ca. 17 måneder, fra 6. okt. 2000 (født i graviditetsuge 30+4) Han har været langt fremme i udviklingen, lige til han blev et år, så skete der ikke noget mere (gå og tale). Dette har nok noget at gøre med, at han ikke kunne høre noget (væske i mellemøret) til sidst. Det er nu 2 uger siden, han fik dræn i begge ører. Ørelægen sagde, at hans ører så meget slemme ud og mener, at der måske var noget, der havde presset på en balancenerve, og at han derfor ikke kan gå uden støtte. Jeg kan godt holde ham i en hånd, hvor vi kan gå tur(rimelig lange ture, som han nyder). Han tog to skridt uden støtte her for 5 dage siden, og 2 mere et par timer efter. Men så har han heller ikke villet mere. Han har heller ikke rigtigt noget sprog, og kan heller ikke rigtigt forstå andet end ordet mad. Ellers er han, synes jeg, dygtig til at putte ting ned i andre, pege, trykke på knapper, bygge med Babylego, spise med gaffel osv. Han har det godt med andre børn, og desuden elsker han dyr. Han har kunnet kravle siden juni og gå oprejst langs møbler og andet siden juli. Er det på tide, at jeg får en til at undersøge ham, og er der noget, jeg kan og skal gøre for at hjælpe ham. Mange kærlige hilsner Anja
 
Re: spørgsmål: Hjælp til udvikling 26-02-2002 10:49
By Gorm GreisenGorm Greisen Reply
Kære Anja, Jeg mener, du skal tænke på din dreng som 15 mdr. gammel - dvs. regne med, at han er født 10 uger for tidligt. Det giver i hvert fald den mest rimelige sammenligning, hvis du vil sammenligne med andre børn. Nogle børn kan gå alene når de er 9 mdr., halvdelen af alle børn kan gå, når de er 13 mdr. gamle. Hvis et barn bliver mere end 18 mdr. gammelt uden at kunne gå, bør det medføre nærmere undersøgelse, men det kan godt være normalt alligevel. Dvs. at der er meget stor forskel på normale børns udviklingstempo. Hvis et barn ikke siger enkelte ord, når det er 18 mdr. gammel, skal det undersøges. Man skal være opmærksom på, om det både er talen og forståelsen af ord, som er forsinket, og om det kun er den sproglige forståelse, eller om det også virker, som om barnet i al almindelighed udvikler sig langsomt. Det er også vigtigt at vide, at børns udvikling ofte foregår i spring, dvs. at de i perioder kan udvikle sig rivende, og i andre perioder tilsyneladende næsten går i stå. Du er formentlig særligt opmærksom på dit barns udvikling, fordi han er for tidligt født. Dette er forståeligt og godt, fordi der jo desværre er en øget risiko for, at der bliver problemer med hans udvikling. Din egen læge kan altid hjælpe med en vurdering. Hvis din dreng bliver fulgt på en børneafdeling, kan du bede om en ekstra kontrol. Din egen læge kan også ny-henvise dig til børneafdelingen, hvis I bliver enige om, at der skal en nøjere undersøgelse til. Fysio- og ergoterapeuter arbejder med at stimulere udviklingen hos småbørn. De laver også en vurdering af udviklingstrinet. Jeg synes ikke, du skal gå i gang med en mere omfattende behandling, før det er blevet klart hvor stort problemet er. mange hilsner Gorm