Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Alder for renlighed? 09-03-2002 10:26
By Mark ChinMark Chin Reply
Min søn er født d. 9/6 98 i uge 32+6, vejede 1910 g og blev taget ved kejsersnit, fordi der ikke var noget fostervand tilbage. Han fik 2-3 gange lungemodnende medicin inden fødslen. Jeg har anticardiolipid syndrom, og derfor fik jeg heparin og børnemangnyl dagligt under hele graviditeten. Efter fødslen var der ingen fysiske problemer af betydning. Allerede fra begyndelsen ville han kun spise ganske lidt mælk fra sonden - og var MEGET længe om at spise. De andre børn på neonatalafdelingen spiste op på ca. 20 minutter. Min søn var ofte 1 time om samme mængde. Nu er han ca. 3½ år og spiser stadig som en fugl og vejer omkring 12-13 kg. Jeg savner viden om for tidligt fødte og spisning, men det egentlige spørgsmål er: Kan der være en sammenhæng med, at han simpelthen ikke vil blive renlig? Han er så uinteresseret i at blive renlig, og vi vil ikke presse ham. Jeg tænker, at der måske er en sammenhæng mellem, om man så må sige, "de to ender af fordøjelseskanalen"??? Jeg synes, det er vigtigt at vide, om der er særlige grunde - og måske derfor særlige udfordringer - for for tidligt fødte - med at smide bleen. Vores politik er pt., at vi ikke presser ham, men prøver at gøre ham interesseret i at bruge toilettet. Vi har læst alt om pottetræning (dos and donts), men den lille mand reagerer ikke som "de andre". Mark Chin
 
Re: Spørgsmål: Alder for renlighed? 09-03-2002 10:36
By Gorm GreisenGorm Greisen Reply
Kære Mark, Spiseproblemer er almindelige i de første år for børn som er født for tidligt. De er ofte mindre end deres jævnaldrende, også selv om man korrigerer for den for tidlige fødsel. Spiseproblemer med dårlig vækst kan have forskellige årsager. 1) Barnet er beregnet til at blive mindre end gennemsnittet, enten fordi forældrene er det, eller fordi det har vokset dårligere end andre før fødslen. Ca. 40% af for tidligt fødte børn er mindre end gennemsnittet allerede ved fødslen. 2) Barnet har særlige problemer, som komplikationer til den for tidlige fødslen, f.eks. fået skade på hjernen, lungerne eller tarmen. 3) Barnet har fået dårlige spisevaner. Det er et almindeligt problem, også for børn der er født til tiden. Det kan bl.a. opstå ved at forældrene er bange for, at barnet ikke får nok at spise, og derfor vænner sig til at skulle lokke eller true sig til at få barnet til at spise. Når trodsalderen sætter ind, giver det jo barnet et stærkt våben. Det kan blive en ond cirkel og en plage i hverdagen. At dømme efter beskrivelsen af din dreng, ligner det mest situation 1). Han var noget under gennemsnittet ved fødslen (1910 g mod 2200), ligesom nu (12-30 kg mod 15 kg). Det er vigtigt at vide, om han vokser rimeligt i højden. Der er vide grænser for alder for renlighed, ligesom for andre sider af udviklingen. Jeg går ud fra, at du taler om renlighed med afføring. 95% af børn er renlige med afføring, når de fylder 4 år. Er han forstoppet? Måske skulle du få din egen læge til at hjælpe dig med at vurdere afføring, spisning og vækst. Mange hilsner /gorm