Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Risiko for gentagelse af for tidlig fødsel? 03-10-2002 02:42
By Rikke G. A.Rikke G. A. Reply
Hej ! Jeg har et spørgsmål til fagpanelet ang. risici for gentagelse af for tidlig fødsel. Selv har jeg født to piger 8 uger før termin. Én i maj 2000 og én i januar 2002. Fælles for pigerne var (foruden tidspunktet), at deres lunger var temmelig dårlige på trods af, at jeg fik Celeston/lungemodner i god tid. Min førstefødte fik en del ilt og lå længe med C-pap. Hun var dårlig fra start og blev dårligere ca. to døgn efter fødslen. Hun kunne ikke udskille sit CO2. Vi måtte til Skejby, hvor hun fik medicin, der imidlertid hjalp hende relativt hurtigt. Nummer to fik ligeledes en del ilt og lå længe med C-pap. Hun var dårlig lige fra starten og fik under narkose "Corusurf" sprøjtet ind i lungerne første dag - først i Randers og senere en gang til på Skejby (man vidste ikke, om hun fik brug for respirator og var derfor blevet overført). Nogle dage senere gik det bedre. Begge piger havde nogenlunde samme forløb; 4 ugers indlæggelse. Begge gange gik vandet klokken 23, veer ved 2-tiden og ude efter 1-2 timer. Anden gang lå jeg til aflastning hjemme i 4 måneder samt 10 dage på hospitalet. Begge gange har der været tegn på fødsel 17-19 dage, inden den reelle fødsel i form af veer, som så er blevet standset. Da vi var indlagt, havde de fleste andre på samme alder som mine børn ingen problemer med lungerne. Hvordan kan det være, at mine piger ikke havde glæde af lungemodneren ? Første gang blev jeg ikke podet for "streptokokker", men anden gang blev jeg, og testen var positiv. Alligevel ville man "kun" give mig én antibiotika-kur. Jeg forstod, at man ikke kunne give hele svangerskabet igennem, men jeg var i uge 30 og ville gerne over den mest kritiske periode. Ville dette muligvis have hjulpet? Nu er det sådan, at vi, på trods af alle de hårde og barske oplevelser, overvejer at få et barn mere. Nu er det så, at jeg gerne vil høre en fagkyndigs vurdering af denne overvejelse. Hvor stor er sandsynligheden for, at jeg føder for tidligt igen? Sidst havde jeg hverken glæde af at ligge ned i over 4 måneder eller spise fiskeolie-kapsler. Er det mon bakterier i underlivet, der mørner fosterhinden ? Hvis jeg bare vidste, hvorfor jeg fødte for tidligt, ville beslutningen være nemmere. På forhånd tak!! Venlig hilsen Rikke G. A.
 
Re: Risiko for gentagelse af for tidlig fødsel? 03-10-2002 02:49
By Gorm GreisenGorm Greisen Reply
Kære Rikke, Først om din risiko for igen at føde for tidligt. Den må siges at være lille. Der er i gennemsnit for alle kvinder en ca. 5% risiko for at føde mere end 3 uger for tidligt, og ca. 1.5% risiko for at føde mere end 6 uger for tidligt. Hvis en kvinde allerede har født for tidligt en gang er risikoen ca. fordoblet. Da du har født for tidligt 2 gange er din risiko måske 10%. I dit tilfælde kan det spille ind, at du havde streptokokker i din anden graviditet. Nogle kvinder har en særlig tilbøjelighed til at få infektion med streptokokker i livmoderhalsen. Det giver risiko for infektion af fosterhinderne og for tidlig fødsel. Barnet kan da være mere sygt, end man skulle forvente ud fra den for tidlige fødsel. Det kunne godt forklare lungeproblemerne og den dårlige effekt af celeston og surfaktant. Hvis du vælger at blive gravid igen, vil det være rimeligt at foretage podning for streptokokker. Der er tvivl, om det nytter at give længere tids penicillinbehandling, men det er vigtigt, at du får penicillin, før du føder, og at barnet får det lige efter fødslen. Mange hilsner Gorm