Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Hovedomfang 05-12-2002 02:41
By Helle KnudsenHelle Knudsen Reply
Kære Gorm, Jeg har 2 drenge født 28+2 i juli måned 2001. Jeg har orlov til at passe dem hjemme, da de begge har astmatisk bronkitis. De får Spirocort 50 mikrog/dosis, "Budesonid", samt Brikanyl 0,25 mg/dosis og "Terbutalinsulfat". Jeg har lige været til 16 måneders kontrol med dem, og der fik jeg at vide, at deres hoveder voksede meget i forhold til vægten og højden. De næste 3 måneder skal de jævnligt have målt hovedomfanget. Lægen vil vel sikre sig, at de ikke har vand i hovedet? Jeg har prøvet at finde et skema over hovedomfanget for at se, hvor deres placering er, men forgæves. Findes der et skema? - eller kan du fortælle noget om deres hovedomfang? Daniel vejer 8 kg, 75 cm høj, hovedomfang 49,5 cm Nicolai vejer 10 kg, 78 cm høj, hovedomfang 49 cm Mange tak for hjælpen. Hilsen Helle Knudsen
 
Re: Spørgsmål: Hovedomfang 05-12-2002 02:42
By Gorm GreisenGorm Greisen Reply
Kære Helle, Din læge har set på den kurve, man almindeligvis bruger, at drengenes hoveder er større end gennemsnittet i forhold til deres vægt og deres højde. Der er 2 problemer med den kurve. For det første viser den kun det gennemsnitlige og ikke et normalområde. For det andet viser den ikke, om det er hovedet, som er for stort, eller kroppen som er for lille. For dine tvillinger er det jo mest det sidste. Den normale vægt ved 16 måneder er 12 kg. Du kan få kurver over børns vækst på Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside (www.paediatri.dk) under vejledninger. Man må også sige, at det er usandsynligt, at de skulle udvikle vand i hovedet på dette tidspunkt. Når det sker for børn, som er født for tidligt, er det i månederne efter fødslen. Endelig kan man sige, at hvis der er reel mistanke om vand i hovedet hos et spædbarn, er det bedst at få det undersøgt med en ultralydscanning, som kan laves så længe fontanellen (den bløde plet i hovedet) er åben. Mange hilsner /gorm