Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Forsikring? 12-05-2003 10:20
By HanneHanne Reply
Hej Mette. Jeg fødte min datter, Julie, 14 uger for tidligt i 90´.Hun vejede 930 g. Der tilstødte problemer med en hjerneblødning, der resulterede i, at Julie fik indlagt et dræn. I dag har jeg en dejlig datter på 11 år, der bare har det godt, og fungerer fint i alle henseender. Der har aldrig været problemer med hendes dræn. Jeg har forsøgt at få tegnet ulykkesforsikringer og div. på hende, men der er ikke noget forsikringsselskab, der vil have hende, på trods af at deres læger har indhentet oplysninger på hende. Min opfattelse er, efter at have gået dem lidt på klingen, at de ikke ved, hvad de skal vurdere udfra. Facts er, at det ikke er muligt at tegne noget som helst, og jeg tænkte, om du måske kendte et forsikringsselskab, der havde sat sig lidt mere ind i sagerne, inden de giver et afslag, var forstående over for, at også vores børn har krav på den samme sikkerhed som alle andre børn???? Håber at høre fra dig. Med venlig hilsen Hanne E-mail: hanne-2000@mail.tele.dk
 
Re: Spørgsmål: Forsikring? 12-05-2003 10:21
By Mette AndreassenMette Andreassen Reply
Hej Hanne Jeg har forsøgt at undersøge muligheder og regler indenfor ulykkesforsikring m.v., da jeg ikke tidligere har hørt om lignende tilfælde. Jeg kan derfor desværre ikke anbefale et konkret forsikringsselskab. Jeg er blevet oplyst om, at forsikringsselskaberne selv fastsætter retningslinier og betingelser i forhold til at tegne forsikringsaftaler, og der er ingen klagemulighed ved afslag. Jeg vil dog opfordre dig til, ved et afslag, at bede om en skriftlig begrundelse. Derudover er der næsten ikke andet at gøre, end at rette henvendelse til et andet forsikringsselskab. Men det har du formentlig allerede forsøgt. Det undrer også mig, at det ikke er muligt at få tegnet en forsikring, idet man jo kunne vælge at lave en klausul i forhold til det, at din datter har fået indlagt et dræn. Jeg håber det vil lykkes Jer at komme i kontakt med et mere "forstående" forsikringsselskab. Hilsen Mette