Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Kørselsudg. ifm. tabt arbejdsfortjeneste 2 12-05-2003 10:28
By Pia LundqvistPia Lundqvist Reply
Tak for dit svar angående mine kørselsudgifter. Der er nu bare opstået endnu et par spørgsmål efter at have læst dit svar. Du skriver, at jeg skal kontakte min sagsbehandler ang. kørepengene. Dette gjorde jeg allerede i maj måned sidste år. Hun kunne godt se det urimelige i, at jeg nu pludselig havde denne ekstraudgift, og jeg fik de penge tilbage, som de havde trukket fra mig i kørsel. Et par måneder efter ringede hun og sagde, at hun havde lavet en fejl, jeg skulle betale for kørsel, og at de ikke tog hensyn til mit kørselsfradrag, det var bare ærgerligt. Nu skulle jeg så betale alle pengene tilbage igen. Der står i vores vejviser, at man skal klage over en afgørelse til det sociale nævn inden 4 uger efter en afgørelse, det er jo lidt svært, eftersom det er et år siden. Jeg har ikke fået en decideret afgørelse fra min sagsbehandler, da det meste er foregået over telefonen. Eftersom jeg lige har fået forlænget min periode med tabt arbejdsfortjeneste til d. 31.05.03 er det ret mange penge, det drejer sig om. 28 måneder á 790,- kr. = 22120,- kr. Jeg har fået kompensation siden januar 2001. Kan jeg tage sagen op igen og få en rigtig afgørelse, som jeg så kan klage over, eller hvad skal jeg gøre? På forhånd tak for svaret. Hilsen Pia Lundqvist
 
Re: Kørselsudg. ifm. tabt arbejdsfortjeneste 2 12-05-2003 10:29
By Mette AndreassenMette Andreassen Reply
Hej igen Jeg må sige, jeg stiller mig noget undrende overfor den sagsbehandling, du redegør for, at der er sket fra kommunens side. Det er korrekt, at klagefristen er 4 uger. Men det kræver, at der foreligger en afgørelse og med en angivelse af klagemulighed! Da du ikke har fået en skriftlig afgørelse, vil jeg opfordre dig til at kontakte din sagsbehandler og bede om dette, og med en begrundelse for hvorfor man ikke tager hensyn til dit kørselsfradrag. Når du modtager denne, laver du en skriftlig klage, som du sender til kommunen. De genbehandler derefter sagen. Hvis kommunen fastholder deres beslutning, videresender de klagen til Det Sociale Nævn, der så vil træffe en endelig afgørelse i sagen. Udgangspunktet for beregning af tabt arbejdsfortjeneste er som tidligere nævnt, at familien skal have det samme rådighedsbeløb som tidligere. Held og lykke med det videre forløb. Hilsen fra Mette