Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Amningsstop 15-01-2002 10:19
By GitteGitte Reply
Godt nytår og hvor er det dejligt med et sådan panel, der er mange spørgsmål i hovedet på en når man er forældre til et præmaturbarn. Jeg hedder Gitte og er mor til et barn født ved kejsersnit grundet svangerskabsforgiftning og Help i uge 24+5, v. 502 g, trak selv vejret, kom efter 3 uger i respirator grundet ophopning af kuldiox, fik overdosis af stesolid så hun lå en uge i resp. Kom sig, havde småinfektioner intet alvorligt, fik blod, lå 2½ md. i kuvøse, er nu 18 mdr.( regulet 14 mdr.) vejer ca. 10 kg, ingen handicap. Dette er bare lige en kort opremset oversigt for lige at danne et billede af hendes opstart på livet. Men nu kommer mit egentlige problem, jeg har fra dag 1 malket ud og hun får stadig bryst. Det er hvad jeg kalder hyggetårer hun får, det er især for at få hende til at falde til ro når hun skal sove, hun falder i søvn ved brystet, og når hun koger helt over for træt, oversulten, så får hun en lille tår og kan så klare det hun ikke kunne klare før. Men... jeg har gået hjemme i snart 1½ år, og jeg starter studie fra 1.feb og lillepigen starter vuggestue pr. 15. jan. og faderen vil ha at det nu skal stoppe, (hun vågner et par gange om natten og får en tår) men jeg er meget usikker på om det for det første vil gøre hende utryg, for ked af det, give hende ubalance, eller om vi virkelig skal slå hårdt igennem. Faren kan faktisk ikke putte hende hun skriger og græder om det så er 1 time og hvis han prøver at tage hende om natten er det det samme selv han tilbyder hende vand, så hun er jo nærmest afsat til mig. Hun har lige haft lungebetændelse for 3 gang i træk med 14 dages mellemrum, mellemørebetændelse, øjenbetændelse oveni dennegang, og så spiser hun bare næsten ikke noget mad, og så får hun ved mig, men når hun så har det godt så er det kun putte/hygge tårerne hun får, jo bedre hun har det jo mindre behov. Men... hvad gør vi.. vil hun virkelig holde op med at vågne om natten hvilket faren jo påstår, hun spiser hvad vi spiser, godt nok er hun småtspisende, men hun ser meget veltilpas og fin ud og hun er ikke bange for at prøve at smage og prøver gerne nyt. Kan vi ødelægge hende psyke, hun er en meget mild og glad pige med mod på livet, men har da sandelig og temperament og siger fra og hvad nu hvis hun bliver syg igen så får hun jo ikke noget mad. Og hvordan gør vi .... hvis vi skal stoppe nu... hvordan tackler vi dette? Tak på forhånd og mange hilsner fra Gitte og fam.
 
Re: Spørgsmål: Amningsstop 15-01-2002 10:26
By Majbrit BennedsenMajbrit Bennedsen Reply
Svar til Gitte og familie. Kort og præcist om du skal holde op med at amme - mit svar er NEJ, det skal du ikke. Så vidt jeg kan vurdere, har både pigen og I voksne brug for det endnu. Jeg mener, hun har brug for trygheden og I har brug for, at have et middel til at få hende "kølet ned" i de situationer, hun koger over. Og, nej, jeg tror ikke, hun begynder at sove igennem ved at få en "kold tyrker", altså afvænning fra brystet. - MEN HUSK at børste hendes tænder godt - modermælk er sød. Og generelt om præmature: - så er det meget forventeligt at de sover dårligt/afbrudt i laaaaang tid. De har brug for trygheden og at blive bekræftiget i, at vi stadig er der - at de ikke er alene(seperationsangst). Og de reagerer ofte med en urolig søvn, når der har været for mange nye oplevelser for dem på en dag Det handler også om faste rammer og forudsigelighed i rytmen og ritualer ifbm det at sove. Så hvis det ene ritual skal stoppe, skal der et nyt i stedet og det introducerer man bare ikke lige sådan på kort tid - det kræver tålmodighed og gentagelse. Og så drejer det sig også om, præmature børns mangelfulde evne til selvregulering - altså, feks når I fortæller, at hun godt kan blive ved at græde i en time, ja, så er det helt rigtigt. Hun fornemmer ikke selv, at nu er hun træt og har grædt nok - hun koger bare mere og mere op og det bliver sværere og sværere for de voksne, at få få hende til at falde til ro igen. Sådan vil et barn født til tiden ikke reagere. De bliver trætte og holder op med at skrige og falder i søvn. Her hos de præmature er det modsat, at det er de voksne, der skal få dem til at falde til ro - og da, sådanne situationer ikke helt kan undgås, er der her i denne familie, stadig brug for brystet. Men når det er sagt, så handler det jo også i almindelighed om, at der i en familie skal være plads til alle, både børn og voksne og jeg synes, Gitte, at du skal prøve at tænke over/spørge, om din mand mon følger sig skubbet ud af ægtessengen til fordel for barnet, om det mon er derfor, han så bestemt synes, at du skal holde op med at amme? Og så vil jeg også spørge, om hun ikke har en narresut? Om I har øvet hende i at bruge den i trøstesituationer? Og det er rigtigt at du, Gitte, er meget på ifht hende og bryst, men det forhindrer jo ikke faderen i at have hende i nogle andre situationer, feks bad, nattøj, læse nathistorie eller andre situationer i løbet af dagen. Det vil jo give ham et andet samværd og andre ritualer med hende og du vil få lidt luft. Mht hendes psyke og usikkerhed, som I også spørger om, så er min erfaring, at de godt kan være meget skrøbelige. Det kan på længere sigt betale sig, at få indarbejdet gode trygge vaner i dagligdagen, fordi det så bliver nemmere for dem senere hen at slippe sig løs og følge de nye rutiner, der jo helt sikkert følger med i deres almindelige udvikling. Når alt det er sagt, kan jeg da godt have lyst til at spørge Jer, hvorfor det lige er nu, du skal til at læse og hun skal i vuggestue? Jeg synes, det godt kunne vente et år! Jeg ved, at det kan dreje sig om økonomi og at vi som mødre, på et tidspunkt trænger til at komme ud i mellem voksne mennesker. Men hun er dog født i uge 24 og har været i respirator. Og jeg ved, at det ofte tager længere tid for en lille præmatur at komme sig over en simpel infektion - og, at det er forventeligt at børn bliver syge, når de starter ude i en eller andet pasning. Da hun har været noget syg, selv om I er hjemme, såe... hvis det kan blive anderledes, vil det være godt for hende. Men jeg ved jo godt, at virkeligheden ikke altid er, til at vælge det ideelle og så må man jo vælge det næstbedste, det har jeg skam fuld forståelse for. Under alle omstændigheder synes jeg, at I skal tale med dem på sygehuset, (der hvor I går til kontrol), hvis hun bliver ved med at få lungebetændelse. Det skal hun ikke. Måske hun vil have gavn af noget forebyggende til at styrke hendes lunger. Men det er en sag for dem at vurdere. Jeg vil også spørge, om I har været til ørelægen med hende? Det vil være en god ide - om ikke andet, så ifbm at få checket om mellemørebetændelsen er helt væk. Det var rådene fra mig - er der noget I er i tvivl om, må I jo skrive igen - og til slut også Godt Nytår til Jer og held og lykke fremover. Venlig hilsen Sundhedsplejersken