Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Soveproblemer 17-09-2002 08:06
By Gitte NicolajsenGitte Nicolajsen Reply
Hej Jeg ved egentlig ikke, hvem i fagpanelet jeg skal henvende mig til, men nu prøver jeg at skrive løs. Jeg fik en datter d. 7/6-00, ved kejsersnit pga. HELP og svangerskabsforgiftning. Hun blev født i uge 24+5, hun vejede 502 g og var 29 cm lang. Kort fortalt: Hun lå i kuvøse i 2½ måned, havde nogle kriser, en enkelt stor, hvor hun kom i respirator i en uge. Vi fik hende hjem, da hun vejede 1800 g og var 3 mdr. gammel. Jeg har ammet, til hun var 19 mdr., hvor jeg valgte at stoppe. I løbet af sit 2 årige liv har hun haft lungebetændelse 4 gange, mellemørebetændelse 5 gange, været på penicillin 10 gange, haft virusser, været forkølet, ja næsten hele tiden syg og småsyg, men..... generelt er hun en glad og tryg pige. Hendes hoved fejler intet, og fysisk fejler hun heller ikke noget, hun har ikke synlige mén af sit livsforløb. Men... søvnmønster/rytme er der intet af, og der har aldrig været det. Hun vågner ofte mellem 6-7 gange om natten, piver, beder om vand, jamrer sig, klør sig (hun er blevet/bliver behandlet for eksem), græder tit, virker urolig. Hun sover inde hos os, imellem os, vi HAR prøvet, at hun sov i sin egen seng, og det gik også nogenlunde med at få hende til at falde i søvn, men så vågnede hun jo så ca. hver 1½ - 2 timer, og så var det svært. Første gang faldt hun som regel hen igen, men anden gang VILLE hun ikke falde i søvn igen (virkede angst), så jeg tog hende med ned i vores seng igen midt på natten. Men... nu er det ved at være et ½ år siden, vi sidst lagde hende i hendes egen seng, og vi kunne altså godt snart tænke os at få vores egen for os selv... hvis det vel at mærke ikke giver hende traumaer. Hun skal ikke lide mere overlast, end hun allerede har gjort, men vi er ikke helt sikre på, om det også vil være bedst for hende at sove i sin egen seng? Men vi er rådvilde: Hvad gør vi? Hvordan gør vi det?. Sådan her gør vi nu: Hun kommer i bad, får smurt creme på, får børstet tænder, siger godnat til far, mor putter, hun kommer i vores seng. Mor læser 2 historier, siger et par rim og synger 2 sange, og så skal hun sove. Jeg bliver liggende i sengen ved hende, til hun sover. Men hun roder rundt, virker som om hun ikke kan finde hvile, hun bliver puttet omkring 20-20.15, og der går som regel 1 til 1½ time, før hun sover, og det er jeg ved at være godt træt af... Det skal lige siges, at hun står op ved 7-tiden om morgenen og sover mellem 1-1½ time til middag i vuggestuen. Min tanke er, om vi skal lade hende køre fuldstændig ud, til hun er totalt træt (det plejer at være ved 21- 21.30 tiden), og så måske putte hende i hendes egen seng? Men hvis vi gør det, skal jeg så gå, når alle ritualerne er færdige? Nej, jeg vil hellere spørge jer: Hvordan skal jeg gribe det an???. Hvor længe må man egentlig lade sit barn græde? Der er nogle, der siger, at når børnene skal "trænes" til at sove, så gør det ikke noget, om de græder i flere timer, hvis bare man er ved dem. Hvad siger I til det? (ja, jeg kan ikke få mig til det, uden jeg ved, at det er det rigtige at gøre!!!) Tak for et kanont blad - og tak for, at dette panel er opstået, det er da guld værd for os præmaturforældre. Med venlig hilsen Gitte Nicolajsen og familie
 
Re: Spørgsmål: Soveproblemer 17-09-2002 08:07
By Majbrit BennedsenMajbrit Bennedsen Reply
Hej Gitte og familie. For mig at forstå er der i dit spørgsmål flere forskellige problematikker. For det første selvfølgelig hvordan I får hende til at sove en stabil nattesøvn og så problematikken - det til tiden fødte barn og det vi kan forlange/forvente her i forhold til det præmature. Det lyder også for mig, som om hun i en vis grad er plaget af allergi eller i hvert fald mange infektioner. Jeg vil begynde med det sidste - infektionerne. Vi må jo nok formode, at det er en følge af hendes tidlige fødsel, men måske I også har allergi i familien? Jeg kan i hvert fald godt forstå, at hun har svært ved at sove med alle de infektioner, hun har haft, og jeg synes, det er vigtigt at få ordentligt hold på dem. Jeg ved, at der er mange præmature, der får en forebyggende medicin for at undgå de mange lungeinfektioner, og jeg synes, det er oplagt at tale med dem på sygehuset om det ved den næste kontrol. Måske hun allerede er i behandling, hun har jo været i respirator - og så fald kan det være, hun er underbehandlet. Også det skal I tale med dem om på sygehuset. Hun er jo også meget udsat for infektioner ved at gå i vuggestue - er det jeres eneste mulighed eller et bevidst valg? Jeg tror, det ene bider det andet i halen, og at hun derfor aldrig rigtig er helt rask i lange perioder. Ekstra godt med vitaminer er også fint. Dernæst til problematikken født til tiden kontra født for tidligt. Alle de gode råd I hører, vil jeg tro, er fra erfaringer med børn født til tiden - OG de duer IKKE til for tidligt fødte børn! I vil rende ind i den problematik mange, mange gange i årene fremover i alle de forskellige situationer, man nu engang som forældre oplever med sine børn - og I vil gang på gang opleve, at der er noget, I må gøre anderledes end andre, OG at I så tilmed vil skulle forsvare det, I gør, fordi andre ikke vil kunne forstå det. MEN sådan er en dagligdag med et for tidligt født barn. Lige her, hvor det handler om at få hende til at sove, gælder det også lidt modsat andre. Du skriver, at det kan tage hende 1½ time at falde i søvn, og at du overvejer at lade hende køre fuldstændig ud for at få ro. Se, det kan man gøre ved et barn født til tiden, men ikke nogle af vores. Det eneste, I vil opleve, er, at det bliver endnu sværere. Det, I derimod skal gøre, er at få hende til ro, før I begynder at putte - altså at hun har så meget ro i sin krop, at hun kan sidde stille uden at rotere rundt på stolen eller på jeres skød. Det kan faktisk godt tage 1 til 2 timer om aftenen, alt afhængig af hvor hektisk en dag hun har haft. Jo flere oplevelser og nye indtryk, jo mere uro. Nogle gange kan uroen strække sig gennem hele natten, hvor de bliver ved at ligge og rotere. Og her er det godt at benytte jer af alle de gode senge-putte-ritualer, I allerede har. Det samme hver dag og i samme rytme - og jeg mener DET SAMME. Når der så er så meget ro på hende, at I kan gå i soveværelset, så lægger I hende i din seng, som I plejer og øver hende i at falde i søvn, uden at Gitte skal ligge ved hende. Du skal nok i starten være der og måske lige have en hånd på hende, eller hvordan du vil gøre, for at hun ved, at du er ved hende. Det kan godt tage lang tid, men jeg mener, det er en alt for stor overgang at komme lige fra jeres seng og til at sove selv. Jeg tror slet ikke, det vil kunne praktiseres - før om lang tid. Som i alle henseender med for tidligt fødte skal de lære det hele i små bidder. Så jeg tænker: først lærer hun at falde i søvn selv, og så lærer hun at sove for sig selv i egen seng eller på en madras, men i jeres soveværelse og så tæt på Gitte, at du kan strække en hånd ud, når hun vågner om natten og berolige hende med, at du er lige i nærheden. Her gælder det om at være standhaftig og lade hende blive for sig selv. Dernæst er sidste trin at få hende ind til sig selv at sove. Men med de erfaringer jeg har, er tidshorisonten lang. (Også så længe hun døjer med så mange infektioner). I den mellemliggende periode gælder det for jer voksne om at få en rolig søvn og i en seng for jer selv, men med hende tæt ved jer. Det handler om hendes separationsangst, der lynhurtigt aktiveres ved at skulle være ene, og som hver gang, der er tilbagefald, tager lang tid at få rettet op på. Jeg ved godt, at I og mange andre er oppe imod principperne om, at "børn skal sove for sig selv", men for mig at se handler det nok så godt om hele familiens velbefindende. Og hvis I spørger tæt til folk, er der flere børn i de voksnes senge, end man lige tror, og man kan jo stille sig selv spørgsmålet, om det gør noget? Det er noget, I afgør, hvordan det er hjemme i jeres familie. I øvrigt mener jeg også, at I skal analysere hendes dag. Kan den gøres lidt mindre stressende/belastende/færre nye indtryk, eller hvad vi nu skal kalde det. Kan hun komme hjem noget tidligere og gå hjemme hos jer og falde til ro. Det kan godt gavne for en bedre nattesøvn. Og det kan det, fordi det med vores børn er sådan, at mængden af indtryk ophober sig og lige pludselig bliver for meget, fordi de ikke er gode til at sortere noget fra. Modsat andre bliver børnene opkørte, urolige, højttalende og ukoncentrerede, hvor andre børn ville blive trætte og lægge sig til at sove. Derfor er det også en rigtig dårlig ide at lade hende skrige sig i søvn. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, hun vil blive ved at skrige højere og højere og ikke selv finde tærskelen for, hvornår hun er træt. Den skal I lære hende ved at få ro i hendes lille krop, før hun lægges til at sove. Og så skal I vide, at det kræver gentagelse på gentagelse på gentalelse på ..... Hvor børn født til tiden kan lære det på x-antal tid, så skal vores have måske 3 gange x-antal tid, før det sidder. Det kommer, men det kræver stor tålmodighed af forældrene, og ind imellem bliver det bare for MEGET, og så må vi hjælpe hinanden på ret køl igen, så godt vi kan eller i en gruppe med andre forældre til for tidligt fødte. I er flere om det samme problem, end I tror. Jeg vil slutte og håbe, at det lykkes godt for jer - og indtil det rigtigt kører, så nyd trods alt, at hun slap så godt fra strabadserne, som det tyder på. Mange gode hilsener fra sundhedsplejersken