Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Et godt råd ønskes... 20-10-2002 03:58
By Ulla Margrethe KragelundUlla Margrethe Kragelund Reply
Til fagpanelet Vores dejlige søn Viktor er født i uge 30+2, med en vægt på 1450 g, altså en "stor" og heldigvis sund dreng...Vores indlæggelsesforløb var da også forholdsvis ukompliceret på nær en enkelt akut operation. Alligevel nåede vi at tilbringe godt 2 måneder på Skejby, da Viktor var meget længe om at lære at spise hos mig. Viktor er nu en glad dreng på godt 17 måneder (korrigeret knap 15 måneder). Et stort trygheds- og nærhedsbehov findes - og måltiderne volder ham stadig nogle problemer. Det tager meget lang tid at spise, og ofte har han svært ved at koncentrere sig. Jeg stoppede først med at amme ham í juli måned, og sutteflasken er han stadig meget glad for. Han forbinder den med tryghed, genkendelighed, og det er vel okay lidt endnu ?? Han døjer med sin astmatiske bronkitis, hvilket giver ham en del sygedage, men derudover er han sund og rask. Motorisk og fysisk er han alderssvarende. Han blev i al fald "afsluttet" fra børneambulatoriet på Skejby her i august, hvor man fandt ham meget stærk og dejligt nysgerrig. Han kravlede, da han var ca. 1 år, korrigeret. Den første gåtur var i august, knap 14 måneder korrigeret. Han er tillidsfuld og ikke sky på nogen måde. Han elsker at være sammen med andre børn, især sin storebror Peter på snart 6 år. Hans sproglige udvikling er måske lidt langsom, han har endnu ikke sagt sit første ord, men har mange forskellige lyde og forstår så udmærket meget af det, vi fortæller til ham. Jeg tolker det mere, som han er lidt stille af sig, for indimellem vil han helst tulle rundt for sig selv eller ligge på gulvet og sige billyde som storebror... Hvorfor skriver jeg så til jer? - 1. september begyndte Viktor i dagpleje. Et trygt og godt dagplejehjem. Hans dagplejemor har stillet mange spørgsmål og har været meget opsat på at høre om Viktor, helt fra han var ganske lille. Den første måned har været svær, han har været utrolig ked af det, selvom vi har kørt ham langsomt ind. Hjemme har han været træt og meget nærhedskrævende og er vågnet ofte om natten. Men nu er det heldigvis vendt, og han er begyndt at opføre sig hjemmevant hos sin dagplejer. Når jeg sammenligner med vores ældste søn og hans reaktion, dengang han begyndte i dagpleje, virker det egentlig ikke meget anderledes. Lige bortset fra Viktors voldsomme nærhedsbehov. 1. november skulle der egentlig begynde et fjerde barn hos vores dagplejer. Men nu er både vores dagplejer og dagplejepædagogen kommet i tvivl om, hvorvidt dette er en god ide. Om det bliver for overvældende for Viktor, om det vil ødelægge den tryghed, han nu føler osv.? De har derfor henvendt sig til os for at høre vores mening, og jeg er lidt i syv sind. På den ene side fungerer Viktor jo stort set som et hvilket som helst andet barn på hans alder, på den anden side er jeg pludselig bange for, om jeg ind imellem gør ham "bedre", end han er og lader ham blive overstimuleret. Netop fordi vi igennem hele forløbet kun har hørt, hvor dygtig og hvor sund han er. Senfølger hos præmature ved jeg kun noget om i overskrifter og har med vilje ikke ønsket at vide mere. Jeg har mødt en del forældre til præmature, som ser spøgelser overalt og læser reaktioner ind i deres barn, som et "normalt" sensibelt barn lige såvel kunne have. Vi har ikke lyst til at tage sorgerne på forskud, men er selvfølgelig opmærksomme på, at Viktor ER speciel på visse punkter. Vi tager tingene, som de kommer og er da også af vores kontaktlæge blevet bekræftet i, at dette er en god indgangsvinkel. Mit spørgsmål (og dagplejens) er altså : Ud fra det jeg nu har fortalt om Viktor, sikrer vi så bedst en stabil hverdag for ham med de i alt 3 børn, som de er? - Et fjerde barn vil jo uvægerligt betyde stor fokus på dette i en periode. Og et nok lidt dumt spørgsmål: Kan man "fremkalde" senfølger? Med venlig hilsen Ulla Margrethe Kragelund
 
Re: Spørgsmål: Et godt råd ønskes... 20-10-2002 03:59
By Majbrit BennedsenMajbrit Bennedsen Reply
Hej Ulla Tak for din henvendelse - godt at dagplejepædagogen tager jer med på råd med henblik på en god hverdag for Viktor. Kort kan jeg svare, at det bedste, I kan gøre for ham i dagplejen, er at lade ham være der kun med de 3 børn, de er nu. Måske senere, fx til sommer eller næste efterår, kan et 4. barn komme på tale. Det kan komme helt an på, hvordan det hele kommer til at gå - men i øvrigt burde alle præmature tælle for 2, når de kommer i dagpleje - både af hensyn til barnet selv, men også af hensyn til dagplejemoderen. (Men det er jo de fleste steder en politisk debat!) Det er rigtig dejligt, at det er gået så godt indtil nu, og at I på sygehuset er afsluttet, fordi de er godt tilfredse og stolte af hans udvikling. Men det betyder ikke helt det samme som, at der nu ikke skal tages særlige hensyn til ham i den nye hverdag, han nu drager ud i. Jeg kan forstå, han har sin astmatiske bronchitis, og at det giver ham en del sygedage. Her vil jeg indskyde, at et velbehandlet astmatisk bronchitis-barn skal kunne klare småinfektioner uden at blive rigtig syg og være nødt til at blive hjemme herfor. Måske Victors dosis er i underkanten? Dernæst vil jeg da mene, at det kan være meget svært for Victor at blive helt rask, når han igen og igen udsættes for infektioner. Jeg synes, I skal tale med en socialrådgiver og jeres kontaktlæge på sygehuset og måske få søgt en lønkompensation til en af jer derhjemme, sådan at Victor helt undgår at komme med sin dagplejemor i legestue og dermed blive udsat for yderligere infektioner. Desuden kan I søge om at holde ham hjemme de dage, hvor I ved, der er børn i dagplejen, der har en eller anden infektion. I kan også søge om timer til selv at kunne give ham f.eks morgenmad derhjemme. Jeg tror helt sikkert, han koncentrerer sig bedst om at spise derhjemme i vante omgivelser, og her kan han få al den tid, der skal til - det er meget brugt at gøre det på denne måde netop for at få børnene skånsomt i gang med den almindelige dagligdag (et friskt eksempel fra mit eget arbejdsliv er en mor, der er blevet frikøbt 12 timer pr. uge, faktisk til de ting jeg har nævnt for jer). Når I kan holde ham rask og velbehandlet, får han fred og ro til at kunne udvikle sig i sit eget tempo - herunder også sproget. Men måske alt dette allerede har været på tale, før Victor begyndte i dagplejen? Mht. til sutteflasken er det da helt bestemt ok endnu - også selv om det skulle tage lang tid. Og så mht. senfølger: Om man kan fremprovokere dem? Jeg er af den holdning, at vi kan gøre dem værre, end de behøver at være. Jeg tror nemlig på, at senfølgerne altid er der, fordi de jo i bund og grund skyldes børnenes umodenhed, og at hvis vi får tilrettelagt en god, fast, forudsigelig og kærlig hverdag for børnene, så træder senfølgerne ikke så synligt frem. Jeg kan godt forstå, at I ikke helt har orket at sætte jer ret meget ind i det endnu - så gammel er han jo trods alt ikke, og der skal jo da være glæde og tid til at nyde, som det er gået indtil nu. Imidlertid er en ny epoke i Victors liv begyndt, og dermed tror jeg også, at I vil kunne drage nytte af så småt at sætte jer ind i senfølgerne og tilpasse det Victors dagligdag. Der skal måske justeres lidt. Jeg synes, det er rigtig tænkt, at I skal passe på ikke at overstimulere - og dermed overbelaste ham, netop fordi han hele tiden har klaret sig så godt. Men du fortæller jo også, at det med trygheden og koncentrationen og genkendeligheden, det kender I. Og han viser tegn på overstimulering, når han bliver mere tryghedssøgende og mere ukoncentreret om sin spisning, hans dårligere søvn osv. Så altså igen: Det vil være allerbedst, at der fortsat kun er 3 børn i dagplejen, og det vil være helt super godt for ham, hvis I kan få det kombineret i en form for skånedagpleje, som jeg ovenfor har skitseret. I hvert fald ønsker jeg Jer alt det bedste på vejen frem. Mange hilsener fra sundhedsplejersken