Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Søvn 18-01-2002 10:28
By RikkeRikke Reply
Hej Fagpanel Vi har et spørgsmål vedrørende vores datter på 18 mdr. (født uge 29 - vægt 1200 g). Vi har problemer med at få hende til at sove om natten, det går fint med at lægge hende i seng, men ca. kl. 24.00 begynder hun at skrige - hvilket kan vare helt op til 3 timer. Hun sover på værelse med sin tvillingebror. Vi har prøvet stort set alt i perioder: givet hende vælling når hun vågner, give hende sutten, lade hende skrige og gå ind til hende hver 10. minut, lade hende sove i vores seng, hun har haft sin seng inde hos os i lang tid. Hvis vi skal trække en ting frem for de andre, er det at lade hende sove imellem os, men ofte skriger hun også her alligevel. Vi har prøvet at finde et mønster i hendes skrigeri, og vi synes, det bliver værre, hvis vi har været ude hos familie, venner, og steder hvor der er meget larm. Vores spørgsmål er: har I nogle ideer til hvad vi kan gøre for hende? Skal hun ligge i sin egen seng eller skal hun ligge hos os. Lærkes tvillingebror sover fint om natten, også selv om vi har lavet en hel masse om dagen. Mange hilsner fra nogle meget trætte forældre.
 
Re: Spørgsmål: Søvn 18-01-2002 10:34
By Lisbeth Milting GathLisbeth Milting Gath Reply
Kære forældre Tak for jeres brev. Først og fremmest: jeg kan godt forstå, I føler jer trætte. Når éns barn skriger og er utrøsteligt, vækker det som regel et væld af følelser - træthed, bekymring, frustration, afmagt og tvivl om, hvad man skal gøre for at hjælpe. Dette gælder ikke mindst for jer som forældre til for tidligt fødte børn, fordi I da alt for godt må kende til bekymring og usikkerhed. I har forsøgt med mange ting for at trøste jeres datter, og I har efterhånden gjort jer den erfaring, at i disse situationer er der ikke én speciel ting at gøre, der kan virke som en kur. Jeg vil foreslå jer at vende blikket fra ting, I kan gøre, til hvordan I er sammen med hende, når det står på. Det I kan give jeres datter, når hun er utrøstelig, og det som I er de allerbedste til at give hende, er jeres omsorg, varme, nærvær og ikke mindst ro. Hun er urolig og har brug for at blive trøstet og beroliget. Dette er en svær kunst - for særlig små børns uro har det med at "smitte". Som forældre bliver man selv bekymret og naturligt usikker på situationen, fordi man ønsker at gøre det rigtige for sit barn. (Denne usikkerhed er generelt en meget fin ting, for den gør, at vi tænker os om og gør os umage i forhold til vores børn.) - Men forsøg at lægge jeres egne bekymringer og tanker lidt til side, når I går ind for at trøste hende, prøv at bevare roen selv. Hold fast i, at det går over. 3 timer er og føles længe, men det går over. Det ved I. Jeres fokus kan være at stå det igennem med hende, være der og udholde det med hende, mens det står på. Hvis I prøver at bevare roen inden i jer selv, kan hun så at sige suge noget af jeres ro til sig. Måske kan I stille og roligt gøre nogle af de ting, I plejer at trøste med; holde om, stryge på ryggen o. lign. Det kan være I kan gentage lidt af det, I gør, når I putter hende i seng tidligere på aftenen, hvor hun falder fint i søvn. Mht. hvor Lærke skal sove, tror jeg det centrale er, hvordan I bedst gør tingene, så hun får ro og omsorg - selv om det er midt om natten - snarere end hvilken seng hun ligger i. Hvis det gør det nemmere for jer at have hende i jeres seng, er det fint. Hvis det derimod besværliggør jeres egen søvn yderligere eller det vækker irritation, kan I lægge hende i sin egen seng. Måske kan I overveje at skiftes til at tage jer af Lærke fra nat til nat. Det kunne være en måde, I hver især fik en lille pause på, og så har det den fordel, at I ville blive lidt mere udhvilede. Det kan også være en idé, at I, når I er på besøg ude, deler jer op. Den ene af jer kan tilgodese Lærke ved at besøget gøres kort (I kan så langsomt udvide det), mens den anden kan blive længere med Lærkes tvillingebror. Dette kan godt føles lidt trist, hvis I som mange andre forældre helst vil være sammen allesammen, men det kan være en måde at støtte Lærke på i en periode, hvor hun er følsom. De bekymringer og følelser, I selv har, og som I kan prøve at skubbe til side i situationen, hvor I trøster og beroliger Lærke, kan det være en god idé at give plads i andre sammenhænge. Tal grundigt med hinanden om det, og vælg måske hver for sig nogle mennesker, som I har tillid til og bed dem om at lytte til, hvordan det er for jer. I daglig tale bliver det ofte sagt, at man som forældre vil gå gennem ild og vand for sit barn. For jer er dette ikke blot ord, men noget I gør ved at stå de lange skrigeture igennem med jeres lille pige. Hvis I som mange forældre til for tidligt fødte børn tænker på, om det er den svære start på livet, der kan have medført en særlig form for utryghed eller øget følsomhed hos jeres barn, vil jeg minde jer om, at I med al jeres kærlighed og omsorg hver eneste dag af hendes liv har modsvaret og repareret på de ubehageligheder, der måske kan have været. Med venlig hilsen Lisbeth M. Gath aut. psykolog