Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Stress + Dagpleje (2 spørgsmål) 25-01-2002 11:42
By CarinaCarina Reply
Til fagpanelet! Jeg er mor til en dreng på 20 måneder, som er født i uge 25. Allerførst har jeg et spørgsmål omkring stress; For en lille uge siden havde min søn en uge hvor han sov meget dårligt, det vil sige meget uroligt om natten, hvor han klynkede meget af tiden dog uden at være rigtig vågen og om dagen sov han kun en times tid (han plejer at sove 2-3 timer) og her vågnede han ved, at han græd meget ulykkeligt. Først troede vi, at han havde ondt - måske i ørerne - men nu har han sovet normalt i snart en uges tid, så er det jeg vil spørge, om det kan være på grund af stress, han har sovet så uroligt. Det skal lige siges, at han nogle gange har svært ved at tackle for mange mennesker på en gang, og som alle andre mennesker har vi foretaget os mere end normalt her i julen/nytår, men han har faktisk klaret det hele fantastisk fint, og vi er taget hjem inden han er blevet ked af det, hvilket er tegn på at han har fået for meget. Men kan han alligevel være blevet stresset? Et andet spørgsmål jeg går og tumler en del med og som måske kan være svært at svare på er, at han skal til at starte i dagpleje om ca. 3 måneder, og jeg er lidt bekymret for, hvordan han skal klare det. Vi har i hans første leveår levet meget isoleret, da han ikke måtte blive syg (han har dårlige lunger), men nu er vi jævnligt sammen med andre børn. Men han får bare ret hurtigt nok, når han er sammen med andre børn, efter et par timer er han træt, og så er det jeg godt kunne tænke mig at vide, om vi kan gøre mere for at forberede ham på at skulle passes ude med andre børn hver dag? Jeg forestiller mig en forholdsvis lang indkøring, hvor jeg går hjemme det første stykke tid, så jeg kan hente ham, hvis det bliver for meget for ham, men er det en god idé? Håber I kan hjælpe mig ;o) Mange hilsner fra Carina
 
Re: Spørgsmål: Stress + Dagpleje (2 spørgsmål) 25-01-2002 11:51
By Lisbeth Milting GathLisbeth Milting Gath Reply
Kære Carina Tak for dit brev og dine to spørgsmål. Jeg vil begynde med det første. Din søn har sovet uroligt og klynkende i en uge, hvorefter det er gået over. Du fortæller, han somme tider har svært ved at håndtere at være sammen med for mange mennesker på én gang, og du spekulerer på, om hans urolige søvn kan være udtryk for stress, som et resultat af juletidens ekstra mange aktiviteter. I er selv inde på, at der kan være flere mulige forklaringer, og det vil nok være vanskeligt at få en præcis afklaring på, hvad der skete i den uge. Jeg vil her skitsere tre mulige og sandsynlige måder, hans reaktioner kan forstås på. I har overvejet, om han har haft ondt men har ikke registreret noget, der direkte peger i den retning. Alligevel vil jeg absolut ikke udelukke det som en forklaring. Men mht. stress er dette, som du er inde på, også en mulighed. I mange familier er der en hektisk stemning knyttet til alle juleforberedelserne. Der er mange praktiske gøremål, der kan sætte tempoet i vejret, og som i en vis udstrækning kan stresse hele familien. I mange familier kan der dukke særlige følelsesmæssige reaktioner op i juletiden. (F.eks. kan der være særlige ønsker for julen, og det kan virke stressende, hvis virkelighedens jul ikke bliver lige så god som den ønskede jul). Hvis de voksne reagerer lidt hektisk i julen, kan det ikke udelukkes at have en afsmittende effekt på børnene, så de bliver urolige. Men meget væsentligt er det, at I har oplevet, at jeres dreng tacklede tingene fint. Jeg kan også se i dit brev, at I har været gode til at "læse" ham, ved at I tog hjem fra diverse arrangementer i rette tid, inden han fik for meget. Der er altså heller ikke noget, der entydigt peger på, at han har været stresset. En tredje mulighed jeg ser, er at jeres dreng i lighed med det, der med jævne mellemrum sker for alle børn, har været inde i en såkaldt sensitiv periode. I en sensitiv periode reagerer ens barn med at gå tilbage udviklingsmæssigt og kan derfor være svær at forstå. En sådan følsom periode finder sted lige inden ens barn tager et spring fremad i sin udvikling - det kan være socialt, følelsesmæssigt, motorisk eller erkendelsesmæssigt (kognitivt). En sensitiv periode kan påvirke f.eks. søvn eller spisevaner. Så hvis I ser, at jeres dreng nu er i gang med at tage et spring fremad i noget af det, han kan og magter, er den ovennævnte sensitive periode en mulig forklaring på den urolige væremåde, du har beskrevet. Nu til dit andet spørgsmål, der drejer sig om din drengs start i dagpleje. I har levet isoleret med ham det første år. Du spørger, hvordan I bedst forbereder ham på at skulle i dagpleje, og om du skal lade indkøringen foregå langsomt? Der er særligt to ting, som vil blive anderledes for jeres dreng ved at starte i dagpleje. For det første, som du er inde på, skal han være sammen med andre børn. Her er I allerede godt i gang med at forberede ham ved, at I sørger for at han allerede nu jævnligt er sammen med andre børn. For det andet er den voksne, der skal tage vare på ham ikke enten mor eller far. Det at han skal passes af en i begyndelsen ukendt voksen er en stor overgang, som regel både for forældre og barn. I er vant til at være med jeres dreng, og I har i hans første leveår tilpasset jeres livsstil hans behov for særlig beskyttelse. I har stor forståelse og fornemmelse for, hvordan han er, hvornår han får for meget af tingene osv. Nu skal det i en vis udstrækning overlades til et andet menneske. Nu skal han prøve at være alene "på udebane". Overgangen til dagpleje eller daginstitution vækker som regel blandede følelser hos forældrene. De stærke følelsesmæssige bånd forældre har til deres barn skaber bekymring, nu hvor en anden skal tage vare på det. Som forældre til et for tidligt født barn er det ikke ualmindeligt, at følelserne forstærkes, fordi man så godt kender til bekymring for sit barn. Det kan være godt at gøre sig sine egne forskellige følelser bevidst. Svære følelser bliver nemmere afdramatiserede, når de kommer til udtryk. Det er en god idé at udtrykke sine egne følelser over for andre voksne og ikke så meget over for barnet, der har sine egne følelser at håndtere. Det er meget fint, du vil bruge lang tid til indkøring i dagplejen. Du kan bruge det til at gøre dagene derhenne kun langsomt længere og på den måde lette overgangen. Til at starte med anbefaler jeg, du er der med ham, men at du ret hurtigt lader ham være der alene i et kort tidsrum. Du kan så i de følgende dage udvide tidsrummet, hvor du er væk. Når selve indkøringen starter kan du hver morgen forberede din dreng ved hjemmefra at tale med ham om, hvor I skal hen. Det kan være en god idé, at du tager en grundig snak med dagplejemoren, inden han starter. Du kan fortælle hende jeres særlige historie, om din drengs tidlige og svære start på livet, og om de specifikke forudsætninger, han derfor kommer med. Du kender og forstår dit barn så godt, og det er vigtigt, du oplever, at det menneske, der skal tage vare på ham, når du ikke selv er der, har indsigt i din dreng. Forhåbentlig får I en dagplejemor, I får tillid til, og som I kan have en løbende dialog med angående indkøringen. Når det går op for din dreng, at alt det her nye bl.a. går ud på, at mor går, vil han formentlig som mange børn naturligt reagere ved at blive ked af det og måske vred i afskedssituationen. Det at ens barn protesterer er en naturlig og sund reaktion på adskillelsen. Det er vigtigt, du siger ordentligt farvel - måske kan du finde en form for afskedsritual, f.eks. at vinke fra et bestemt sted. Det er vigtigt, du går, når du siger, du gør det, uanset at det kan være svært. Det er det for langt de fleste forældre. Det har betydning, at han bliver trøstet af dagplejemoren, hvis han er ked af det i afskedssituationen. Det er en af måderne, de får opbygget et tillidsforhold på. Nu skal hun til at lære at se, hvornår han har brug hvad. Med venlig hilsen Lisbeth M. Gath aut. psykolog