Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Børnehaven oplever et andet barn end vi 26-02-2002 10:32
By FridaFrida Reply
Kære Panel, Maria er lige blevet 4 år, går i børnehave og er generelt et meget glad barn. Hun blev født i uge 25 + 5 og fik tre dage efter udskrivelsen konstateret meningitis, hvilket betød 5 uger mere på neonatalafdelingen oven i de tre, hun allerede havde været indlagt. Hårdt for os alle. Men heldigvis går det godt - eller det synes vi og nærmeste familie i det mindste. Problemet er, at vi overraskende har fået at vide til en samtale med børnehaven før jul, at hun er et meget stille barn, at hun ikke har særlig kontakt med de voksne, at de var usikre på hendes motoriske og sproglige niveau - herudover mener de, at hun er ekstrem langsom (toiletbesøg, spisning, tage-flyver-dragt-på-og-af, mm). Vi føler, hun er meget fin-motorisk og leger tit med perler, puslespil, tegner, maler og klipper. Samtidig elsker hun at bruge sin krop til at klatre, kravle, løbe, kælke, trille, hoppe ned fra høje steder i hjemmet osv. Hun har aldrig været bange for slå sig - tværtimod har hun en meget høj smertetærskel og fuld tillid. Vi har ikke tænkt specielt over, at hun skulle være langsom - mere en dagdrømmer. Hun er et meget tillidsfuldt og kærligt barn. Vi føler, hun har et meget flot og nuanceret sprog, som hun ustandseligt bruger i vågne timer. Hun "smager" på nye ord fra fjernsynet og er pt. meget interesseret i bogstaver. Derfor har det rystet os noget, at hun tilsyneladende i børnehaven er på en noget anderledes måde - eller måske blot bliver "læst" på en anden måde. Hvad kan vi gøre for at støtte hende? Er det hendes selvværd, vi skal styrke? Vi ved, hun trækker sig fra voldsomme lege og leger helst med 1 eller 2 ad gangen. Hun er spinkel men blød og rund at se på. Hun er meget vellidt blandt børnene, og de sagde i børnehaven efter en måned, at de aldrig før havde set et barn integrere sig så hurtigt i børneflokken (0-6 år), som med Maria, hvilket gjorde os meget stolte. Hun begyndte i den nye børnehave 1. juni 2001, da vi flyttede i hus i foråret. I den gamle børnehave (3-6 år) legede hun mest for sig selv, men der var heller ikke rigtig nogen i hendes aldersgruppe, så det forekom os meget naturligt. Hun har aldrig rigtig reageret på at skifte børnehave, været ked af det eller andet, men vi har også snakket meget med hende om det og besøgt den nye børnehave flere gange inden. Hun var faktisk meget spændt på det og glædede sig til sin nye børnehave hver morgen, når hun skulle afsted. Vi føler, det har været et godt skift for hende, men undrer os over børnehavens oplevelse af hende i dagligdagen. Om os forældre kan man sige, at vi prøver ikke at tænke for meget over Marias start på livet, så vi bliver virkelig rykket tilbage til start hver gang, der kommer noget op. Specielt jeg falder i et hul, som jeg så i lang tid forsøger at kæmpe mig op ad. I de perioder tænker jeg meget over, hvad vi kan gøre for Maria, og om vi skal gøre noget mere ud af, at hun er for tidligt født. Med det mener jeg, om vi skal være mere opsøgende i forhold til arrangementer om senfølger osv. Jeg tror, at vi indtil videre har skubbet præmaturforeningen i baggrunden, selvom vi dog er blevet medlemmer, fordi det er så hårdt at "komme tilbage". Nogen gange ville jeg ønske, at den psykologhjælp vi fik tilbudt i de første par uger (og som vi ikke mente, vi havde brug for), var blevet tilbudt et par år eller tre senere, da jeg føler en vis afmagt i forhold til mig selv og til min datters udvikling, nu hvor vi er kommet ud af boblen og fungerer i "den virkelige verden". Vores historie er en ren solstrålehistorie - Maria klarer den så godt, så det er i princippet bagateller, men alligevel tænker vi på, om er der noget, vi har overset. Med venlig hilsen Frida
 
Re: Spørgsmål: Børnehaven oplever et andet barn end vi 26-02-2002 10:37
By Lisbeth Milting GathLisbeth Milting Gath Reply
Kære Frida Tak for dit brev Du skriver om din datter Maria på 4 år, der går i børnehave. I har været til samtale i børnehaven og har fået beskrevet jeres datter på en måde, der har rystet jer, fordi de ser Maria anderledes og mindre velfungerende, end I selv oplever hende. Det må være meget ubehageligt for jer, at børnehaven ser hende så forskelligt fra jer. I må både kunne blive i tvivl om, I selv har overset noget, og om børnehaven ser og møder Maria som det menneske, hun nu engang er. Jeg vil anbefale jer at tale med børnehaven igen. Jeg syntes, I skal få dem til at beskrive de helt konkrete situationer i hverdagen, hvor de synes Maria bliver meget stille, hvor de synes, hun burde have mere kontakt med de voksne end hun har, og hvor de bliver usikre på Marias sproglige og motoriske udvikling. Hvis I kan, vil det være fint, hvis I spørger nysgerrigt til deres måde at se Maria på, for at det kan blive mere klart og tydeligt, hvad de ser som egentlige problemer for Maria. Det kan være en idé, at der bliver taget referat af jeres samtale med børnehaven. Et sådant stykke papir kan bruges til, at I ved efterfølgende møder kan tale konkret om hvorvidt og hvordan, Maria har forandret sig i forhold til de problemer, børnehaven mener, der er. I vil også kunne diskutere børnehavens måde at tackle de problemer, de ser, dvs. hvad gør børnehaven konkret for at hjælpe og støtte Maria i det, de ser som hendes vanskeligheder. Hvis der efter et nyt møde med børnehaven bliver ved med at være en manglende forståelse mellem børnehaven og jer, og hvis I ikke er helt trygge ved den måde, tingene bliver tacklet, bør børnehaven kontakte kommunens PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Herfra kan det blive undersøgt/vurderet, om Maria er lidt langsommere end andre på hendes alder i forhold til motorisk og sproglig udvikling, sådan som børnehaven ser hende. Dvs. I vil kunne få en afklaring af situationen. Ved PPR vil I som forældre kunne modtage rådgivning, støtte og hjælp til Maria, hvis det viser sig, at der er behov for det. Personalet i børnehaven vil også kunne modtage rådgivning, for at de kan støtte Maria på den bedste måde. Hvis en undersøgelse af Maria viser, at hendes udvikling svarer fint til hendes alder, vil personalet i børnehaven derved blive korrigeret i deres opfattelse. Mht. Marias start på livet og alt det, som det har gjort og stadig gør ved dig/jer, er det vigtigt for mig at understrege, at det ikke er spor unaturligt, at I føler jer sat tilbage hver gang, der kommer noget op i forhold til Maria. Maria er født ekstremt for tidligt, I har haft et langt indlæggelsesforløb og oven i købet fik hun meningitis lige efter. Det er en meget smertefuld måde at blive forældre på, som I har oplevet. Selv om Maria er en "solstrålehistorie", er det en sorg at få sit barn under sådanne omstændigheder. Du fortæller, at du "falder i et hul" og at du tænker meget på, om du kan gøre mere for Maria. For mig lyder det som om, du generelt er meget opmærksom på Maria, og jeg tænker på, om tiden snarere er til, at du skal gøre noget for dig selv. På samme måde som du giver Maria en masse omsorg, vil det være godt, hvis du kan give dig selv noget tilsvarende. Som mor, ikke mindst til et for tidligt født barn, giver man så meget, og det er vigtigt at finde nogle måder at lade op på selv - gør nogle ting du godt lide helt for din egen skyld. Det kan være, du kan bruge foreningen her til at komme i kontakt med andre, der har oplevelser, der ligner dine, og at du kan finde støtte i deres erfaringer. Hvis Maria bliver undersøgt i PPR regi, vil jeg i første omgang ikke anbefale dig at fokusere så meget på at hente oplysninger om senfølger osv. men snarere bruge foreningen til at høre andre forældres historie og deres måde at leve med bekymringerne og smerten over at have født for tidligt. Jeg kan godt forstå, du synes, det ville være rart, hvis der havde været et tilbud om psykologhjælp også efter et par år. På mit eget arbejdssted kan man til hver en tid henvende sig og få hjælp, men jeg ved, at det desværre langt fra er sådan alle steder. Hvis I får kontakt med PPR kan det være, at I kan komme til at tale med en psykolog dér. Med venlig hilsen Lisbeth M. Gath Aut. Psykolog