Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Vrede hos barnet - hvad gør vi? 23-03-2002 12:27
By CarinaCarina Reply
Hej! Ja, så fik jeg brug for fagpanelet endnu engang ;o) Jeg er mor til en dreng født i uge 25, han er nu næsten 22 måneder. Vi har ingen problemer haft med, at han ikke ville i fysisk kontakt, men nu er der sket en lille ændring. Når han har slået sig, vil vi - som alle andre forældre - tage ham op for at trøste ham, men han vil ikke trøstes, han stritter imod af alle kræfter og græder højt. Når vi så sætter ham ned igen, løber han et sted for sig selv, indtil han er klar igen. Han bliver meget vred, når han slår sig, og indimellem virker det som om, det er sig selv, han bliver vred på. Nu vil jeg gerne have nogle råd til, hvad vi kan gøre for at hjælpe ham. Hvordan får vi ham til at forstå, at det er ok. at skulle have trøst? - det skal lige nævnes, at han ikke altid har været sådan. Da han var mindre, måtte vi gerne trøste ham, og han søger stadig hen til os, hvis han bliver bange eller er usikker, det er kun, når han slår sig, at han søger et sted for sig selv. På forhånd tak. Mange hilsner fra Carina
 
Re: Spørgsmål: Vrede hos barnet - hvad gør vi? 23-03-2002 12:28
By Lisbeth Milting GathLisbeth Milting Gath Reply
Kære Carina Tak for dit brev. Du har lagt mærke til en forandring hos din dreng på 22 måneder. Når han har slået sig, vil han ikke længere vil tages op og trøstes. Han bliver vred (på sig selv) og løber væk, indtil han er klar igen. Når han er bange eller usikker søger han trøst hos jer, som han plejer. Som forældre bliver I usikre på, om jeres drengs reaktion er et tegn på, at han er ved at få problemer med at være i fysisk kontakt. I vil gerne have ham til at forstå, det er ok. at modtage trøst. Jeg tror godt, jeg tør vove den påstand, at jeres dreng ved, at det er i orden at blive trøstet. Han er vant til at bruge jer på den måde, og gør det stadigvæk i andre sammenhænge end lige, når han har slået sig og bliver vred. Måske skal vi vende tingene lidt på hovedet for at prøve at forstå ham og det, der sker inden i ham. Når der nu er sket en forandring i hans måde at reagere på, kan det være fordi, det lige for tiden er noget andet end at blive taget op og trøstet, som han vil have i netop de situationer, hvor han slår sig. Han bliver vred - ikke ked af det som man umiddelbart kunne tænke. Der er altså noget omkring det, at han slår sig, som gør ham mere vred end ked. Formentlig vil jeres dreng gerne have, at det han ønsker at kunne også er noget, han reelt magter. Når han slår sig, er han meget vel i gang med noget, han gerne vil, en leg f.eks. Idet han så slår sig, stopper det, han er i gang med. Det kan give en oplevelse af, at der er noget, der ikke er lykkedes for ham. (F.eks. hvis han vældig gerne vil klatre et bestemt sted, og han så falder og slår sig.) Selve det at opleve der er noget, man ikke magter, noget man ikke er så god til, som man gerne ville være, er frustrerende og til at blive rigtig gal over. I kan måske som forældre blive bekymrede over, at han bliver så vred, men vrede er, selv om det kan være ubehageligt også en følelse, der i en eller anden forstand kan være igangsættende og motiverende, fordi der er noget, man er utilfreds med, og som man vil forandre. Når nu jeres dreng ikke vil trøstes, kan det være fordi at når man bliver trøstet, er man i en eller anden forstand "lille" og hjælpeløs, man er den der ikke har styr på tingene. Det er den, der trøster, der har styrken og overskuddet. Hvis man kommer fra en oplevelse, hvor man kom til kort og ikke helt magtede, det man ville, kan det at blive trøstet virke frustrerende, fordi man igen kan komme til at føle sig "lille". Jeg tror, I skal se på det, der sker som en del af hans gradvise udvikling af selvstændighed. Det betyder, at I som forældre må finde andre og nye måder at give støtte. Når han i situationen slår sig og bliver vred, kan det være en god idé, hvis I går hen til ham, så han kan se, at I er der og står til rådighed for ham. Det I skal vise ham er, at I har set ham, har set det, der er sket, og at han er vred. Det kan måske hjælpe ham, hvis I stille og roligt sætter ord på det skete. Det er vigtigt, han mærker, at I kan holde ud at se og høre på hans vrede, uden at I selv reagerer (stærkt) følelsesmæssigt. Efter selve episoden kan I prøve at finde et tidspunkt, hvor I sidder og er nære med ham, og hvor I fornemmer han er lydhør. Her kan I tale med ham om det, der er sket, spørg og frem for alt lyt til ham og hans måde at opleve det, der er sket. Uanset hvor meget sprog jeres dreng har endnu (det er meget forskelligt på hans alder) vil det også være en måde, I viser ham, at I tager ham, hans oplevelser og følelser alvorligt. Det er en anden måde at trøste og hjælpe ham på, hvor han kan blive mere aktiv, end hvis I "bare" tager ham op. Jo tættere I kommer på, hvordan han selv oplever det, der sker, jo bedre vil I kunne hjælpe ham konkret med det, han gerne vil og måske ikke helt magter. Med venlig hilsen Lisbeth M. Gath aut. psykolog