Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Gode råd i en presset situation 05-09-2002 09:59
By Birgitte HansenBirgitte Hansen Reply
Til fagpanelet Jeg tror, det er Mettes område, men jeg kunne måske også bruge lidt input fra Lisbeth Milting Gath?! Jeg er mor til Mikkel & Rasmus, 17 03 99, som blev født uge 34. Der har ikke været de store problemer med dem, måske fordi vi allerede inden fødslen var varslet om risici og følger. Det mest markante udslag af den tidlige fødsel og "lave" vægt (hhv. 1715 og 1750 gram) har været søvnproblemer (de sover endnu ikke igennem og psykisk sen udvikling (iflg. deres første børnehave var de meget mindre stabile end 3-årige normalt er.) Problemet lige nu er, at min mand og jeg er ved at blive skilt - vi har boet i samme hus siden beslutningen 15. januar og indtil 15. juni, hvor drengene og jeg ENDELIG havde noget andet at flytte ind i. Selvfølgelig var vi alle mærkede af dårlig stemning og aggressioner i luften i den periode. Drengene er så startet i ny børnehave pr. 1 juli, og nyt hjem pr. 15. juni, effektueret skilsmisse samme dag, besøger far med 1 overnatning hver anden weekend (lørdag kl. 9 til søndag kl. 16), for 2. gang den 13 07 02 - men jeg kan mærke, at de bliver mere og mere angste og utrygge, og jeg mangler redskaber/gode råd til at kunne hjælpe dem. Siden vi er flyttet, har de begge sagt ting som: "Her vil jeg gerne bo i laaang tid, Mor" og "Her er dejligt at sove her, hvor vi bor nu" - men i hverdagen, som selvfølgelig er mere tidsmæssigt stresset, end da der var 2 voksne (men mindre følelsesmæssigt stresset), reagerer de alligevel meget med skrig, hysteri o.l., slår og sparker - både af træthed over for lange dage, men også af for mange nye ting og oplevelser. De spørger ikke ret meget efter deres far, han har heller aldrig været meget far for dem, og når de gør, prøver vi at ringe til ham - indtil nu har han ikke været hjemme, når det er sket. Jeg synes, de er ved at vænne sig til de praktiske og fysiske ændringer, men det er, som om der er noget, de ikke kan formulere, og som jeg ikke kan forklare. Jeg tror, at noget af problemet kunne løses, hvis de kunne blive hentet fra børnehaven tidligere (de er der fra 7.45 til 16.45, 4 dage om ugen), men jeg kan ikke få omlagt mine arbejdstider - end ikke midlertidigt, min chef mener, at "det kan alle andre enlige mødre jo klare" - mine børn er bare ikke alle andres børn.... Så: Kære Mette Tror du, der er mulighed for støtte til evt. afhentning af børnene tidligere? Evt. til en midlertidig arbejdstidsnedsættelse? Hvilke paragraffer kan jeg evt. henvise til? Hvis der er andre gode råd eller ideer, der måske kan få vores dage til at blive lidt mindre anspændte, vil jeg blive meget taknemmelig. Med venlig hilsen Birgitte Hansen.
 
Re: Spørgsmål: Gode råd i en presset situation 05-09-2002 10:00
By Lisbeth Milting GathLisbeth Milting Gath Reply
Kære Birgitte Tak for dit brev. Du er mor til Mikkel og Rasmus på 3 år, født i uge 34. Du og din mand er for nylig blevet skilt. Du fortæller, det sidste halve år har været belastende for jer alle, fordi du og din mand stadigvæk boede sammen, mens du ventede på, at du og børnene kunne flytte i en ny bolig. Nu hvor du og drengene er flyttet, og de er begyndt i en ny børnehave, oplever du en vis utryghed hos dem. Jeg tror, drengene har brug for at blive beroliget og bekræftet i, at det sted, I nu bor, er jeres hjem, og at her skal I blive. Du kan gentagne gange fortælle dem det, og du kan på anden måde signalere det. Måske kan de få lov til at bestemme eller vælge noget til jeres nye hjem, f.eks. hvad der skal hænge på væggen på deres værelse eller dér, hvor de har deres ting. Det vigtige er, at du med overbevisning markerer, at det her er rammen om jeres familieliv. Derudover kan du overveje at tale med drengene om det, at I er blevet skilt. Du kan fremhæve, at det ikke har haft noget med dem at gøre, men at det alene er mellem jer voksne, at det ikke duede. Og at jeres kærlighed til dem ikke er forandret og ikke vil blive det. Giv dem mulighed for at spørge. Det er ikke altid, vi som voksne ved hvilke tanker og forestillinger, der fylder for børnene. Det kan også være forskelligt for Mikkel og Rasmus, hvordan de oplever skilsmissen og de skift, der er sket i deres liv. Du kan også vælge kort at fortælle om jeres familiesituation til det pædagogiske personale i børnehaven, så de bedre kan forstå og imødekomme drengene, hvis de på en eller anden måde reagerer derhenne i forhold til skilsmissen. Mht. rammerne for samværet vil det være godt, hvis reglerne for hvornår og hvor meget, de ser deres far, er klare. Så bliver det, du skal formidle til drengene ligeledes mere klart og tydeligt. Hvis du og deres far har uoverensstemmelser, så undlad så vidt muligt, at drengene hører på. Når drengene savner deres far, så tal med dem om det, trøst dem og giv dem lov til at være kede af det. Det er vigtigt, I finder en rytme i hverdagen, hvor det at se far hver anden weekend bliver en del af dette. Og at drengene får en fornemmelse af, at hverdagen er forholdsvis forudsigelig, at tingene kører som de plejer. Med venlig hilsen Lisbeth M. Gath cand. psych., aut. psykolog.