Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spm: Senfølger og forældresamtale i institution 19-09-2002 02:13
By AnnaAnna Reply
Kære fagpanel Jeg er mor til William født i uge 35+5, da jeg har en komplet tvedelt livmoder. W blev taget ved akut kejsersnit med en vægt på 2325 g og 45 cm. Hans apgar var fine og står noteret som 10. Jeg havde fået lungemodnende medicin til W, og da der ikke umiddelbart så ud til at være vanskeligheder, kom vi på normal barselsgang. Grundet lavt blodsukker fik han kort efter fødslen noget mælkeerstatning - ved ikke hvordan eller hvor meget, var stadig i narkose. Fik også ordineret "Early Feeding" de første døgn af børnelægerne. Det ville man dog ikke høre tale om på den "normale" barselsgang - det var gammeldags og unødvendigt, hvorfor man insisterede på at få amning i gang i stedet for. Det resulterede i opslidende døgn, hvor William stort set ikke fik noget mad. Han var simpelthen for træt til at spise. Da W på et tidspunkt ikke havde været vågen i 12 timer, insisterede jeg på at få en børnelæge til at se på ham. Vedkommende skældte ud over, at jeg ikke havde fået besked på, at for tidligt fødte børn skal vækkes til mad. Efter yderligere 14 dage med vægttab til 1950 g tog vi sagen i egen hånd, gav ham udelukkende erstatning og tog hjem uden at være blevet udskrevet "officielt", dog med tæt kontakt til sundhedsplejerske hver dag med kontrolvejning. Herefter vendte situationen og vægten. Det var opslidende måneder med uendelige timers gråd. Han havde meget svært ved at vænne sig til maden. Kastede op, hvis han bare fik lidt for meget. Havde tydeligvis svært ved at fordøje maden. Kravlede forholdsvist hurtigt, men sad først ved 12 mdr. alderen. Gik ved 15 mdr. alderen. Var som spædbarn generelt meget urolig og kunne ikke lide for meget berøring, høje lyde, skarpt lys osv. En svær tid, som dog var overstået ved 9 mdr. alderen. Jeg har altid været meget sammen med W og har ved at gå ned i tid prøvet at holde ham væk fra meget lange dage i institution. Idag er W tilsyneladende en glad og velfungerende dreng. Hans vægt og højde er godt med. I forhold til egen kurve vokser han fint. Sproget halter, men jeg ved, at det er meget individuelt i den alder, og vi har kontakt til den pædagogiske rådgivning, som vil foretage en vurdering af, om hans sprog er alderssvarende i august i år. Min egen umiddelbare vurdering af W er, at han er fint med motorisk. Både grov- og finmotorik ser ud til at være alderssvarende. Han viser interesse for at smide bleen, gør sig forståelig med enkelte sætninger og forstår det, man kan forvente af en dreng på 2 1/2. Han evner at føle empati (han/hun er ked af det, for han/hun har slået sig osv.) og forstår godt "spillets regler" i forhold til de sociale relationer med de andre børn (vente til det bliver ens tur, dele etc.). Er fornylig blevet storebror til Isabella, og der har ikke været nogen jalousi. Vi har dog også gjort en ihærdig indsats ved at inddrage ham i alt, som han havde lyst til, sat ord på for ham, når vi kunne se, at han syntes, hun var irriterende, og "irettesat" den lille i hans påhør, når hun f.eks. kom til at sparke ham (i stedet for at forklare, at hun ikke forstår det, fordi hun er for lille). eg er blevet opmærksom på fænomenet senfølger, og jeg synes, det kan være utroligt svært at skelne imellem, hvad der er normalt for alle børn, og hvad der kan skyldes den for tidlige fødsel. I institutionen erfarer jeg på det sidste, at W er "vokset" meget og har fået meget selvtillid. At han henvender sig til andre voksne, end dem han umiddelbart er fortrolig med på egen stue og i det hele taget er meget glad og fræk. Vi får også at vide, at han er et af de børn, der har et stort overblik, men at han også virker meget iagttagende og bevidst. Typisk orienterer han sig meget om en given situation ved at følge den, før han f.eks. tager del i den. Han har altid været et barn, der var utrolig god til at beskæftige sig selv - en rigtig "tusser" - altså en der kan tusse omkring og lege for sig selv. Så langt så godt. Vi skal snart have forældresamtale i vuggestuen, og jeg er interesseret i at høre nærmere om, hvordan jeg kan være godt forberedt mht. til at spørge ind til ting omkring W, der evt. kunne afdække, om han har senfølger og er "anderledes" end de andre børn. Hvad vil typisk karakterisere et for tidligt født barn på et sådant stadie? Selv har jeg lagt mærke til, at W har utrolig svært ved at "give slip", når han skal sove. Der kan gå op til to timer, efter han er lagt i seng, før han falder i søvn, og der er ingen tvivl om, at han er meget træt. Han falder selv i søvn, men ligger og synger, piller, vender, drejer. Det hjælper ikke at holde ham i hånd eller blive hos ham. I institutionen siger de også, at han nogen gange kun har hvilet sig og ikke er faldet i søvn. Han har før i tiden været utrolig bange for nye situationer hos lægen osv., også for fremmede, men det er gået over. Det har været svært at få folk til at forstå, at han ikke bare ville have mors opmærksomhed, at han ikke var overpylret mm. Hvad skal jeg lægge vægt på, når jeg spørger ind til Ws dagligdag i institutionen for at afdække, om han skulle have evt. senfølger? Iøvrigt tak for et fantastisk forum, hvor man kan få svar på de spørgsmål, som andre har svært ved at forholde sig til!!!! Med venlig hilsen Anna
 
Re: Spm: Senfølger og forældresamtale i institution 19-09-2002 02:14
By Lisbeth Milting GathLisbeth Milting Gath Reply
Kære Anna Tak for dit brev. Du fortæller om din dreng William, der er født i uge 35+5. Du beskriver, I har haft en svær start, hvor William har været urolig, har haft svært ved at spise osv. Idag er William 2 1/2 år og går i vuggestue. Du beskriver, han motorisk følger med, har et fint overblik, er glad og fræk. William har også fint klaret det at blive storebror. I er lidt i tvivl, om han sprogligt er alderssvarende, og I har derfor en aftale om en faglig vurdering af dette. Hvis det viser sig, at han har sproglige vanskeligheder, er det godt, I så hurtigt har søgt hjælp, så han tidligt kan få den relevante støtte. I skal nu til samtale i vuggestuen, og du spørger til, hvordan I bedst forbereder jer, særligt i forhold til om William kan have problemer med senfølger af den for tidlige fødsel. Hvad skal I lægge vægt på under samtalen med det pædagogiske personale? I og med I gør jer overvejelser om mulige senfølger for William, kan det inden samtalen være en god idé, hvis I forbereder personalet på dette, og at I måske har brug for lidt mere tid til samtalen, end der almindeligvis afsættes. Fokus for samtalen skal være, om han er i trivsel, og om han udviklingsmæssigt følger med. Jeg vil anbefale jer at spørge så konkret som muligt, og at I også opfordrer dem til at være konkrete, dvs. at de giver jer detaljerede eksempler på, hvordan de ser William. Det skulle gerne give jer et forholdsvis klart billede af, hvordan hans liv i vuggestuen former sig. I kan prøve at dele jeres spørgsmål op i områder, f.eks.: motorisk udvikling, kognitiv (begrebsmæssig, tankemæssig) udvikling og social- og følelsesmæssig udvikling. I kan spørge dem, hvordan de konkret ser, han udvikler inden for hvert af disse områder. Hvad er det konkret, der får dem til at sige, han hhv. udvikler/ikke udvikler sig tilfredsstillende. I kan også selv på forhånd have nogle spørgsmål klar, så I får dækket disse områder ind. Inden for hvert område kan I spørge til, om han kan det, han skal, og især om han indoptager nyt i det han gør, forstår, evner og har lyst til. Det er vigtigt, at I får mellemregningerne" med, så I dermed kan se grundlaget for deres vurdering af ham. Ud over en snak om det rent udviklingsmæssige tror jeg, I skal fokusere på hans almene trivsel, om pædagogerne oplever, han er glad for sin hverdag i vuggestuen. Her kan I også spørge ind til, hvad han godt kan lide at foretage sig, hvad og hvem han er glad for at lege med osv. Forhåbentlig vil det at tale om hans trivsel mere generelt give jer en god fornemmelse af, at pædagogerne ser og holder af William, som han er, rent menneskeligt. Du skriver, det er svært at skelne mellem det, der er almindelige vanskeligheder med éns barn og det, der kan tilskrives den for tidlige fødsel. Dette er en særdeles relevant problemstilling, som jeg tror mange andre forældre til for tidligt fødte kan nikke genkendende til. Jeg har ikke noget entydigt svar til dig. Det vil som regel komme an på en individuel vurdering af det pågældende barn. Som forældre til et for tidligt født barn får man på hospitalet ofte at vide, at det ikke kan udelukkes, at der kan komme senfølger, og denne usikkerhed lever man så med. Dette vækker oftest mange forskellige og til tider modsatrettede følelser og tanker. Det kan være meget smertefuldt at se i øjnene, hvis éns barn rent faktisk får følger af den svære start på livet. Det kan også være svært at give slip på tanken om senfølger, fordi man kan være bange for at overse noget, og fordi bekymringen for barnet somme tider er blevet en fast del af éns forståelse af sig selv og familielivet. På den måde kan det faktisk blive svært at se, at éns barn er normalt, og at den særegenhed, barnet har, ikke er særligt relateret til det at være for tidligt født men er særpræg på linie med dem, vi alle sammen har. Som forældre til et for tidligt født barn er det godt at være sig denne problemstilling bevidst, fordi de mange forskellige tanker og følelser godt kan skabe forvirring indeni. Ikke mindst i lyset af ovenstående problemstilling er det en god idé, at I ønsker at gå velforberedte til møde med vuggestuen. Her vil I kunne få en pædagogfaglig beskrivelse og vurdering af, hvordan William fungerer og udvikler sig. Formentlig vil dette kunne give jer mere ro i forhold til, at William udvikler sig fint (for det lyder han nu til at gøre) - eller de vil kunne anvise konkrete måder at støtte ham på, hvis de mener, han har nogle særlige vanskeligheder . Med venlig hilsen Lisbeth M. Gath cand. psych., aut. psykolog