Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Senfølger hos 14 årig? 24-10-2002 02:56
By Rune og JaneRune og Jane Reply
Hej Fagpanel. Mit navn er Rune, jeg er far til en god og kærlig dreng på 14 år, som hedder Casper. Min kone og jeg har i mange år vidst, at der nok var noget med Casper, men har i alle 14 år sagt til os selv, at han nok er "umoden", problemet er bare, at det bliver han ved med at være. Vi har altid troet, at det nok kunne hænge sammen med hans for tidlige fødsel, men har på trods af dette aldrig kunnet få noget at vide af læger/pædagoger/talepædagoger etc. Det er dog først i dag, at vi har søgt oplysning på nettet, og det kommer nærmest som et chok for os, at der findes så meget litteratur på området. Hermed Caspers historie: Da min kone var gravid med Casper, var der store problemer i min kones familie (skilsmisse, sygdom, konkurs). Disse forhold belastede selvfølgelig min kone og mig meget hårdt, dels på det følelsesmæssige plan, dels fordi Janes mor var så dårlig, at hun ikke kunne tage vare på sig selv og derfor måtte bo hos os. Oven i disse ulykker fik Jane komplikationer i graviditeten, nedsat funktion af moderkagen med indlæggelse til følge. Hun forblev indlagt, indtil lægerne besluttede, at nu skulle Casper ud. Casper blev født ved kejsersnit 4 uger for tidligt. Han vejede 1532 gr. og var 42 cm. Casper klarede den første tid godt, han var i kuvøse (uden tilførsel af ilt) et døgn, hvorefter han blev lagt i varmekasse og fik sondemad. Casper blev efter 3-4 uger udskrevet fra sygehuset. Vi blev aldrig informeret om, hvad der kunne tilstøde ham senere, og om at vi skulle være opmærksomme på nogle ting. Efter 3 måneder blev han opereret for brok, indlagt med feberkrampe som 1 årig. Caspers testikler sad i lysken, dette blev han opereret for som 4 årig. Som person er Casper bange for nye ting. Nogle ting har han været direkte angst for. Dette forhold er dog bedret meget efter nogle konsultationer hos en psykolog. Han er bestemt ikke god i skolen, det har ikke hans store interesse, men han er bestemt heller ikke så dårlig - han kan lære rigtig mange ting som regning, engelsk m.v. Dansk er det svære fag, dels fordi det er et snakkefag, og dels fordi det måske ikke har den store interesse. Lærerne har bemærket, at han har svært ved at koncentrere sig, og at han har svært ved tingene, han er meget svær at tale med forstået på den måde, at han ikke er så god til at udtrykke sig. Han "flipper ud", når han skal klare selv små problemer, han har stadig et dårligt sprog og svært ved at sætte de rigtige ord sammen. Han har svært ved at forklare specifikke problemer, og der er derfor aldrig noget galt i skolen etc. Casper har svært ved at fortælle, hvad han vil, medmindre vi sætter nogle valgmuligheder op for ham. Casper skal "sparkes" ud, han vil helst spille playstation/se tv for sig selv hele tiden. Det skal dog siges, at han fungerer godt sammen med sine kammerater - men han kontakter ikke selv nogle, som han ikke er vant til at være sammen med - det er altid de samme (det skal siges, at i skolen er 2 klasser slået sammen, og der er derfor nye kammerater at være sammen med). Han er ikke udadvendt, han ser nye udfordringer som noget farligt i stedet for noget spændende. Casper er ikke nogen håndværkertype og mange ting interesserer ham slet ikke. Det virker, som om han har svært ved at koncentrere sig, når vi snakker med ham - han har koncentrationsproblemer. Der er selvfølgelig også positive ting. Han er en rigtig god dreng, han er god til fodbold, hans ringe fysik, højde og drøjde er dog efterhånden et problem for ham (39 kg og 1.56 m høj), god til badminton, ja i det hele taget god til boldspil. Casper har jernvilje - er der noget, han vil eller vil lære, klør han på, til han kan det. Casper har en følelse for, hvorledes andre/medmennesker har det. Dette er i korte træk, hvorledes vi opfatter vores dreng. Vi føler, at vi har meget svært ved at nå ind til ham, og vi føler, han skal have noget hjælp nu, men vi ved ikke, hvordan vi skal hjælpe ham. Ja, vi er ved at fortvivle, HVAD SKAL VI GØRE ?? Har I nogle bud, og har disse forhold noget med hans for tidlige fødsel at gøre ?? Hilsen Rune og Jane
 
Re: Spørgsmål: Senfølger hos 14 årig? 24-10-2002 02:57
By Lisbeth Milting GathLisbeth Milting Gath Reply
Kære Rune og Jane Tak for jeres brev. I har en dreng, Casper på 14 år, som pga. nedsat moderkagefunktion blev født 4 uger for tidligt. I fortæller, at I nu og gennem mange år har oplevet, at Casper er umoden, og at han derfor har nogle problemer. I beskriver, at Casper er bange for nye ting, at han ser nyt som noget farligt og ikke som noget spændende. Derudover har han sproglige vanskeligheder og problemer med at koncentrere sig, begge dele kommer særligt til syne i skolen. I fortæller også, at han let "flipper ud". Han har svært ved at fortælle jer, hvad han vil, og der skal helst sættes valgmuligheder op for ham. Samtidig skriver I, at han trives med sine kammerater, og at han generelt er en rigtig god dreng. Han har en jernvilje, når han har sat sig noget for og er god til boldspil sin fysik til trods. Og ikke mindst har han en fin føling med andre mennesker. I spørger, hvad I kan gøre for at hjælpe ham med de problemer, I ser. I spørger også, om hans umodenhed er knyttet til hans for tidlige fødsel. Spørgsmålet om hvorvidt Caspers vanskeligheder er knyttet til hans for tidlige fødsel, kan jeg ikke give et entydigt svar på. Det er muligt, at særligt hans vanskeligheder med at udtrykke sig og med at koncentrere sig kan have forbindelse til hans svære start på livet, men der findes også børn, der ikke er født for tidligt, som har lignede problemer. Jeg tror derfor, I kommer til at leve med usikkerheden om, hvorfor han har de vanskeligheder han har, og må prøve at forlige jer med, at I ikke får vished om det. Egentlig tror jeg, det er en del af det lod, det er at få et for tidligt født barn, at der et eller andet sted i én som forældre bor nogle spørgsmål og en usikkerhed, der ikke helt kan forsvinde. Mht. Caspers koncentrationsproblemer og sproglige vanskeligheder tror jeg, det er vigtigt, I indgår i et nært samarbejde med skolen, sådan at I får jer et konkret og præcist billede af, hvordan de der ser hans vanskeligheder, og ikke mindst hvad de gør for at støtte ham i at blive bedre. Det kan også være, de fra skolens side kan anbefale jer måder, at I kan øve med ham i forhold til de specifikke problemer, han har. Jeg kan se af jeres brev, at der allerede har været flere fagpersoner inde omkring Casper, men det står ikke helt klart for mig, hvor dårlig fagligt han reelt set er. Det er naturligvis sent i et skoleforløb at sætte ind over for store faglige vanskeligheder, og det springende punkt vil formentlig blive Caspers egen motivation. Det er svært at presse en 14-årig. Hvis Casper ikke tidligere er blevet (skole)psykologisk testet er dette en mulighed og kan ske gennem kommunens PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). En sådan testning kan muligvis lægge op til yderligere undersøgelse, f.eks. en neuropsykologisk testning, hvis formål i givet fald skulle være at kunne pege på den mest hensigtsmæssige hjælp til Casper i forhold til de specifikke vanskeligheder, han i så fald måtte have. På det mere følelsesmæssige plan tror jeg, det er fint, at I bliver ved med at vise ham, at I gerne vil høre, hvordan han oplever sig selv, sine vanskeligheder (det er ikke sikkert, han oplever det på samme måde som jer) men også alt det der fungerer for ham - uanset at I synes, han egentlig ikke fortæller jer så meget. Han er nu i en alder og periode i sit liv, hvor det ikke er ualmindeligt, at man holder sine tanker lidt for sig selv, som et led i en selvstændighedsproces. Men derfor har han stadigvæk brug for jer som forældre, der er evigt interesseret i ham som menneske. Det at indgå positivt i sociale sammenhænge er særdeles vigtigt i forhold til de fleste menneskers oplevelse af livskvalitet. Jeg hæfter mig derfor ved, at jeres dreng fungerer godt socialt. Han trives godt med sine kammerater, og han dyrker med iver holdsport. I skriver selv, I har en god dreng, og at han har god indlevelse i andre mennesker. Dette er nogle meget fine menneskelige kvaliteter, der sommetider bliver lidt overset, selv om de i virkeligheden er bærende i mellemmenneskelige forhold. Jeg kan ikke lade være med at læse mellem linierne af jeres brev, at I gennem mange år, måske i virkeligheden siden I ventede ham, og der opstod komplikationer, har været bekymret for jeres dreng. Det er svært at se sit barn have nogle vanskeligheder, og det lyder ikke til, I har fundet støtte gennem tiden i forhold til, hvordan I bedst kunne hjælpe ham. Denne følelse af afmagt i forhold til éns barn er meget smertefuld. Det er hårdt at se sit barn have vanskeligt ved at lære tingene og at acceptere, at tempoet for udvikling er anderledes, end man havde forventet og ønsket for sit barn. Jeg vil anbefale jer på trods af jeres egen formodede bekymring og magtesløshed at fokusere på Caspers egen oplevelse af sig selv og sin livssituation. Hans oplevelse kan meget vel være en anden end jeres, især nu hvor han har den alder, han har, og I må i større udstrækning end tidligere tage udgangspunkt i hans egen måde at forstå sig selv og sine vanskeligheder på. I forhold til hans fremtidige færden, som også kan være noget af det, I bekymrer jer for, kan I overveje om en god efterskole, der tilgodeser specifikke faglige behov kunne være en mulighed for Casper. Jeg kunne godt forestille mig, at Casper kunne udvikle sig gennem det at komme på efterskole. I fortæller, Casper tidligere har formået at udvikle sig på baggrund af nogle samtaler hos en psykolog, og det kunne pege på, han har ressourcer til at indgå i forhold med andre mennesker på en måde, der kan hjælpe ham i hans egen udvikling. Udover at I støtter ham i at blive bedre i forhold til nogle af de konkrete vanskeligheder, han har, består det vigtigste mest af alt i, at I accepterer ham, som han er, med de styrker og svagheder han har, herunder at han er et menneske, der så at sige ikke er hurtig på aftrækkeren, men alligevel har en jernvilje til at lære det, han virkelig brænder for. Jeg tror, I skal holde fast i jeres følelse af, at I har en rigtig god dreng. Det at han mærker, I føler dette, giver ham tryghed til at finde sig selv i den udvikling, han langsomt er inde i, nemlig på sin helt egen måde at gå fra at være dreng til at blive ung - og senere voksen. Med venlig hilsen Lisbeth M. Gath Cand. psych., aut. psykolog