Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Aftale med arbejdsgiver 12-05-2003 10:38
By Pia Kjær LarsenPia Kjær Larsen Reply
Hej! Håber du kan hjælpe mig! Jeg er ved at ansøge om tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med fødslen af min søn Lau. Han er født den 24. april 2002 i uge 25+0, altså 3½ mdr. for tidlig. Han har fået lungemodnende medicin og har ligget i respirator. Af lægerne har jeg fået at vide, at han ikke må komme i daginstitution pga. sine svage lunger og nedsat immunforsvar før 1 år efter terminsdatoen. Det bliver 7. aug. 2003. Jeg har jvf. min overenskomst ret til 14 uger med løn. Jeg havde før fødslen en intention om at være på barsel i 24 uger. Førend kommunen vil give mig tabt arbejdsfortjeneste efter §29, beder de mig dokumentere den aftale, jeg havde med min arbejdsgiver ang. min barsel, inden barnet blev født. Problemet er det, at jeg jvf. Min overenskomst ikke er pligtig til at oplyse min arbejdsgiver om, at jeg er gravid før 3 mdr. før fødslen. Jeg har derfor ingen aftale med min arbejdsgiver!!!! Vil det betyde, at fordi jeg har født SÅ tidligt, og mit barn virkelig har behov for, at jeg går hjemme, at jeg er ringere stillet end andre, der føder senere. Har du et tip til, hvorledes jeg skal forklare min sagsbehandler dette! Masser af hilsner Pia Kjær Larsen
 
Re: Aftale med arbejdsgiver 12-05-2003 10:39
By Mette AndreassenMette Andreassen Reply
Hej Pia Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår dit spørgsmål, men vil alligevel forsøge at besvare det, så godt jeg kan. Det, der gør mig lidt forvirret, er, at du skriver, at du inden fødslen havde planer om at ville holde 24 ugers barsel. Dette vil kommunen nu se dokumentation på. Du skriver så videre, at dette ikke er muligt, idet aftale herom med din arbejdsgiver ikke er indgået inden fødslen, da denne kom uventet 3½ måned før fastsat termin. En aftale om endelig afholdelse af barsel og orlov skal dog mig bekendt blot indgåes senest 8 uger efter fødslen, hvilket betyder, at den for tidlige fødsel ikke har nogen betydning i forhold til "aftalen" - hverken i forhold til barsel (med løn eller sygedagpenge) eller i forhold til tidspunkt for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis der på din arbejdsplads er en overenskomst omkring løn under barsel de første 14 uger, vil jeg derfor også umiddelbart mene, at du vil være berettiget til tabt arbejdsfortjeneste efter de første 14 uger, da det er på dette tidspunkt, du får en reel indkomstnedgang. Med de nye barsels- og orlovsregler har man som lønmodtager ret til dagpenge i en sammenhængende periode på 46 uger efter barnets fødsel. Retten til dagpenge kan forlænges, hvis man i perioden delvist genoptager sit arbejde. Det er en betingelse, at der indgåes aftale med arbejdsgiveren om forlængelse. Man har også mulighed for at vælge at holde orlov, indtil barnet er 54 eller 60 uger. Den samlede dagpengeudbetaling kan dog højst udgøre det beløb, der vil kunne udbetales for 32 uger. De nye regler giver også mulighed for, at den ene forælder udskyder 8-13 uger af dagpengeperioden (de 32 uger) til senere afholdelse i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år. Endelig har forældrene tilsammen ret til dagpenge, hvis de udskyder op til 32 uger (af perioden efter de første 14 uger) til senere afholdelse, inden barnet fylder 9 år. Det er en betingelse, at der indgåes aftale med arbejdsgiveren herom. For forældre til for tidligt fødte børn starter barselsperioden først fra den dag, barnet udskrives fra sygehuset - dog senest efter 91 dage. Som det fremgår af ovenstående, kan de nye regler for barsel og orlov godt virke lidt uoverskuelige med mange muligheder for at sammensætte sin barsel og orlovsperiode. Jeg vil derfor opfordre dig til at kontakte sygedagpengeafdelingen i din kommune og dér søge råd og vejledning i din konkrete situation. Da der endnu ikke foreligger nogle afgørelser fra Ankestyrelsen på dette område (med de nye barselsregler), vil jeg blive meget glad for en tilbagemelding fra dig på kommunens endelige afgørelse omkring tabt arbejdsfortjeneste. Med de bedste ønsker om en god og problemfri "barselsperiode" til dig og din søn. Mette