Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Skal vi vælge specialbørnehave? 11-07-2003 01:08
By Lene LundLene Lund Reply
Kære Lisbeth Milting Gath. Min søn Jacob er knap 4 år. Han blev født i uge 30+2 ved akut kejsersnit pga. moderkageløsning efter en meget problematisk graviditet med foreliggende moderkage, mange kraftige blødninger og fra uge 25 veer, der truede med for tidlig fødsel. Han blev passet hjemme, til han var 2½ år (dog sammen med andre børn, fra han var 20 mdr.) Han har hele sit liv haft mange infektionssygdomme, spiseproblemer og svært ved at tage på i vægt. Da han var ca. 14 mdr., begyndte han at nægte at spise fast føde, og fik kun grød og mos. Til trods for dette var både børnelægen og sundhedsplejersken tilfredse med hans trivsel og udvikling. For selv at gøre noget ved spiseproblemerne, kontaktede vi en øre-næse-hals-læge for et år siden, hvorefter Jacob fik fjernet polypper og lagt dræn i ørerne. Herefter begyndte han både at spise og tale. Han var på dette tidspunkt startet i dagpleje, hvilket han var meget ked af. Han legede ikke med de andre børn, men hverken dagplejer eller tilsynsførende pædagog så det som et problem. Den 1.8.02 startede han i børnehave - lige fyldt 3 år. Det gik egentlig meget godt, troede vi. Pædagogerne gjorde meget for Jacob mht. faste ritualer, og efter aftale med os tog de ikke Jacob med på udflugter, men lod ham få en fast, genkendelig hverdag. Men efter et par måneder blev jeg kaldt til møde, fordi børnehaven ønskede en støttepædagog, der kunne hjælpe Jacob til at lege med de andre børn og til at fastholde ham i de forskellige aktiviteter. Vi sagde ja til at få ham testet af en psykolog, fordi vi troede, det var nødvendigt for at få støtte til Jacob. Men fra 1.2.03 fik han 10 støttetimer om ugen, og først derefter blev han testet af to psykologer. De testede Jacob to gange i børnehaven (de blev ikke færdige første gang). Jeg var til stede under en del af deres undersøgelse, og den dreng, de testede, var ikke den Jacob, jeg kender herhjemme fra. Han var meget utryg ved hele situationen og to fremmede mennesker. Efter de to besøg havde de stadig ikke lavet deres undersøgelse færdig, men jeg spurgte børnehaven, om de havde mulighed for at stoppe den, for som de også havde set, så kunne psykologerne ikke få Jacob til at samarbejde. Alligevel har psykologerne selvfølgelig lavet en konklusion på deres undersøgelse: Jacobs udvikling svarer efter deres skøn til et barn på 1,7 år, og han bør flyttes til en specialbørnehave med handicappede børn - for sådan betragter de ham. Fx. mente den ene, at Jacobs spiseproblemer måske kunne skyldes autisme, selv om han aldrig har vist andre tegn på autisme! Men vi ser ikke Jacob som et handicappet barn. Han er bagud rent sprogligt (men han begyndte også først at tale som 3-årig). Hans udvikling i øvrigt er bagefter - men ikke over 50 % bagud. Selvfølgelig ved jeg godt, at det er svært at vurdere sit eget barn (jeg er dagplejer og har deltaget i kurser om børns udvikling, men også om senfølger hos præmature børn). Vi ser Jacob som en glad dreng med en masse krudt i. Under den problematiske graviditet fik jeg ofte at vide, at det var meget usikkert, om vi fik et levende barn ud af det, og under neonatalindlæggelsen havde Jacob et par langvarige apnøer, hvor vi igen troede, vi havde mistet ham. Så vi er jo meget lykkelige for at have en dejlig levende dreng, og vi har været meget fokuserede på alt det positive han kan, frem for at tænke på alt det negative vi har været igennem. Vi har meget svært ved at træffe en afgørelse om, hvorvidt vi skal have Jacob flyttet til en specialbørnehave eller ej. Psykologerne har begge indrømmet, at de ikke har noget specielt kendskab til præmature børn, men de tillægger det heller ikke nogen betydning ("det vil jo ikke ændre meget at trække et par måneder fra"). Vi har ingen specialbørnehave i kommunen, så hvis Jacob skal flyttes, skal han hver dag køres frem og tilbage af fremmede (kommunen arrangerer kørsel), hvilket kan gøre Jacob utryg (en senfølge, psykologerne ikke mener, har nogen betydning). En anden ting er, at Jacobs lillebror, der fylder 3 år i september, har fået plads i Jacobs nuværende børnehave fra 1. september i år. Så vi tænker også på, hvordan det vil påvirke dels Jacob, at han skal flyttes fra sin lillebror, og dels lillebror, der er vant til, at Jacob er i børnehaven (en flytning kan sandsynligvis først blive aktuel, når lillebror er startet i børnehave). Jeg håber, du kan give os nogle gode råd om, hvorvidt vi kan stole på psykologerne, selvom det er en helt anden dreng, vi kender. Pædagogerne støtter psykologerne, ikke fordi de ser Jacob som et handicappet barn, men som en dreng der er lidt senere udviklet end jævnaldrende, og som derfor vil få det endnu sværere efter sommerferien, hvor børnehaven er blevet udvidet fra 62 til 85 børn. Vi vil naturligvis det bedste for Jacob, men vi kan ikke gennemskue, om det bedste for ham er at blive flyttet. Med venlig hilsen Lene
 
Re: Spørgsmål: Skal vi vælge specialbørnehave? 11-07-2003 01:13
By Lisbeth Milting GathLisbeth Milting Gath Reply
Kære Lene Tak for dit brev. Du fortæller om din dreng Jacob på knap 4 år, som på baggrund af en psykologisk testning er blevet anbefalet at flytte til en specialbørnehave. Du har under selve testningen set din dreng være anderledes, end han plejer at være derhjemmme, og du er nu i tvivl om, hvad der egentlig er bedst for Jacob. Det er meget svært som forældre, når man oplever, at ens barn ikke bliver set og forstået, som det er. Det er den oplevelse, jeg får indtryk af, at I sidder tilbage med efter testningen, at Jacob ikke er blevet forstået og derigennem heller ikke jer som familie med den historie, I nu engang har med i rygsækken. I har som familie været meget igennem, og det er rigtig ærgerligt, at dialogen mellem jer og psykologerne ikke har fungeret bedre, sådan som du beskriver det. Det efterlader jer så alene om at skulle vurdere og skille tingene ad. For det er, som du skriver, svært at vurdere sit eget barn – og samtidig er man den, der kender det allerbedst. I har været rigtig gode til at fokusere på alt det positive omkring Jacob, og det er fint, fordi det kan hjælpe til at give noget afstand til al den smerte og bekymring, I oplevede, da han var helt lille. Nu sidder i en situation, hvor I så at sige skal sammenholde det hele; det Jacob har været igennem, de områder I kan se han har udviklet sig på, det der har hjulpet ham, det han har svært ved osv. Alt sammen for at hjælpe ham bedst muligt. Kan den støttepædagog, I har haft til Jacob, bidrage med noget i denne proces, nu hvor tilliden mellem jer og psykologerne ikke er der? Støttepædagogen må kende lidt til Jacob nu og kan måske tydeliggøre for jer, hvor han har vanskeligheder og ikke vanskeligheder i børnehaven samt måske give et bud på, hvad der konkret hjælper Jacob i netop den sammenhæng en børnehave er. I kan bede støttepædagogen om en skriftlig udtalelse om de konkrete virkemidler, som vedkommende har brugt i forhold til at skabe kontakt mellem Jacob og andre børn samt voksne. Endvidere kan vedkommende beskrive hans vanskeligheder i relationer, som vedkommende mener, der bør arbejdes videre med. Jeg vil anbefale jer at tage kontakt til den pågældende specialbørnehave for på den måde at gøre det mere konkret for jer, hvad det vil indebære for Jacob at flytte. Tag ud og se stedet, se faciliteterne, rammerne for institutionen og få en fornemmelse af stedet. Spørg ind til, hvilke børn der går der i øvrigt. Det kan være en idé, at I forelægger den pågældende institution jeres tvivl og bekymringer, og også hører om hvordan de stiller sig dér, hvis Jacob skal starte der. I kan også spørge helt konkret til, hvilke tiltag de vil have i forhold til Jacob, og hvordan de vil samarbejde med jer. Når I ved noget mere præcist om specialbørnehaven, kan I bedre sammenholde med de muligheder, der er for Jacob i den børnehave, han går i nu. Eventuelt har de bedre mulighed for ressourcemæssigt at støtte op om jeres dreng og de vanskeligheder, han har. Det er meget sårbart som forældre at gennemgå det, I gennemgår lige nu. I har tidligere oplevet stor smerte i forhold til Jacob, men jo også glæden ved at han eksisterer, at han klarede det. Det, I sidder i nu, er et konkret valg om institution, men det vil uvægerligt vække mange følelser. Det kan virke næsten krænkende, at en testning skal fylde så meget i forståelsen af Jacob. Husk at en testning er et redskab, og at hele Jacob er så meget mere, uanset hvilken børnehave der er den bedste for ham. Held og lykke i jeres svære proces. Mange hilsener fra Lisbeth M. Gath