Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål angående pasning 16-09-2003 08:57
By MilleMille Reply
Hej Fagpanel Jeg skriver, fordi jeg nu skal have min datter, født 32+0, i dagpleje og har nu gentagne gange hørt fra andre mødre til for tidligt fødte, at de har fået deres barsel forlænget, til børnene er 15 mdr. pga. infektionsfaren. Og andre mødre fortæller, at deres børn tæller for 2 børn i dagplejen. Har I nogen erfaring med det? Hvor eller hvem man skal snakke med? Eller tror I, det er forskelligt fra kommune til kommune? Vi bor selv i Odense Kommune, og her sparer de jo helt ind til benet. Jeg kan jo godt, se Caroline starter samtidig med RS–virusen til okt. mdr. Men det har vel ikke noget at sige eller hvad? Hun er i øvrigt fra den 19/11- 02. M.v.h Mille
 
Re: Spørgsmål angående pasning 16-09-2003 08:59
By Majbrit BennedsenMajbrit Bennedsen Reply
Hej Mille Her kommer et kort svar til dig: Ja, det er rigtigt, at det kan være meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan der vurderes. Det er få steder, at børnene tæller for 2, og det er ikke noget, der sker af sig selv. Alt dette vil foregå i samarbejde med din sundhedsplejerske og lægen på sygehuset - eller den, der følger jeres datter. Min umiddelbare tanke er, at det jo altid er bedst for børn at starte ude i pasning, når der ikke er så stor risiko for infektioner, og et for tidligt født barn har jo ofte et dårligt immunforsvar. Hvis jeres datter ofte har været syg, mens I har været hjemmegående, vil det være værd at prøve at få hendes start udsat - men jeg tvivler på, at du kan få lønkompensation. Men I kan jo selv vælge, alt efter hvad I synes. I hvert fald kommer du ingen vegne, hvis ikke en fagperson eller to anbefaler, at det er en god ide, at hun bliver hjemme. Held og lykke med det. Hilsen sundhedsplejersken