Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Undersøgelser 04-04-2004 11:30
By Pia AndersenPia Andersen Reply
Jeg er mor til en pige, født den 30/7-2003. Hun blev født 6 uger for tidligt, altså i uge 34-0. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om der findes nogle undersøgelser, der viser, at når et barn er født så meget for tidligt, så er der stor sandsynlighed for, at de udvikler de og de følger af det. Jeg er udmærket klar over, at alle små børn er forskellige, men alligevel tænker jeg meget på, om der er noget, jeg skal være mere opmærksom på end andet, uden selvfølgelig at være helt hysterisk. Jeg ser meget frem til at høre fra jer. På forhånd tak. Mange hilsner fra Pia Andersen
 
Re: Spørgsmål: Undersøgelser 04-04-2004 11:32
By Gorm GreisenGorm Greisen Reply
Kære Pia Du fortæller kun, at din pige er født efter 34 uger + 0 dage, altså 6 uger for tidligt, så jeg går ud fra, at alt andet har været normalt og ukompliceret. I det tilfælde ville vi på Rigshospitalet ikke foreslå nogen særlig kontrol. Vi vil anbefale den almindelige kontrol, som alle børn får hos sundhedsplejersken og den praktiserende læge. Risikoen for senfølger er ikke meget større end for børn født til tiden. Det betyder desværre ikke, at man kan være helt sikker på, at barnet udvikler sig normalt. Du spørger, om der er nogle særlige undersøgelser, som kan vise, om der skulle komme problemer senere hen. En ultralydsscanning eller magnetscanning kan vise, om der er tegn på hjerneskade. Hvis scanningen er normal, er der større chance for at barnet vil udvikle sig normalt, men det er ikke helt sikkert. Hvis scanningen viser hjerneskade, kan barnet alligevel godt udvikle sig normalt, men det er mindre sandsynligt. Det afhænger dog meget af, hvilken form og hvilken grad af hjerneskade scanningen viser. En mere naturlig undersøgelse er den almindelige undersøgelse af barnet, hvor lægen vurderer barnets vækst og trivsel, opmærksomhed, kontakt, muskeltonus, kropsholdning, bevægelser og reflekser. Når barnet bliver nogle år, kan en psykolog måle barnets udviklingskvotient, og fra 4 til 5 års alder kan man måle intelligenskvotienten og også vurdere, om der er tegn på særlige problemer med opmærksomhed eller sanser. Er der nogle særlige ting ved dit barns udvikling, som bekymrer dig, så tal med din sundhedsplejerske eller læge. Hvis de må dele din bekymring, kan de sende Jer videre til nærmere undersøgelse på en børneafdeling. Jeg håber, du kan bruge dette svar. /gorm