Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: PTDS? 07-02-2005 05:59
By Anonym1Anonym1 Reply
Kære fagpanel. Jeg tror, at mit spørgsmål er til Listbeth Milting Gath. Baggrund: Vi blev forældre til Rosa og Sofie for snart 5 år siden. De blev født i uge 26+2. Sofie levede kun 3 dage. Rosa er i dag en velfungerende men meget genert pige. På Hillerød sygehus hørte jeg for første gang om PTDS. Efter hjemkomsten stak vores sundhedsplejerske mig et hæfte om PTDS. Jeg ventede og ventede på, at dette syndrom skulle vise sig, men tanken gled efterhånden ud. Jeg var reddet....... Spørgsmål: Jeg har det sidste års tid følt mig meget nedtrykt, apatisk, socialt tilbageholdende, stresset (job), en flyskræk som er blomstret op, lavt selvværd, og selvfølgelig stadig en angst for at miste Rosa (tjekker åndedrag, når hun sover), bekymret når jeg eller faren ikke er sammen med hende. Jeg har egentligt tidligere vurderet, at dette var symptomer på en stresset hverdag/job og glemt alt om PTDS, men er stødt på det igen. Hvor lang tid efter fødslen kan dette syndrom melde sig? Kan det være PTDS eller blot depressionssymptomer. Hvis det er PTDS, kan lægen give en henvisning til psykologsamtaler? Jeg har ikke kunnet finde noget om dette emne på foreningen hjemmeside. Med venlig hilsen Anonym
 
Re: Spørgsmål: PTDS? 07-02-2005 06:06
By Lisbeth Milting GathLisbeth Milting Gath Reply
Kære Anonym Tak for din mail. Du beskriver dine følelser af at være nedtrykt og ængstelig gennem det sidste år og spørger, om det kan være tegn på en posttraumatisk belastningsreaktion, relateret til at I for snart 5 år siden fik tvillinger i uge 26, og at I mistede den ene, Sofie. For at få en afklaring på dine reaktioner i form af en egentlig diagnose kan du få en henvisning via egen læge til en psykiater. I forhold til at have en posttraumatisk belastningsreaktion kan jeg dog sige dig, at det almindeligvis anses for at være sådan, at reaktionen begynder inden for 6 måneder efter den traumatiske begivenhed. En anden mulighed (eller supplerende mulighed) for dig kunne være at henvende dig til en privat praktiserende psykolog med henblik på at få talt både om det forløb, I havde da pigerne blev født og også om, hvad det har betydet for dig og jer efterfølgende. Jeg har erfaring for, at det er væsentligt at tage de reaktioner, du beskriver, alvorligt. Det, du skitserer at have oplevet, er meget, meget barskt og voldsomt. I har oplevet den værste sorg og den største glæde samtidig, at miste sit barn og få sit barn. Det er meget vanskeligt at rumme alt det indeni, som vækkes i en sådan situation. Det er helt modsatrettet følelsesmæssigt og gør, at man kan opleve at have det så forskelligt, at det næsten kan føles uvirkeligt, at sorgen eksisterer, når man glædes og omvendt. Det er en meget smertefuld måde at blive forældre på, og det er ikke sjældent, at sorgen så at sige kan følge én som en stærk bekymring siden hen, særligt hvis man ikke har fået tilstrækkelig støtte i sorgen. I din mail fornemmer jeg et ønske om i psykologisk forstand at arbejde med de oplevelser, du har med dig, og hvilken betydning det skete har for dig i dit nuværende liv. Dette er et rigtig godt udgangspunkt for forandring, for at du kan komme til at leve med dit tab og din ængstelse på en måde, hvor det ikke styrer dig så meget. Held og lykke med det hele. Mange hilsener Lisbeth M. Gath