Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Skader røg fra brændeovnen? 15-02-2005 01:30
By Pia LundqvistPia Lundqvist Reply
Hejsa. Jeg har en søn, der er født i uge 27+ 6. Han lå i respirator den første måned og derefter i cpap + ilt i næsten to måneder. Han er i dag næsten 5 år gammel og har stadig problemer med sine dårlige lunger. Han lider af Bronchopulmonal Dysplasi og får fast Pulmicort på spacer to gange dagligt. I perioder med hosten får han også Ventoline på Porta-neb maskinen. Han blev for tre år siden vaccineret mod lungebetændelse, og er de sidste tre år også vaccineret mod influenza. De foregående to vintre har han næsten ikke været syg, han har kun haft et par enkelte forkølelser, som hurtigt er forsvundet igen efter et par dage med Ventoline, og har hverken haft lungebetændelse eller noget, hvilket jeg er sikker på, skyldtes hans vaccinationer. Men denne vinter/efterår har situationen været anderledes. Han har ikke bestilt andet end at hoste og være sløj. Han har haft to lungebetændelser og han har næsten fået Ventoline + dobbelt Pulmicort hele tiden. Han har været rask en uge ind imellem, og så er det startet forfra igen en måned ad gangen. Nu til mit spørgsmål: Han er blevet vaccineret for influenza i år også, og jeg kan derfor ikke forstå, at han har været så syg, når han de to foregående år ikke har fejlet noget, og den eneste forandring, der er sket i vores liv, er, at vi er flyttet til et hus, som kun opvarmes med brændeovn. Kan denne form for varme have nogen indvirkning på, at han har haft sådan en dårlig vinter/efterår eller er det bare tilfældigt?? Jeg ved fra hans farfar, som også har dårlige lunger, at luften fra en brændeovn er anderledes, da den tager ilten. Han kan f.eks. ikke selv tåle at være et sted med brændeovn, da han så ikke kan få vejret, og derfor var det, jeg tænkte, at det måske også kunne have indflydelse på min søns lunger, eftersom de ikke er for gode?? Jeg håber, at du kan hjælpe mig med et svar, for hvis det kan skyldes brændeovnen, bliver man jo nødt til at få gjort noget ved det, så han ikke skal være så syg hele tiden. På forhånd tak for hjælpen. Hilsen Pia Lundqvist
 
Re: Spørgsmål: Skader røg fra brændeovnen? 15-02-2005 01:33
By Gorm GreisenGorm Greisen Reply
Kære Pia Jeg tror ikke, jeg kan sige andet end den børnelæge, som tager sig af din drengs lungeproblemer. I oplever nu en dårlig cirkel: Infektion i luftvejene (f.eks. lungebetændelse) giver astmatiske vejrtrækningsproblemer, og det gør ham mere modtagelig for nye infektioner i luftvejene. Den onde cirkel er der mange børn og forældre, som oplever i løbet af de første vintre i daginstitution. Det er fordi, børnene smitter hinanden. Men jeg forstår din undren og bekymring, fordi de to foregående vintre har været lette, og det er nærliggende at tænke på, om jeres nye bolig kan betyde noget. Man ved, at tobaksrøg gør sådanne problemer værre. Hvis jeres brændeovn er velfungerende, dvs. at skorstenen er tæt, så den ikke ryger ind i rummet, og hvis I har tilstrækkelig ventilation i det rum, ovnen står i, mener jeg ikke, at den kan have nogen betydning. Man ved også, at allergi kan spille en rolle. Derfor er det klogeste at få undersøgt barnet for allergi, før man giver sig i kast med store ændringer i boligen. Mange hilsner Gorm