Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Fødselsdepression 15-02-2005 01:39
By anonym2anonym2 Reply
Kære Lisbeth Milting Gath! Min datter og svigersøn fik tvillinger d. 27. maj 2004. De blev født i uge 26+6. Livet er gået op og ned for den lille familie med flere sygehusindlæggelser, forskellige sygehuse o.s.v. - de er nu hjemme med to dejlige drenge, som langsomt og sikkert udvikler sig godt - men min datter har længe vist tendenser til fødselsdepression - de har, allerede før de blev udskrevet fra sygehus (efter ca. tre mdr. indlæggelse), gennem sundhedsplejerske forsøgt at søge om ekstra hjælp hjemme uden held og er blevet afvist igen senere. Lige før jul tog jeg kontakt med deres kommunes Børne- og Unge afdeling og på torsdag den 06.01.05 skal vi have et møde med sagsbehandler og sundhedsplejerske, og der er allerede givet mundtlig tilsagn på hjælp (hvor meget eller hvad, der kan tilbydes, vides ikke endnu). I dag til morgen havde min datter det rigtig dårligt, hendes mand er blevet hjemme fra arbejde, og jeg planlægger nogle fridage for at være sammen med hende, da hun klart giver udtryk for ikke at være tryg ved at være alene med børnene. Min svigersøn har brugt sin barselsorlov og er i fuldt arbejde igen siden 06.dec. 04. Har du i denne sammenhæng nogle gode råd og vejledninger, som kan give kød til, hvordan vi bedst kan håndtere hverdagen og hjælpe min datter? Jeg beder om anonymitet på min datter og svigersøns vegne. Jeg oplyser videre, at min datter også er præmaturbarn - født i uge 27 - hun er mit adoptivbarn, kom til mig da hun var 1½ år gammel, hun er nordisk. Kærlig hilsen Anonym
 
Re: Spørgsmål: Fødselsdepression 15-02-2005 01:41
By Lisbeth Milting GathLisbeth Milting Gath Reply
Kære Anonym Tak for din mail. Du fortæller om din datter og svigersøn og deres for tidligt fødte tvillinger. Du er bekymret for, om din datter har udviklet en fødselsdepression og spørger om gode råd til, hvordan du kan hjælpe din familie. Først og fremmest vil jeg sige, at det forløb, du skitserer, må have været særdeles belastende følelsesmæssigt. Det er en voldsom krise at få sine børn i uge 26, og de efterfølgende indlæggelser kan næppe undgå i en vis forstand at rive op i svære følelser fra tiden på neonatalafsnittet. Jeg har i en artikel i Livsbladet nr. 3, Oktober 2003, beskrevet nogle af de oplevelser, man har som forældre til for tidligt fødte. Måske kan det give dig en yderligere indsigt i noget af det, din datter gennemlever ved at læse artiklen. Generelt ses krisen som særligt belastet af, hvor tidligt i graviditeten barnet er født, jo tidligere jo sværere. Det er en meget smertefuld måde at blive forældre på, hvor angsten for at miste samt angsten for mén kan komme til at fylde meget, også selv om børnene efter omstændighederne har det godt. Dette kan udefra betragtet godt være vanskeligt at forstå, men den for tidlige fødsel kan ryste én i eksistentiel forstand. Tilliden til at livet går sin vante og trygge gang har lidt et alvorligt knæk. Det er en konfrontation med livets uforudsigelighed og dermed også med en manglende kontrol hos én selv i forhold til det, der er så vigtigt, nemlig: barnet og forældreskabet. Det er næsten altid sårbart at blive forældre, og graviditeten er en tid, hvor parret langsomt bliver klar til forældreopgaven. Denne forandringsproces bliver med den for tidlige fødsel brudt. Der er således tale om et sammenfald af en naturlig men også sårbar forandringsproces og en krise i forbindelse med den for tidlige fødsel. Det er ikke muligt for mig på baggrund af din mail at vurdere om din datter lider af en egentlig fødselsdepression. For at få en afklaring diagnostisk kan man via egen læge få en henvisning til psykiater. Med hensyn til måder du kan støtte din familie på, tænker jeg, din datter har brug for anerkendelse af de belastninger, hun har oplevet. Hun har brug for, at hendes følelser og tanker ikke vurderes på rigtigt-forkert eller godt-skidt, men at hun bliver mødt med åbenhed over for det, hun oplever og mærker i sit sind og på sin krop. Også selv om det kan være svært at forstå hende, måske særligt når hun er utryg ved at være alene med børnene, som ifølge din beskrivelse er i trivsel nu. Så længe hun er utryg ved at være alene med børnene, vil det være fint, at der etableres et netværk omkring hende, så hun langsomt kan opbygge en sikkerhed og tillid til, at hun magter børnene alene. Jeg har også erfaring for, at praktisk hjælp i hverdagen er en god støtte. Fra professionel side er der hjælp at hente. Det kan være lidt afhængig af, hvor I bor, hvorfra hjælpen kan komme. Familien er allerede i kontakt med børne-familie-afsnittet i kommunen, og herfra kan der f.eks. være mulighed for henvisning til et familiebehandlingssted, henvisning til et mor-barn-afsnit i hospitalsregi (specialafsnit under psykiatrien) eller henvisning til privat praktiserende psykolog. Det kan også være, familien kan modtage hjælp fra en psykolog, knyttet til en af de børneafdelinger, hvor børnene har været indlagt. Med venlig hilsen Lisbeth M.Gath