Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

spørgsmål: Søvnbesvær 18-02-2005 07:35
By Mette Thorsten PedersenMette Thorsten Pedersen Reply
Hej Jeg har en datter på syv, som er født i uge 35,1. Hun er født med hjertestop og dermed en anelse iltmangel. Hun har enkelte følger, især motorisk og med sanseintegrationen. Det sidste betyder bl.a. for hende, at hun har svært ved at falde til ro om aftenen, når hun er kommet i seng. Hun bliver lagt i seng kl. 20 og kan sagtens ligge en time eller 1½, før hun falder i søvn - og det hjælper ikke at lægge hende senere, tiden er den samme. Det er ikke fordi, hun er ked af det eller laver voldsom larm, hun kan bare ikke falde til ro (snakker, synger, vender og drejer sig) Mit spørgsmål er så, om det vil være tilrådeligt/ansvarligt at forsøge med lidt naturmedicin - f.eks. Baldrian eller et af de andre produkter.......eller er det et skråplan? Med venlig hilsen Mette Thorsten Pedersen
 
Re: spørgsmål: Søvnbesvær 18-02-2005 07:37
By Majbrit BennedsenMajbrit Bennedsen Reply
Hej Mette. Du har spurgt, om det vil være forsvarligt at give Jeres datter naturmedicin for at falde til ro? Som sundhedsplejerske må jeg selvfølgelig svare nej til dette, men jeg er udmærket klar over, at der er mange, der bruger Baldrian til deres børn for at få dem til at sove (også til meget mindre børn end Jeres datter). Det er meget på mode lige nu. Ansvaret er Jeres, da det er Jeres datter. Som sundhedsplejerske kan jeg dog anbefale noget andet. Det er jo et helt typisk problem for et for tidligt født barn - og jeg håber da, at I har læst de tidligere svar fra mig om søvn. Ellers kan jeg anbefale, at I lægger mærke til, hvordan hun sover, når hun er faldet i søvn - er hun urolig og vender og drejer sig, eller er hun rolig? Jeg synes også, I skal overveje, om hun næste morgen er frisk til at passe skolen, eller hun er for træt? For er hun frisk, kan man jo sige, det er ok at hun ligger og hygger sig og slapper af, før hun sover. Det drejer sig nemlig om at være afslappet og rolig for at kunne sove. Jo mere urolig hun er om natten, jo mere ro skal I have på hende om dagen for at få hende til at sove. Dvs. at I, som de voksne, skal gøre hende stille og afslappet, før hun skal i seng, OG jo, det kan godt tage 1 til 1½ time hver aften. Det kan være meget afhængig af, hvor hektisk hendes dag har været. Jeg kan meget anbefale pauser i dagens løb. Altså en pause med fred og ro, når hun kommer hjem fra skole (ikke tv eller computer), så hun allerede der begynder at trappe sin energi ned. Hvis hun foruden skolen også går i en eller anden fritidsordning, må du tale med dem om at ilægge stille pauser gennem dagen. Det er nemlig sådan, at hvis de for tidligt fødte børn først er kørt op, er de svære at få til at falde til ro igen, derfor er det bedre med pauser gennem dagen. Hun indlærer også bedre på den måde. Held og lykke med det. Hilsen Majbrit