Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Infantil Autisme? 06-04-2005 08:17
By Lizette KristensenLizette Kristensen Reply
Hej Christina Min søn er født som tvilling B i uge 25+0. Ved fødslen fik han en hjerneblødning. Han fik i slutningen af januar i år iagnosen Infantil Autisme, hvilket ikke overraskede os spor, da vi syntes, det var meget tydeligt. Han er i dag knap 3½ år, mit spørgsmål er: Hvad betyder Infantil helt præcist? Vi ved endnu ikke, hvordan han vil udvikle sig, han har et meget dårligt syn og intet sprog. Han går i specialbørnehave, og vi er alle ret sikre på, at han kan lære tegn-til-tale, det ville jo være rigtigt dejligt, så han kan kommunikere med os, i stedet for kun os med ham. Med venlig hilsen Lizette Kristensen
 
Re: Spørgsmål: Infantil Autisme? 06-04-2005 08:19
By Christina JørckChristina Jørck Reply
Hej Lizette I forbindelse med diagnosen autisme betyder ”infantil”, at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse viser sig inden 3-års alderen. Begrebet infantil autisme blev første gang brugt af Leo Kanner i 1943, og er siden, i diagnostisk øjemed, blevet brugt til at beskrive børn (og voksne), som har en mangelfuld udvikling af socialt samspil, af kommunikative færdigheder samt har indsnævrede, gentagende og stereotype adfærdsmønstre. Børn med autisme kan have yderligere handicap, som f.eks. synsnedsættelse, som det er tilfældet for din søn. Autistiske børn er, som alle andre børn, vidt forskellige. De har deres egen personlighed og eget udviklings- og indlæringspotentiale. Det er derfor vigtigt at vurdere barnet på individuel basis, samt arbejde med og stimulere barnet ud fra dets egne forudsætninger. Dette er der gode muligheder for i en specialinstitution, dels fordi personalet har erfaring med arbejde med børn med lignende problemer, og dels fordi der er gode muligheder for at tilrettelægge og strukturere barnets hverdag på en måde, så det fungerer og udvikler sig bedst muligt. Som forældre til børn med autisme er det vigtigt at fokusere på de små fremskridt og fortsætte med at stimulere barnet så meget som muligt, dog uden at det bliver overstimuleret. Der er helt sikkert en rigtig god chance for, at jeres søn kan lære tegn-til-tale, og jeg vil ønske jer held og lykke med at nå dette mål. Der findes en række gode bøger om autisme, som kan lånes på biblioteket. F.eks. kan du lave en søgning i bibliotekets internetsøgesystem for at få et overblik over, hvilke muligheder der findes. Du vil også kunne få hjælp og information på Videnscenter for Autisme som har internetadressen www.autisme.dk Med venlig hilsen Christina Jørck psykolog