Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Sanseintegration? 04-05-2005 10:27
By Kristina1Kristina1 Reply
Hej Tina. Jeg har lige set i det sidste nye nummer af Livsbladet, at man kan skrive til dig med diverse spørgsmål. Min datter er født i uge 27+1 i marts 2004. Vores neonatalforløb er foregået uden nogen former for problemer overhovedet. Filippa var meget, meget lille af vækst – 530 g og 29,5 cm lang. Hun lavede selvfølgelig mange apnøer i starten, men ellers havde vi intet med hende. Nu har jeg så mange steder læst, at mange præmaturbørn har det svært med sanseintegration. Jeg ved faktisk intet om det, så jeg kunne godt tænke mig, at høre mere. Jeg ved ikke, om det er en mulighed, at Filippa har det. Hun elsker at komme i legestue, som vi så gør to gange om ugen, og hun elsker andre børn. Hun griner, smiler og pludrer højt, hver gang hun ser børn, og det, går jeg ud fra, er gode tegn. Hun har været hurtig til at vende og dreje sig og trille rundt. Hun har også kravlet længe. Men det med at sidde selv helt stabilt har hun været ret længe om, hun er faktisk først begyndt på det her, da hun var lidt over 11 måneder (8 måneder korrigeret). Kan det have noget med sanseintegrationen at gøre?? Og hvad skal jeg være opmærksom på frem over med hensyn til sanseintegration?? Jeg håber at høre fra dig inden længe. Mange hilsner Kristina
 
Re: Sanseintegration? 04-05-2005 10:29
By Tina NygaardTina Nygaard Reply
Hej Kristina Ud fra din beskrivelse af Filippa, kan jeg ikke se noget usædvanligt. Hun følger godt med i udviklingen. At hun "først" kunne sidde sikkert ved 8 måneders alderen (korrigeret), er helt normalt. Men det er svært at forholde sig til, da det er kvaliteten af bevægelserne, jeg kigger på, og det er svært at beskrive. Nedenunder har jeg skrevet nogle generelle ting om sanseintegration og den motoriske udvikling, og hvordan du kan understøtte den. Jeg håber, at det kan give dig inspiration til hverdagen. Du er velkommen til at gå ind på min hjemmeside: www.sitecenter.dk/boerneergo, hvis du vil have mere at vide. Med venlig hilsen Tina Nygaard Sanseintegration: Børn lærer igennem leg og ved at bruge kroppen i daglige aktiviteter. De fleste børn lærer at integrere deres sanser, udvikle sig selv og lære sociale spilleregler igennem leg, ved at afprøve deres omgivelser og ved at være så selvhjulpne som muligt. Jeg arbejder ud fra sanseintegrations-teorien: Sanseintegration foregår på hjernestammeniveau – altså på det ubevidste plan. Sagt ganske kort er sanseintegration: At kunne omdanne de mange indtryk til en samlet, meningsfuld helhed, så barnet kan reagere passende til situationen. Hvis barnet har svært ved det, kan det let blive overstimuleret. Jeg arbejder ud fra barnets primære sanser; det vil sige berøringssansen, balancesansen, musklernes og leddenes sanser. Babyens tidligste sanser: I livmoderen og i de første leveår udvikler barnet parallelt tre basale, forbundne sanseområder, som alt andet bygger videre på: 1. Balancesansen: Vestibulærsansen eller labyrintsansen – registrerer tonus, tyngdekraftens påvirkning og rumlige retninger via buegangene og de to sække (skal stimuleres med variation, kan overstimuleres, men dæmpes ved stimulering af muskel-ledsansen). Den har betydning for hovedets bevægelser, og hvordan de registreres, samt tolerance for bevægelsesstimulationer. Sammen med taktilsansen og synet er labyrintsansen af betydning for balancen. Labyrintsansen er med til at udløse hovedløftsrefleksen hos det lidt større barn (fra 3 mdr.). Endvidere udløsende sans for balancereaktioner og faldreaktioner. Labyrintsansen har et tæt samarbejde med de nervekerner, der styrer øjenbevægelserne. For eksempel at man kan blive ved med at se på det samme punkt, selv om man bevæger hovedet i alle mulige retninger. Labyrinten samarbejder med hjernestammen og højere dele af hjernen om at filtrere de mange sanseindtryk, vi konstant er udsat for. Man kan ved labyrintsanstræning hjælpe hjernen til at koncentrere sig bedre om de sanseindtryk, der lige i øjeblikket er vigtige at fokusere på. Aktivitetsniveauet kan være for højt eller for lavt. Her er bl.a. labyrintsanstræning meget effektiv, men det skal vel at mærke her også være den rigtige form for træning. For ikke at blive understimuleret, skal labyrintsansen bruges ”ud i hjørnerne” hver dag. Det vil sige, at barnet bliver gynget, svinget, vugget m.m. 2. Taktilsansen: Eller følesansen – registrerer berøring, struktur, smerte, kulde og varme via sanseorganer, der er placeret overalt i huden og i slimhinderne. Man kan sige, at der er to yderpunkter i følesansen – diskriminerende (den vurderende og forberedende måde) – overfladisk beskyttende (den beskyttende/forsvarende måde, det drejer sig om overlevelse) – (kan overstimuleres, men dæmpes ved stimulering af muskel-ledsansen) – herunder hører også den dybe føle-, smerte- samt temperatursans, som fortæller mest om kroppens fornemmelse af sig selv. Følepåvirkninger er den sansemæssige del af mange reflekser f.eks. søge-, sutte-, synke-, fodens og håndens griberefleks, samt hovedrejsningsrefleksen (sammen med labyrintsansen). Også balancereaktioner og stabiliteten er bl.a. styret af følesansen. Endvidere har følesansen betydning for: kropsfornemmelse, præcise bevægelser, balancen, overlevelse, følelseslivet, barnets aktivitetsniveau samt barnets lyst til at undersøge omgivelserne. 3. Muskel-ledsansen : Eller stillingssansen – registrerer kroppens stilling, og hvilken tilstand muskler, led og sener er i via føleorganer i muskeltene i alle muskler, led, sener, samt brusk (kan ikke overstimuleres og dæmper de andre sanser) – danner grundlag for kropsbevidstheden. Muskel-ledsansen er den udløsende faktor for halsreflekserne. Det samme gælder støtterefleksen fra foden og de reflekser, der udløser stabilitet. Endvidere har muskel-ledsansen betydning for balancen (sammen med labyrintsansen og taktilsansen), tonus, bevægelsens præcision, kropsbevidstheden samt manipulation. Et for højt aktivitetsniveau kan dæmpes ved hjælp af stimulering af muskel-ledsansen igennem dybe tryk. Det er vigtigt at præcisere, at kinæstesien kun kan blive i top, hvis de underliggende sanser: labyrintsansen og taktilsansen er i orden. 4. Den motoriske udvikling: I takt med at hjernen modnes, tilegner det lille barn sig flere og flere færdigheder motorisk, psykisk og socialt. Udviklingen på alle planer støttes af den stimulation, de oplevelser og de erfaringer, barnet får via forældrene og andre, der passer barnet. Børns udviklingshastighed er forskellig, men gennemsnittet af normale børn (ved for tidligt fødte skal man blive ved med at korrigere alderen, så den tid de er for tidligt født trækkes fra alderen) vil kunne få kryds svarende til deres ”milepælalder”. Enkelte børn er lidt hurtigere i deres udvikling, nogle er lidt senere, uden at det er unormalt. Det vigtigste er, at de udvikler sig og kommer igennem alle stadierne: 6-9 mdr.: • Sidder sikkert alene (nu kan barnet gynge i babygynge hængt op i ét punkt, husk at holde pauser og at se, om barnet kan lide det – så barnet ikke bliver overstimuleret). Stimulering: Det kræver en god balance – altså velstimuleret tyngdesans, lige ryg og god muskelspænding. • Faldrefleks til siderne – række ud efter ting siddende, støttende på den ene hånd. Stimulering: Ved at vugge barnet til siderne ud af lodlinien, evt. med hænderne i gulvet. - Ved at hive barnet op fra ryg liggende med kun én hånd, ud over barnets lodlinie, så det kommer ud og støtte på modsatte hånd. • Kan bevidst slippe ting – kan begynde at kaste med ting. Stimulering: Ved at putte ting i noget f.eks. i ”puttekasse” uden låg, en stofpose. – Ved at stable klodser. • Ruller fra ryg til mave. Stimulering: Når barnet ligger på ryggen, vippes det ene ben over det andet - på den måde hjælpes barnet til rulningen eller lokkes med noget legetøj, der skal rækkes ud efter. • Fuld vægtbæring på armene, når barnet ligger på maven. Stimulering: Ved at gå trillebørgang på hænderne, evt. ned fra en kængurubold, hvor barnet ligger på maven henover. Barnet skal understøttes på maven og ben i starten, indtil barnet har fået nok styrke i ryg og ben. • Vægtbæring på hænder og knæ – rokker på alle fire (stabilitet før mobilitet). Stimulering: Ved at lægge barnet over låret, imens det afledes med noget legetøj, evt. børste håndfladerne, hvis barnet ikke kan lide at komme ned på flad hånd. • Leger med sine egne tæer, liggende på ryggen og med hovedet løftet. Stimulering: Ved at venstre fod siger goddag til højre hånd og omvendt på skift, gentages til barnet viser, det er nok, så får man også stimuleret krydsmønsteret og koordinationen imellem højre og venstre hjernehalvdel, der skal bruges, når de senere skal kravle og mange andre motoriske funktioner. • Støtter på benene – stå ved møbler. Stimulering: Ved at barnet sidder overskrævs på den voksnes lår, imens barnet ridder på låret. - Ved hoppelege på den voksnes knæ, indimellem lade barnet strække benene, så det får vægtbæring på benene. - Ved maveliggende over bold, kommer ned og få vægtbæring på fødderne evt. børste under fødderne, hvis barnet ikke kan lide at komme ned på en flad fod. - Ved at cykle med benene, når barnet ligger på ryggen. - Ved at give luftture, der stimulerer balancesansen. • Kryber - nu skal legetøjet endnu længere væk. Stimulering: Ved at holde hånden under fodsålerne på barnet, skiftevis på den ene og den anden fod, så det har noget at sætte af på, når det vil fremad. Vær opmærksom på, om barnet kan sætte af på det glatte gulv med fødderne, måske skal strømperne af, samtidig må det ikke være for svært at komme fremad. • Pludrer i stavelser. 9-15 mdr.: • Trækker sig selv op fra rygliggende til siddende. • Sidder og drejer og rækker ud efter ting uden at støtte med hånden – sidder på forskellige måder, aldrig i ro – kan sidde på en stol uden støtte og lege. • Er klar over at ting er der, selv om de er gemt væk. Stimulering: Ved at gemme ting på mange forskellige måder. - Ved at lade barnet kravle efter bolden, når den er trillet udenfor synsvidden. • Rejser sig ved støtte fra siddende og sætte sig igen via frierstillingen (nu kan tingene på næste hylde nås) Pas på duge. • Kravler (begynder at udforske verden mere, kravle op og ned ad trapper - husk at øve numsen først ned af trapperne). Husk at afsikre jeres hjem derefter. • Går uden støtte. • Siger enkelte ord – forstår enkelte sætninger (det er vigtigt hele tiden at snakke med barnet og sætte ord på det, I laver sammen og lege sanglege). • Kravler op i møbler eller op på skamler og hopper ned igen. Stimulering: Ved at lade barnet selv kravle ind i bilen, op i den høje stol, op på puslebordet ved hjælp af en stige, så barnet kan komme derop uden hjælp. Så er I fri for de mange løft i løbet af en dag! • Faldrefleks bagover. Stimulering: Ved at vælte barnet bagover på en madras eller i sengen. • Pincetgreb. Stimulering: Ved at barnet selv spiser mindre ting. • Spiser selv. Stimulering: Ved at lade barnet selv spise med bestik, så tidligt som det lader sig gøre. Dette er med til at udvikle finmotorikken. Stimulering af det lidt større barn: • At færdes i naturen, hvor barnet kan bevæge sig i sin egen rytme. Naturen har en beroligende indvirkning på sindet, og muligheden for bevægelse i egen rytme er vigtig for barnets kropsrytme og harmoni. Det ujævne underlag og små bakker stimulerer balancesansen og muskel-/led sansen. • At give barnet fysiske udfoldelsesmuligheder i det daglige, så det kan udvikle og styrke sin motorik og alle sanser. Støtte barnet i at blive så selvhjulpen som muligt ved af- og påklædning, selv kravle op, gå på trapper (også alle de små trapper, når I er ude at gå tur), selv tage sele på, bære varer ind, hjælpe med opvasken, selv bære tasken ind i børnehaven og meget andet. Ofte hjælper det barnet med mundtlig guidning og tålmodighed, i stedet for at de voksne tager over. Husk ”øvelse gør mester” og hold derfor op med at hjælpe i takt med, at barnet kan selv. Det giver barnet en god selvfølelse, hvis kravene svarer til alder og kunnen. Lad altid barnet selv prøve om det kan, før I hjælper barnet. • At lade barnet stå på ét ben, hinke, klatre, hoppe ned, gå balance på en bred streg eller et tykt tov samt gribe en stor bold med begge hænder. Bolden skal i begyndelsen komme fra gulvet. Senere kan boldspillet udvikles til stort set alle former. Alt dette er udviklende for grovmotorikken, sansekoordinationen og balancesansen. • At lade barnet tegne og male samt lege med Lego eller lignende legetøj, hvor fingrene skal bruges meget. Det udvikler finmotorikken. Snore, grene, kviste, blade, sten og strandskaller er gode naturmaterialer, som giver barnet en sansemæssig god oplevelse, samtidig med at de styrker finmotorikken. • At lade barnet styrke mundmotorikken ved at lege med maden. Fx at slikke mad fra mundvigene, at samle en lille ært op med tungen eller med læberne eller andre fantasifulde påfund, der kræver brug at motorikken i og omkring munden. Jeg kan komme med mange flere forslag til, hvordan de enkelte ting kan stimuleres. Men det er op til jeres fantasi og kan udvikles i samværet med børnene. Se hvad de er interesserede i og følg deres udforskning af verden – husk de oplever tingene for første gang og elsker gentagelser. Kilde: "For tidligt fødte børn - Usynlige senfølger" af Jonna Jepsen. Hans Reitzels forlag God fornøjelse og nyd hvert et øjeblik – tiden kommer ikke tilbage ! 5. Babymassage: Ved langsomt at gennemmassere barnets krop, lærer man hurtigt alle barnets signaler og udtryk at kende, og opnår derved en gensidig fortrolighed. Babymassage er samtidig en god stimulation af barnets hud, berøringssans, blodomløb og motorik. Gennem massagen afgrænses barnet i forhold til sig selv og omverdenen, hvilket hjælper det lille barn til at lære sin krop at kende, og det har betydning for barnets kropsbevidsthed og motoriske udvikling. Babymassage er et redskab til en skøn og rolig samværsform eller leg, som begge parter kan få stor glæde af. Babymassage er ikke nogen videnskab. Der findes ingen rigtig eller forkert måde at massere på. Babymassage er først og fremmest en tæt samværsform, hvor man kærtegner barnet. Man holder selvfølgelig øje med, hvad barnet nyder, og hvad det eventuelt ikke bryder sig om. Du må aldrig presse massagen eller dele af massagen igennem over for barnet. Hvis barnet viser den mindste form for ubehag og begynder at klynke, græde eller gabe, skal du stoppe med det samme. Måske er det nok med et knus, lidt trøst eller eventuelt en smule modermælk eller vand, hvorefter I kan fortsætte, hvor I slap. Men det kan også være tegn på, at barnet har fået nok, og det skal du altid respektere. Det må dog ikke få dig til helt at opgive at massere, for allerede næste dag kan det være, at barnet nyder massagen i et stræk. Det er vigtigt at huske, at man under massagen aldrig skal tage alt for hårdt fat, men kærligt og blidt stryge barnet med fast hånd. Alt for let hånd kan dog virke overstimulerende og irriterende for barnet. Giv indkøringsfasen ca. syv dage, således at du første dag giver lidt af programmet, næste dag lidt mere og fortsætter sådan, indtil du er nået hele barnets krop igennem. Efter 7 gange vil 95% af børnene have taget imod massagen. I starten skal massagen gives, når barnet er mest frisk. Det er som regel om formiddagen og midt imellem to måltider. Senere kan man godt bruge det som en ”sovepille”, lige inden barnet skal puttes. Selve massageforløbet varer i gennemsnit 20 minutter pr. gang. Hvis du en dag har mindre tid, men alligevel gerne vil massere, foreslås følgende: Sørg for, at du kommer hele jeres vante program igennem, men skær ned på antallet af strygninger. Generelt masserer man oppefra og ned, samt indefra og ud. Du afslutter ved at stryge fra top til tå, så du på den måde får samlet massagestrøgene til en helhed. Lad alle bevægelser foregå i et roligt og rytmiske tempo. Slip ikke barnet helt på noget tidspunkt under massagen og sørg for, at du selv i pauserne har en hånd på barnet og bevarer kontakten. Massagen skal gives symmetrisk. Det er derfor vigtigt, at begge arme/hænder og begge ben/fødder masseres lige meget. Massageinstruktion: Hver øvelse gentages 10-15 gange i et roligt tempo. Bryst: Læg barnet på ryggen. Bogen: Massér med flade hænder og glattende bevægelser fra midten af brystet og ud til siderne. Bølgen fra side til side: Massér dernæst stadig med flade hænder, fra hagen ned over bryst og mave til lysk, skiftevis den ene og den anden hånd, således at hænderne afløser hinanden. Krydset fra hoften: Massér med flade hænder på kryds over mave og bryst. Start ved højre hofte og massér op over mave/bryst til modsatte skulder. Massér derefter fra venstre hofte mod højre skulder. Lad igen det ene strøg afløse det andet. Uret: Massér med det yderste af de tre midterste fingre i små cirkelbevægelser omkring navlen i en større og større cirkel i urets retning, så fingrene følger tarmens forløb. Lysken: Stryg med flade hænder på lyskens inderside fra taljen og ned. Skift mellem højre og venstre side i et roligt tempo. Arme og hænder: Barnet kan nu enten ligge på ryggen eller på siden. Ringen: Tag med den ene hånd fat omkring barnets håndled og stræk dets arm ud. Form med din anden hånd en ring øverst omkring barnets arm og træk din hånd ned mod barnets håndled. Fortsæt skiftevis med den ene og den anden hånd. Karkluden: Tag fat med begge hænder om barnets overarm og vrid dine hænder mod hinanden, som om du nænsomt vrider en karklud, og idet dine hænder glidende bevæger sig mod barnets hånd. Blomsten: Tag dernæst fat om barnets håndled med begge hænder, og massér med dine tommefingre fra håndleddet ud mod fingerspidserne, idet du samtidig glatter barnets hånd ud. Stryg hver finger for sig og lad tommelfingrene afløse hinanden i en glidende rytme. Stryg til sidst barnets håndflade med din egen håndflade. Gentag samme øvelser på den anden arm. Ben og fødder: Læg barnet på ryggen. Ringen: Tag fat om barnets fod med din ene hånd og slut en ring omkring låret med din anden, og træk denne hånd ned mod foden. Tag derpå fat med den første hånd og slut igen en ring omkring låret og fortsæt således skiftevis med den ene og den anden hånd. Karkluden: Tag fat med begge hænder om barnets lår og vrid hænderne mod hinanden, som om du nænsomt vrider en karklud. Lad hænderne glidende bevæge sig ned mod ankelen, og gentag dernæst øvelsen. Blomsten: Tag fat omkring ankelen med begge hænder. Stryg med tommelfingrene fra hæl til tåspidser og lad tommelfingrene afløse hinanden i en glidende rytme. Stryg derefter hver tå for sig. Tag til sidst fat om barnets fod med dine ene hånd, mens du med din anden håndflade stryger fodsålen fra hælen til tåspidserne, som om du glatter fodens rynker. Gentag samme øvelser på det andet ben. Afslut forsiden: Ved at stryge fra halsen, ned over arme, bryst, mave og ben med dine flade hænder, så du på denne måde samler kroppen til en helhed. Ryg: Vend nu barnet, så det kommer til at ligge på maven hen over dine ben. Er du højrehåndet, er det mest praktisk at have barnet liggende med hovedet til din venstre side. Bølgen til numsen: Placér din højre hånd på barnets numse og den venstre på nakken. Stryg med flad hånd fra nakken og ned til numsen, hvor hænderne mødes. Skuldre: Massér barnets skuldre i cirkelbevægelser med det yderste af de tre midterste fingre. Vaskebrættet: Massér tværs hen over barnets ryg, idet hænderne bevæger sig mod hinanden ned langs ryggen hen over numsen. Start forfra igen. Uret på numsen: Massér dernæst balderne med flad hånd i cirkelbevægelser i urets retning. Afsluttende bølge fra skuldre til fødder: Tag til sidst fat om anklerne med den ene hånd, mens du med den anden stryger med flad hånd fra nakken og ned til fødderne. Start dernæst forfra. Ansigtet: Afslut med at massere ansigtet uden olie. Solen: Hold med begge hænder omkring barnets hoved og massér med tommelfingrene hen over pande og tindinger i små cirkelbevægelser. Fortsæt – stadig med tommelfingrene – med at stryge fra øjenkrogene ned over kinderne og ud til øreflipperne. Følg til sidst ørernes form med en fingerspids og gnid øreflipperne lidt. 6. Bevægelege: Hvis I begge har lyst, kan I runde af med nogle bevægelege: Gentag øvelserne 4-5 gange. Lad barnet blive liggende på ryggen. Skrædderstilling: Tag fat om barnets fødder og fold benene hen over maven, stræk benene ud og fold dem igen, med modsat. Bensving: Sving begge ben op mod først denne ene skulder, tilbage igen og dernæst op mod den anden skulder. Arm/ben kryds: Før barnets venstre ben op mod højre skulder, så langt det kan komme, samtidig med at højre arm føres ned til venstre ben, og tilbage igen. Før dernæst det andet ben op mod modsatte skulder, samt den anden ned til benet og tilbage til udgangspunktet. Cykling: Tag fat omkring barnets fødder og før skiftevis benene frem og tilbage. Lad barnet bestemme tempoet, hvis det selv sparker med og brug eventuelt dine håndflader som pedaler. Kuskeslag: Hold fast i barnets hænder og lav armsving ud til siderne, ind over maven og ud igen. Crawling: Dernæst kan du skiftevis svinge armene op over hovedet og ned igen. Forestil dig, at du hjælper barnet med at crawle. Kilde: ”Babymassage – en håndbog” af læge Vibeke Manniche. Forlaget Borgen. www.borgen.dk Rigtig god fornøjelse og nyd det gode samvær. Edited by - Tina Nygaard on 05/06/2005 21:42:34