Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Motorisk udvikling 13-06-2005 11:59
By Helle SHelle S Reply
Hej Hanne Motoriske problemer... mon ikke alle præmature børn på en eller anden måde oplever det? Viktoria (født 10 uger for tidligt, men også uden fostervand fra 26.uge) har nu rundet sin 1 års fødselsdag (d. 5.maj) og er først nu ved at kunne møve sig rundt i en kombination af baglæns kravlen og kvarte vendinger fra siddende til siddende. Egentlig er jeg ikke så bekymret, for hun udvikler sig tydeligvis fra uge til uge, og hendes nysgerrighed efter at kunne nå tingene er stor. Men spørgsmålet er, om det bliver til rigtig kravlen, og om hun ville have glæde af en fysioterapeut? Hun er glad for at stå og løfter forsigtigt et ben ad gangen (det er hun lige startet på), når vi holder hende i begge hænder. Korrigeret er hun jo "kun" 10½ måned, og jeg ved også godt, at tålmodighed er nøgleordet. I stedet forsøger jeg at fokusere på alt det positive, som Viktoria faktisk kan i dag (fx spise leverpostej-hapser... Mange hilsner Helle
 
Re: Spørgsmål: Motorisk udvikling 13-06-2005 12:02
By Hanne AgerholmHanne Agerholm Reply
Kære Helle Til lykke med et års dagen. Jeg synes, Victoria lyder som en pige i fin udvikling. Nysgerrighed er en god motivator for at komme frem i livet, og med en udviklingsalder på 10½ måned er hun godt på vej med sine færdigheder. Du skriver også, at du ikke er bekymret, og at hun udvikler sig fra uge til uge, hvilket er fint. De fleste børn starter med at kunne holde kravlestillingen og så skubbe sig baglæns. Det er lidt sværere at finde ud af at kravle fremad, da det kræver større koordination af arme og ben på samme tid. Kvarte vendinger fra side til side lyder som en god kropsmanøvre, som kan være med til at give stabilitet senere hen, idet hun arbejder til begge sider. Som jeg forestiller mig bevægelserne (uden at have set dem) vil jeg tro, at hun kommer til at kravle rigtigt. En god stimulation for hende kan være dig liggende på gulvet. Hun kan så trække og hive i dig for at komme op på dig og ned på den anden side eller komme i knæstående op ad dig. Det kan være en god ide at vente lidt med at lade hende "gå", så hun stadig synes, det er sjovt selv at komme frem og tilbage på gulvet og selv komme fra liggende til siddende og videre derfra til kravlestilling og senere knæstående og stående. Hvis du nu bliver lidt utålmodig i forhold til rigtig kravlen, kan du undersøge, om der findes en kommunal fysioterapeut, som kan give dig nogle forslag til, hvordan du kan støtte Victoria. Det kan være lidt lettere med ideer på stedet en gang imellem. God fornøjelse. Venlig hilsen Hanne Agerholm