Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Vores datter slår 15-09-2005 08:23
By Tommy MadsenTommy Madsen Reply
Hej Christina Vi håber du kan hjælpe os. Vi er ved at gå ud af vores gode skind. Vores datter er en " bisse", hun kradser og slår andre børn, og vi er ved at være isoleret. Ingen har jo lyst til at være sammen med os, når deres børn får kradsemærker og slag. Det har stået på i et år, hvor vi har forsøgt adskilligt. Vi har en anden datter på fire måneder, som hun også af og til kradser og slår ud efter, men problemet opstod lang tid før fødslen af lillesøster. Vores datter er på alle andre områder velfungerende og udviklingsmæssigt- især sprogligt - langt fremme. Vi er meget opmærksomme på at give vores store datter masser af positiv opmærksomhed og kan derfor ikke forstå, at hun også vil tiltrække sig negativ opmærksomhed. Ofte har hun en kærlig tilgang til andre børn- altså vil f.eks kramme vildt fremmede børn. Når de så ikke vil, får de i stedet en "kradser". Vi håber meget, du kan hjælpe os, for det er meget frustrerende for os. Kan du evt. anbefale os et sted, hvor vi kan hente den hjælp, vi har brug for? Med venlig hilsen Tommy Madsen
 
Re: Spørgsmål: Vores datter slår 15-09-2005 08:26
By Christina JørckChristina Jørck Reply
Hej Tommy Du beskriver, at jeres to-årige datter, som ellers er udviklingsmæssigt velfungerende, er en ”bisse”, idet hun slår og kradser andre børn, og derved tiltrækker sig negativ opmærksomhed. Adfærden er så fremtrædende, at jeres omgangskreds trækker sig, fordi de ikke ønsker, at deres børn udsættes for dette. Jeg går ud fra, at jeres datter er for tidligt født, men når du beskriver, at hun på andre områder er udviklingsmæssigt velfungerende, er det ikke sandsynligt, at hendes problemer skyldes forsinket udvikling eller kognitive vanskeligheder som følge af for tidlig fødsel. Dog kan for tidligt fødte børn have en lavere stress- og frustrationstærskel, hvilket kan betyde, at de kan have brug for mere hjælp fra forældrene til at håndtere deres følelser og reaktioner, når de udsættes for frustrerende oplevelser. At kradse og slå er et relativt normalt problem blandt små børn, men det er vigtigt at sætte ind over for adfærden, idet den både er en belastning for forældrene, men også for barnet, som jo har svært ved at få positiv kontakt til andre børn. Ud fra hvad du beskriver, tyder det på, at jeres datter meget gerne vil være sammen med andre børn. Men hun mangler færdigheder mht., hvordan man kontakter og leger med andre og samtidig respekterer deres grænser. At blive afvist af andre er frustrerende for barnet, og i jeres datters tilfælde er det sandsynligt, at hun viser sin frustration ved at slå og kradse, idet hun ikke er i stand til at bruge andre handlemuligheder. Det er meget vigtigt, at den uhensigtsmæssige adfærd hurtigt og konsekvent stoppes, når den forekommer, og at hun ikke får meget opmærksomhed på dette. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at I via rolleindlæring forsøger at give hende nogle alternative handlemuligheder, samt er meget opmærksomme på at forstærke hendes adfærd og rose hende, når hendes leg med andre børn er positiv. I den forbindelse kan det være en god ide at være meget opmærksomme på, i hvilke situationer det oftest går galt, samt hvilke situationer hun bedre kan klare. Er problemerne f.eks. også fremtrædende i børnehaven/vuggestuen. Har hun det bedre i små grupper eller ved én-til-én kontakt? Hjælper det hende, hvis en voksen går ind og støtter op om legesituationen? Det lader til, at I er kørt fast i en situation, hvor I føler, at I har prøvet alt, men at ingenting hjælper. Ofte er der nogle forholdsvis små ting, man gør, i måden man forholder sig til barnet på, som er med til at forstærke den negative adfærd. Dette kan ske, selv om man har de bedste intentioner og mener, at man gør sit bedste for at mindske adfærden og samtidig støtte barnet. Endvidere kan det være yderst vanskeligt altid at handle hensigtsmæssigt, når man i situationen frustreres over barnets adfærd og måske synes, det er pinligt eller føler sig magtesløs. Ovenstående er nogle ret generelle betragtninger, idet jeg naturligvis ikke har mange informationer om jeres datter. Jeg vil mene, at det som en start vil være hensigtsmæssigt, at I tager kontakt til en børnepsykolog/ familievejleder. Denne vil ved samtaler og eventuelt på baggrund af ganske kortvarige observationer af interaktionen i jeres familie, og i de sociale situationer, hvor det primært går galt, kunne give jer nogle forslag til, hvordan I kan takle problemet. Observationerne vil nemmere kunne anskueliggøre, hvad det er, der i situationen går galt, hvordan man som forældre handler i de forskellige situationer og reagerer på barnets adfærd, samt hvordan barnet reagerer i situationen og på forældrenes og andres adfærd. I mange kommuner findes der et familiehus/familieværksted og/eller en åben rådgivning, hvor forældre kan henvende sig, hvis de, af den ene eller anden grund, har brug for hjælp i forhold til deres barn/børn. Endvidere har I mulighed for at få hjælp via pædagogisk psykologisk rådgivning i kommunen. Sundhedsplejersken kan eventuelt være behjælpelig med at formidle kontakten hertil. At henvende sig til den kommunale åbne (og anonyme) rådgivning kræver ikke forudgående henvisning. Alternativt kan i tage kontakt til en privatpraktiserende børnepsykolog i jeres område. Om end det vil kræve en stor indsats fra jeres side, er der en god chance for, at problemet relativt hurtigt vil kunne håndteres. Med venlig hilsen Christina Jørck Psykolog